Dette skal KMD's nye topchef kunne

ComputerViews: KMD er på vej med ny topchef. Se hans evner her.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

ComputerViews: Med Lars Monrad-Gyllings overraskende exit fra stillingen som topchef for KMD er en af de tungeste stillinger i den danske it-branche blevet ledig.

Det kan du læse mere om her: Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu

KMD er et komplekst selskab med mange interessenter og interesser og er med sine cirka 3.000 ansatte blandt de største it-virksomheder herhjemme, ligesom selskabets produkter i kraft af KMD's tilstedeværelse i kommunerne har meget stor reach (som amerikanerne ville sige) og betydning for mange danskere.

Hertil kommer, at Lars Monrad-Gylling som person har fået placeret sig blandt de stærkest profilerede it-direktører i Danmark.

Den stærke direktørprofil har på mange måder været nødvendiggjort af det mangeårige arbejde med at få flyttet KMD fra at være et halvstøvet kommunalt ejet til at være trimmet og rapt kapitalfondsejet.

Det er meget sandsynligt, at KMD allerede har (eller næsten har) Lars Monrad-Gyllings afløser på plads.

Lad os tage kig på de ting, som han (eller hun) skal kunne.

Politisk tæft

Ikke mange it-selskaber befinder sig som KMD i det politiske brændpunkt, hvis centrum udgøres af dels selskabets størrelse og dominerende position på det lukrative kommunale marked, dels af selskabets produkter til det kommunale marked, der spiller en vigtig rolle for mange danskeres økonomi.

Begge dele har myndighederne og politikernes bevågenhed og er genstand for diskussion og regulering.

KMD er som tidligere kommunalt ejet selskab rundet af den politiske verden, og det politiske ligger i selskabets rygrad. Selskabet har grebet opgaven systematisk an og beskæftiger i dag eksempelvis flere politiske meningsmagere og lobbyister, der alene rejser rundt for at påvirke politikere og andre.

Det skal den nye topchef også kunne. Hvert ord og hver gerning vil blive målt og vejet.

Topchefen skal derfor have et solidt greb om sine politiske virkemidler og strategier og forstå den politiske verden, hvor tingene rykker langsomt, men til gengæld pludseligt kan eksplodere eller forandre sig.

Krav ud over det sædvanlige

Kommunikative evner ud over det sædvanlige

KMD's topchef har alle muligheder for at udnytte, at han bliver en offentligt kendt person, hvis personlighed og fremtoning kan bidrage til at fremme selskabets salg og troværdighed.

Dette kræver selvsikkerhed og kommunikative evner og en vilje til at blive en offentligt kendt person - og udnytte det til at sælge de positive budskaber om sit selskab.

Været ejet af en kapitalfond

KMD har i fire år været ejet af en kapitalfond - først EQT/ATP, der for et år siden solgte selskabet videre til kapitalfonden Advent International, der satte den tidligere topchef for SAP og HP Leo Apotheker ind som bestyrelsesformand.

Du kan læse om Leo Apothekers planer med KMD her: KMD's nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.

En kapitalfond vil altid have relativt kort fokus og vil altid kræve, at virksomheden trimmes og optimeres og effektiveres yderligere, så værdien stiger, så kapitalfonds-ejeren kan høste en (gerne klækkelig) gevinst, når den afhænder virksomheden efter fire-fem år.

Direktøren skal dele dette fokus. Det strategiske sigte er relativt kort, og alle tiltag skal sigte mod at optimere selskabets værdi til den kommende exit, der vil finde sted inden for en kort årrække.

Til gengæld skal han også med et snuptag kunne ændre sit fokus, hvis Advent vælger eksempelvis at børsnotere det eller sælge det til en anden ejer-form om nogle år.

Vilje til at trimme hårdt

Ingen flæsk. Lean som bare pokker. Alt skal måles. Konstant fokus på produktivitet, effektiviseringer og opstramning og smartere og billigere måder at gøre tingene på.

Dette er vilkårene for ethvert selskab, der i dag vil drive en god forretning på de konkurrenceprægede markeder i al almindelighed - og i særdeleshed for selskaber, der har en kapitalfond som ejer.

Vækst og potentiale måles alene på top- og (især) bundlinie og ikke på investeringer eller størrelsen på medarbejderstaben eller lignende. Her tæller kun resultaterne.

Læs også: [url= https://www.computerworld.dk/art/228794/]KMD's store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enorm overskud.[/url]

Markedsforståelse - og tro på den

KMD's jagtmarker er under konstant forandring - både drevet af den almindelige konkurrenceprægede markedsudvikling og den politiske regulering.

Skal der satses internationalt eller lokalt? Hvordan vil de nye markeder i det kommunale it-landskab forme sig i de kommende år? Hvordan holder vi rivalerne fra døren?

Alle klassiske overvejelser for en topchef. Og også for KMD-topchefen, der hele tiden skal have et blik i sin spåkugle. Og tro på de ting, som han fornemmer og regner sig frem til.

Læs også: KMD's nye top-fuo: Her satser vi på enorm vækst i de kommende år.

Har du bud på de evner, som KMD's nye topchef skal være i besiddelse af? Skriv dine bud i debatten herunder.

Læs også:

Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu

KMD-direktør stopper.

KMD's nye top-fuo: Her satser vi på enorm vækst i de kommende år.

[url= https://www.computerworld.dk/art/228794/]KMD's store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enorm overskud.[/url]

KMD's nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.

Læses lige nu

    Annonce

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub