Koncerndirektør forlader TDC

Opdateret: En af TDC's absolutte topchefer forlader koncernen. Dermed har to helt centrale koncerndirektører besluttet at forlade TDC på ganske kort tid.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Koncerndirektøren for Consumer i TDC Group, Anders Jensen, stopper i TDC.

TDC meddeler, at Anders Jensen ønsker at forfølge nye karrieremuligheder uden for koncernen.

"Anders Jensen fratræder efter eget ønske og fortsætter i stillingen, indtil der er udpeget en ny koncerndirektør," skriver selskabet. 

"Efter cirka tre år i stillingen, hvor TDC Groups Consumer division har gennemgået store forandringer og har opnået resultater, som jeg er stolt af, synes jeg, at tiden er kommet til at tage en pause og finde de helt rigtige nye udfordringer," udtaler Anders Jensen i en pressemeddelelse.

Anders Jensen har haft ansvaret for Group Marketing, indhold og digital innovation samt TDC Groups consumer brands: TDC, YouSee, Telmore og Fullrate.

Senest har Anders Jensen stået i spidsen for TDC's køb af Blockbuster-brandet i Danmark. 

Anders Jensen har haft stillingen i cirka tre år og kom i sin tid til TDC fra en stilling som koncernchef for Ungarns næststørste mobilselskab.

"Det er klart, at Anders Jensen efterlader et hul i organisationen, men også jeg synes, at Consumer er i god form, og det er et stærkt og kompetent ledelsesteam, der driver forretningsområdet," udtaler Carsten Dilling, koncernchef i TDC Group.

To vigtige topchefer forlader TDC på kort tid

Anders Jensen blev i sin tid nævnt som en af de oplagte kanditater som øverste direktør i TDC-koncernen, da Henrik Poulsen skiftede til Dong - men det endte som bekendt med at blive Carsten Dilling, der overtog styringen med den danske telegigant.  

Med Anders Jensens farvel mister Carsten Dilling nu endnu en topchef på ganske kort tid.

I sidste uge meddelte Eva Berneke, koncerndirektør og direktør i TDC Erhverv, at hun skifter til en stilling som administrerende direktør for KMD.

Store planer i TDC

Meddelelsen om Anders Jensens exit kommer i samme uge, som det er kommet frem, at der er intern uro i TDC.

Som Computerworld skrev tidligere på ugen, fremgår det af en intern meddelelse til TDC-medarbejderne, at selskabet vil overveje "partnerskaber, outsource eller offshore" på en stribe nye områder.

Det er ikke overraskende noget, der skaber en vis nervøsitet blandt medarbejderne. 

"Det er klart, at vi som medarbejdernes repræsentanter er bekymrede for denne udvikling," lyder en kommentar fra en medarbejderrepræsentant. 

Det er uvist, om der er nogen sammenhæng imellem de nye planer og Anders Jensens exit, men uanset hvad har to centrale topchefer nu på to uger besluttet at forlade koncernen - samtidig med, at der er store planer i spil.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job