Danskeren hedder Thomas Kjærgaard, og han er post.doc. og forsker i teoretisk kemi ved Aarhus Universitet.
"Vi skal med vores forsøg vise, at vi kan udnytte den franske supercomputers mange kerner, da vores forskning kræver rigtig, rigtig mange beregninger," forklarer Thomas Kjærgaard til Computerworld.
De danske forskere skal ved hjælp af den franske supercomputer blandt andet kigge på, hvordan molekyler i et lægemiddel påvirker proteinerne i kroppen, så man i sidste ende kan producere bedre lægemidler med færre bivirkninger.
40 millioner beregningstimer
Den danske forsker har netop fået bevilliget 40 millioner beregningstimer af EU-kommissionens PRACE (Partnership for Advanced Computing in Europe) til en estimeret pris på omkring 10 millioner kroner,
Den mulighed skal han udnytte på den franske supercomputer Curie, der med sine 77.184 kerner er verdens 20. største supercomputer.
En beregningstime på en supercomputer måles ud fra antallet af kerner.
Således svarer en times beregning på en maskine med én kerne reelt til en beregningstime, mens en times beregning med fuld udnyttelse af supercomputeren Curies multikernearkitektur svarer til 77.184 beregningstimer.
Rejsen mod supercomputeren
For overhovedet at få adgang til en af verdens mest avancerede regnemaskiner har de århusianske forskere dels skullet vise, at deres kemi-beregningsprogram har forskningsmæssig relevans, dels skulle de dokumentere, at det kan afvikles på supercomputere.
Dokumentationen har Thomas Kjærgaard og sine medforskere arbejdet på siden 2004, hvor den første spæde start til programmet tog sin begyndelse.
Artiklen fortsætter på næste side...
