Der findes lidt firkantet sat op fire forskellige persontyper, der kan lække oplysninger fra en virksomhed eller organisation.
Og som derfor potentielt også udgør en it-sikkerhedsrisiko.
Det forklarer lektor Rene Rydhof Hansen fra Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, som deltager i et stort EU-baseret forskningsprojekt om netop datasikkerhed.
For at komme nærmere ind på, hvordan man i sidste ende undgår datatab, så opstilles nogle modeller, der skal testes og afprøves.
Og i den indledende fase tager lektoren udgangspunkt i en kendt model, hvor der altså er fire persontyper, der kan lække data.
Beskrivelsen af de fire typer skal forstås ud fra to akser.
Den ene akse er graden af it-kompetencer, der enten kan være høj eller lav.
Og den anden akse er, hvorvidt personen bare er nysgerrig eller i den anden ende af aksen: ondsindet.
De fire typer
Som eksempel på en person, der er nysgerrig med højt it-kendskab er naturligvis:
Udvikleren
Udviklere kan ifølge lektoren være nysgerrige omkring visse forhold og kan måske endda selv finde på at tilgå ting via veje, som man egentlig ikke må.
En anden nysgerrig person, der tilgå mange følsomme data, men har lav it-viden, kan være en:
CEO
Her er pointen, at også han kan ubevidst komme til at forvolde en del skade.
I den mere ondsindede side er skrækekseksemplet, at onde hensigter kombineres med høj it-viden hos en insider.
En systemadministrator vil her i ægte Edward Snowden-stil kunne være kilde til meget voldsomme og for virksomheden ødelæggende datatab.
Af mulige ondsindede personer med lav it-viden kan være vagter - eller måske en receptionist.
De kan måske lade sig lokke til mod betaling at opsnappe og lække data til tredjepart.
Dæmme op?
Sådan kan én måde at anskue mulige lækager i en virksomhed altså se ud.
Præcis, hvordan man så stopper lækage-risici, har Rene Rydhof Hansen ikke svaret på i dag.
Men en pointe er, at de svageste led i virksomheden formodentlig vil blive udnyttet.
Håbet er, at forskningsprojektet, som professoren deltager i, vil komme lidt tættere på en løsningsorienteret model.
Forskningsprojektetet løber frem til 2016, 10 lande og 17 partere fra forskningsverden, herunder også DTU, og den private sektor, deltager.
Læs mere om projektet her.
En prototype på en "attack navigator" skal være færdig ved udløbet af projektet, altså ved udgangen af 2016, oplyser den danske lektor.
