Nu kommer en helt ny type smart ur

En blanding af århundredgamle håndværkstraditioner og sprit-moderne teknologier skal sætte et nyt smart ur på landkortet.

Artikel top billede

Dump:Youtube

Først havde vi det mekaniske, så det elektroniske og digitale. Herefter kom det smarte, og nu er hybrid-uret så ved at se dagens lys.

Det spirende marked for smarte ure er så småt begyndt, men et af ankepunkterne, også i Computerworlds egne anmeldelser, er, at urene ser billige og plastic-agtige ud - og så sidder de dårligt på håndleddet.

Der er med andre ord lagt vægt på funktioner fremfor design og komfort.

Med det i baghovedet har en ny ur-aktør, der kalder sig Kairos, forsøgt at kombinere det bedste fra den digitale verden med det bedste fra den analoge verden i et nyt ur-koncept.

Firmaet vil skabe et hybridur, der både indeholder et mekanisk urværk og en printplade til de digitale funktioner.

Det er dog designet, der gør Kairos interessant. Det ligner nemlig et traditionelt armbåndsur og ikke en plastic-ting, som du bliver prakket på i dag.

Det skriver blandt andet Phone Arena.

Masser at teknologi

Det mekaniske værk får sekundviseren til at glide roligt rundt over skiven, og så slipper du for at se på de kedelige digitale tal.

Ud over den gode gamle urfunktion byder Kairos hybrid-ur blandt andet på en farveskærm, gyroskop og bluetooth. Processoren bliver enten en Arm Cortex M4 eller en tilsvarende fra Intel. Det er tilsyneladende ikke helt bestemt endnu fra producentens hånd.

Batterilevetiden vil være på mellem fem og syv dage, hvilket svare nogenlunde til niveauet for Pebble, men ligger et stykke over gennemsnittet blandt de øvrige smarte ure på markedet.

Uret kommer i fire forskellige varianter med enten japansk eller schweizisk urværk. Efter planen skal det lanceres på det japanske marked i december og i Schweiz i marts næste år.

Prisen starter ved cirka 2.500 kroner.

Uret kan forudbestilles, men det kan være en god idé at vente lidt. Hybriduret er nemlig ikke helt færdigudviklet, så der er ingen garanti for at du får det, selv om du er på ventelisten.

Du kan se, hvordan uret ser ud i praksis, i denne demo-video.

Læs også:
Test: Kedeligt kludder i Samsungs Galaxy Gear-klokkeværk

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S

netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura