Folketinget siger ja til mere overvågning af borgerne

Trods kritik fra eksperter og organisationer og skepsis fra retsordførere har Folketinget vedtaget en ny overvågningslov.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

I sidste uge tog Folketinget skridt til at begrænse masseovervågningen og forbedre beskyttelsen af borgernes private oplysninger på nettet. Det skete, da et politisk flertal først pressede regeringen til at stoppe den omfattende internetlogning, og dernæst krævede initiativer for at styrke databeskyttelsen med ressourcer og undersøgelser.

Men i dag har et bredt flertal i det samme Folketing så vedtaget at øge overvågningen af civilsamfundet og fjerne borgernes retsgarantier. Det er sket i kraft af en godkendelse af loven om Center for Cybersikkerhed. Det skriver Politiken.

"Med den ene hånd er Folketinget blevet enigt om at sætte fokus på privatlivs- og persondatabeskyttelse. Men med den anden hånd stemmer man nu mere masseovervågning igennem. Det giver ingen mening," siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, til avisen.

"Jeg har ikke tidligere set så bred en alliance mellem erhvervslivet og borgere, der rejser bekymring over lovforslaget, og mange retsordførere har meldt ud, at det her kan være problematisk. Alligevel kører det igennem, og jeg sidder tilbage med et indtryk af, at det her er tævet igennem af embedsværket," fortsætter hun.

Med loven får Center for Cybersikkerhed lovfæstet sin placering under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Eftersom en af centrets opgaver er at overvåge datatrafikken i virksomheder og myndigheder for at afsløre eller afdække cyberangreb, får spiontjenesten adgang til personfølsomme oplysninger såsom borgernes e-mail til myndigheder. Og såkaldt trafikdata - eksempelvis e-mail-adresser og ip-adresser - kan gives videre til udenlandske efterretningstjenester, skriver avisen.

Retsgarantierne falder bort, påpeger kritikerne, fordi retsplejeloven, offentlighedsloven, persondataloven og forvaltningsloven ikke gælder for spiontjenestens virksomhed. Konkret skal Center for Cybersikkerhed eksempelvis ikke indhente en dommerkendelse, som politiet skal, før borgernes grundlovssikrede ret til meddelelseshemmelighed bliver brudt, skriver Politiken.

Læs også:

Rent volapyk: Her er justitsministerens forklaring på omstridt internet-overvågning

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen