Folketinget siger ja til mere overvågning af borgerne

Trods kritik fra eksperter og organisationer og skepsis fra retsordførere har Folketinget vedtaget en ny overvågningslov.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

I sidste uge tog Folketinget skridt til at begrænse masseovervågningen og forbedre beskyttelsen af borgernes private oplysninger på nettet. Det skete, da et politisk flertal først pressede regeringen til at stoppe den omfattende internetlogning, og dernæst krævede initiativer for at styrke databeskyttelsen med ressourcer og undersøgelser.

Men i dag har et bredt flertal i det samme Folketing så vedtaget at øge overvågningen af civilsamfundet og fjerne borgernes retsgarantier. Det er sket i kraft af en godkendelse af loven om Center for Cybersikkerhed. Det skriver Politiken.

"Med den ene hånd er Folketinget blevet enigt om at sætte fokus på privatlivs- og persondatabeskyttelse. Men med den anden hånd stemmer man nu mere masseovervågning igennem. Det giver ingen mening," siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, til avisen.

"Jeg har ikke tidligere set så bred en alliance mellem erhvervslivet og borgere, der rejser bekymring over lovforslaget, og mange retsordførere har meldt ud, at det her kan være problematisk. Alligevel kører det igennem, og jeg sidder tilbage med et indtryk af, at det her er tævet igennem af embedsværket," fortsætter hun.

Med loven får Center for Cybersikkerhed lovfæstet sin placering under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Eftersom en af centrets opgaver er at overvåge datatrafikken i virksomheder og myndigheder for at afsløre eller afdække cyberangreb, får spiontjenesten adgang til personfølsomme oplysninger såsom borgernes e-mail til myndigheder. Og såkaldt trafikdata - eksempelvis e-mail-adresser og ip-adresser - kan gives videre til udenlandske efterretningstjenester, skriver avisen.

Retsgarantierne falder bort, påpeger kritikerne, fordi retsplejeloven, offentlighedsloven, persondataloven og forvaltningsloven ikke gælder for spiontjenestens virksomhed. Konkret skal Center for Cybersikkerhed eksempelvis ikke indhente en dommerkendelse, som politiet skal, før borgernes grundlovssikrede ret til meddelelseshemmelighed bliver brudt, skriver Politiken.

Læs også:

Rent volapyk: Her er justitsministerens forklaring på omstridt internet-overvågning

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job