Godmorgen, det er onsdag den 17. juni.
I dag er det den islandske nationaldag, som bliver fejret i Tivoli. Det er også dagen, hvor Margrethe 1. i 1397 samlede Norden, da Kalmarunionen træder i kraft med Erik af Pommern som formel konge, men med Margrethe som reel magthaver til hendes død i 1412.
Desuden erklærede borgerskabets repræsentanter sig for Nationalsamling og fik borgerne i Paris med sig, så den franske revolution kunne bryde ud den 14. juli, hvis vi altså skruer tiden tilbage til 1789.
Så med det i tankerne og lyden af fuglekvidder, vil Charlotte Pries byde dig velkommen til Computerworlds morgenbriefing.
Den første nyhed er, at der bliver skiftet ud i toppen af svenske Ericsson.
Ericsson får ny CEO
Per Narvinger skriver på LinkedIn at han bliver den nye CEO i den svenske 150-årige telegigant, Ericsson, med start den 1. oktober. Han overtager posten efter Börje Ekholm, der efter næsten ti år som CEO stopper.
Han er allerede godt kendt efter 28 år i Ericsson med en perlerække af job, som startede som research engineer i januar 1998, hvorefter han 16 gange har fået ny titel, sidst som ’Executive Vice President and Head of Networks at Ericsson’, med hovedsæde i Stockholm. Hans nye titel kan skrives lidt hurtigere.
Ericsson-koncernens danske omsætning er faldet med flere hundrede millioner kroner på få år, skrev Computerworld i juni 2025. For et år siden landede omsætningen for finansåret 2024 på 763 millioner kroner, hvilket er et fald på 17 millioner kroner i forholdt til de 780 millioner kroner, den lød på i 2023. For et år siden skrev selskabets ledelse i regnskabet, at omsætningen fortsat vil falde med tocifrede procentdele i takt med, at flere projekter bliver færdige.
"Selskabet forventer, at omsætningen i 2025 vil være 10-15 procent lavere end i 2024 som følge af afslutningen på større udrulningsprojekter kombineret med en markedsusikkerhed, der påvirker kundernes investeringsniveau (CAPEX). Driftsresultatet forventes at ligge på samme niveau som i 2024 med en forventet variation på en procent," fremgik det af regnskabet.
Digitalt kørekort
Flere end 32.000 internationale borgere, heraf 2000 ukrainere, har taget det digitale kørekort i brug, siden der blev åbnet op for adgang i december.
Normalt er tallet omkring 13.000 udlændinge, men fordi det siden december 2025 har været muligt at scanne sit pas, har mange flere fået det danske kørekort. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen, digst.dk.
Nu kommer AI ud i det offentlige: Her forventes det at rykke først
Ny rapport ‘Making Agentic AI Work for Government: A Readiness Framework’, fra World Economic Forum og Capgemini viser, at 90 procent af alle offentlige organisationer forventer at afprøve eller indsætte AI-agenter de næste to-tre år, særligt inden for fire områder:
Cybersikkerhed
AI-agenter kan overvåge netværk og systemer løbende, identificere afvigelser på tværs af it-miljøer og understøtte håndtering af trusler og hændelser, så medarbejdere kan koncentrere sig om de mest komplekse opgaver.
Data- og dokumenthåndtering
AI-agenter kan klassificere og fordele indkomne dokumenter, udtrække centrale oplysninger og understøtte kvalitetssikring af data på tværs af sager – opgaver, der i dag ofte håndteres manuelt og i adskilte systemer.
Aftalebooking samt kø- og ventetidshåndtering
AI-agenter kan understøtte tidsbestilling, ombookinger og aflysninger samt bidrage til at optimere ventetider ud fra data om fremmøde og kapacitet.
Borgerinformation og førstelinjeservice
Som første kontaktpunkt kan AI-agenter besvare standardspørgsmål, guide borgere i selvbetjeningsløsninger og indsamle oplysninger, før en sag behandles af en medarbejder.
Ifølge rapporten kan agentisk AI på sigt udfordre traditionelle driftsmodeller i den offentlige sektor.
"Agentic AI har potentialet til at rette op på en strukturel svaghed i den offentlige digitalisering. Ikke fordi der mangler teknologi, men fordi selve arbejdet aldrig er blevet tænkt som helheder. Man har digitaliseret trin, men ikke forløb. Det er det, der nu kan ændres med AI-agenterne,” siger Thomas Poulsen, direktør for offentlige kunder og forsvar i Capgemini Danmark.
Cybersikkerhed bliver del af ny digital handelsaftale mellem EU og Sydkorea
Ny digital aftale mellem EU og Sydkorea skal styrke handel, datastrømme og samarbejde om cybersikkerhed.
EU og Sydkorea har på deres 11. topmøde i Bruxelles indgået en ny digital handelsaftale, der skal gøre digitale transaktioner lettere og styrke de økonomiske bånd mellem EU og Sydkorea.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Det Europæiske Råds formand António Costa mødtes med Sydkoreas præsident Lee Jae-Myung.
Ifølge Reuters skal samarbejdet understøtte digital handel og det inkluderer cybersikkerhed og udveksling af sikkerhedsinformation og dataudveksling mellem EU og Sydkorea.
Topmødet markerede en ny fase i det strategiske partnerskab mellem EU og Sydkorea med et sikkerheds- og forsvarssamarbejde mellem EU og Sydkoreak.
Ifølge Euronews, der dækkede topmødet, bygger aftalen på et sikkerheds- og forsvarspartnerskab fra 2024, som blandt andet handler om håndtering af cybersikkerhed, digitale teknologier og håndtering af hybride trusler.
North Korea (the DPRK) og Rusland blev omtalt som ‘det store spørgsmål’ til mødet, uden at blive omtalt nærmere
EU-Kommissionen beskriver den digitale aftale som et supplement til den eksisterende frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea og som et element i det bredere digitale partnerskab mellem parterne.
