Dankortet sendt i tovene flere timer mandag - her er det gået galt

Dankort i knæ det meste af mandag formiddag. Se her, hvad der har ramt så hårdt.

Artikel top billede

Dankortet har ikke været nede - det virkede bare ikke.

Sådan nogenlunde kan man tolke de udsagn, som Nets er kommet med, efter hele Danmarks dankort fra mandag morgen og frem mod klokken 13 har været ude i alvorlige  driftsforstyrrelser.

Forstyrrelserne skyldtes en systemopdatering, hvor der blev opdaget en systemfejl, som Nets fik bugt med omkring klokken 13:00 mandag eftermiddag.

Driftsforstyrrelserne har betydet, at mange betalinger i både butikker og på nettet ikke har kunnet gennemføres i omkring tre en halv times tid.

Pressemedarbejder Ulrik Marschall oplyser til Computerworld, at Nets i forhold til den normale trafik kan se en masse afviste og manglende transaktioner fra omkring 9:30-tiden i morges og til over middag.

"Potentielt kan alle være ramte, men alle kan også muligvis få deres betalinger igennem. Så hvis en betaling ikke virker, så kan man prøve igen," forklarer Ulrik Marschall kort inden, at dankortet altså kom op at køre igen.

Anbefaling: Gå offline
Han fortæller, at Nets' systemfolk har arbejdet intenst på at få dankortet op at køre igen.

Du kan selv holde øje med dankort-statussen på Nets' hjemmeside, hvis du kigger på 'trafiklyset' oppe i højre hjørne af skærmen. 

Indtil klokken 13 mandag eftermiddag anbefalede Nets alle butikker til at gå på offline-mode, så kundernes transaktioner mellem Nets og deres bank først bliver gennemført, når der er hul igennem til Nets-systemerne igen.

Fra klokken 13 skulle betalingsssystemet dog virke korrekt igen, oplyser Nets. 

Nede igen-igen

Det er ikke første gang, at der er problemer med dankortet i år.

Tilbage i april var det populære kort helt i knæ, mens det også i januar var betalingskortet var nede i ikke mindre end 11 timer, hvilket du kan læse om her.

2013 bød også på et par dankort-nedbrud, som du kan læse om her.

Læs også: 
Det gør ondt i mit hjerte, når Dankortet fejler

Læses lige nu

    Semler IT

    Power Platform Specialist til Semler IT

    Københavnsområdet

    NOVAX A/S

    Developer

    Midtjylland

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger to sektionschefer til Systemafdelingen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S