Tror vi på det: Verdens dummeste app kan blive det nye Twitter

Ifølge en amerikansk tech-skribent kan app'en Yo blive den næste store ting.

Artikel top billede

Appen Yo er blevet kaldt "verdens dummeste app" og blevet latterliggjort af komikeren Stephen Colbert.  

Men kan den på trods af den hårde medfart gå hen og blive den næste store ting? 

Det mener den amerikanske tech-skribent Christopher Mims fra finansavisen Wall Street Journal.

"Jeg er her for at fortælle jer, at Yo - eller en tjeneste i stil med Yo - er den næste Twitter. Og den kan meget vel vise sig at være endnu større," skriver han i sin klumme i avisen. 

Nye funktioner

Når Yo gennem de seneste måneder har været udsat for både hån og latterliggørelse, skyldes det i høj grad, at app'en kun har haft én funktion. En funktion der gør muligt at sende en besked med ordet "Yo" til sine kontakter - og ikke andet.

Men nu bliver app'en lanceret med en række nye funktioner, der gør det muligt at vedhæfte et link til et "Yo". Samtidig tager app'en et skridt i retning mod at blive et samlingssted for alle brugernes notifikationer.

Den opdaterede udgave af app'en giver adgang til et "App Store-lignende" indeks over forskellige notifikationer, som du kan abonnere på.

Eksempelvis kan du modtage et Yo, når der et sted på kloden opstår et kraftigt jordskælv, eller når udvalgte brugere poster et foto eller en ny video på tjenester som Instagram eller Youtube.

Funktioner der stadigvæk virker relativt trivielle, og som du i forvejen kan få ved at bruge tjenester som IFTTT.

Kan blive større end Twitter

Men ifølge Christopher Mims har app'en et potentiale, der langt fra er trivielt.

Han fremhæver, at mange i begyndelsen også afviste Twitter med begrundelsen, at tjenesten var for simpel.

Men ifølge Mims vil Yo i fremtiden kunne give enhver person, forretning eller webtjeneste direkte adgang til notifikationssystemet på Yo-brugerne smartphones.

Denne form for notifikationer er ifølge Mims en af de mest kraftfulde funktioner i dagens medieunivers, og Yos ambition er at blive et samlingsted for netop denne type notifikationer.

Mims spår desuden, at Yo i fremtiden vil gøre det muligt at koble et RSS-feed til Yo, således at bloggere, medier og diverse hjemmeside kan sende "Yo's" direkte til brugerne, når de eksempelvis ønsker at gøre brugeren opmærksom på nye historier.

En ny form for kommunikation?

Tidligere har den ene af Yo's grundlæggere, Or Arbel, givet udtryk for lignende tanker. 

"Det er en helt ny form for kommunikation. 140 tegn er alt for meget i dag. Yo er letvægt, nemt og du behøver ikke åbne en besked. Notifikationen i sig selv er alt, du behøver," sagde han i et interview med den amerikanske magasin The New Yorker. 

I samme interview forklarede han, at det i fremtiden vil blive muligt at modtage et Yo, når et udvalgt fly lander i lufthavnen, når du har en tid ved lægen eller når det restaurant-bord, du har reserveret, står klar.

Og Yo, der er udviklet i Israel, har allerede gennem en periode haft en funktion, hvor brugerne kan få et Yo, hver gang Hamas affyrer et missil mod Israel.

Noget der ganske vist er muligt med sms allerede i dag. Men ifølge Christopher Mims fra Wall Street Journal kan du med Yo gøre det på en simpel måde, uden at du behøver at frygte, at dit telefonnummer ender i hænderne på en lang række mere eller mindre tilfældige virksomheder.

Han forestiller sig desuden, at vi i fremtiden kan begynde at se Yo-knapper blive integreret på hjemmesider på samme måde, som vi i dag ser Facebook- og Twitter-knapper.

Læs også:

Yo - historien om en latterlig app, der erobrede verden

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S