Test: 50 tommer touchskærm er til Fruit Ninja og Powerpoint

Panasonics 50 tommer store LFB70 touchskærm er lavet til at gøre livet nemmere for dig, når projekter skal vises frem for resten af teamet eller virksomheden. Men gør den nu også det?

50 tommer skærme er snart allemandseje for både virksomheder og private, men Panasonic kommer med et anderledes alternativ til specielt virksomheder: En 1080p LED touchskærm og på papiret rigeligt af simple opsætningsmuligheder.

Panasonics skærm med det sexede navn LFB70 er en stor, tung og relativ grim metalskærm, som næppe vinder nogen designpriser. Men hvad den til gengæld kan, er at give nye muligheder for virksomheder, som skal bruge et whiteboard, fremviser, videoafspiller og et hav af tilslutningsmuligheder, når der er møde - med et tryk med din finger.

Sådan vil Panasonic i hvert fald gerne forsøge at sælge dyret. Jeg havde ikke mulighed for at teste samtlige mere eller mindre smarte features, som skærmen tilbyder, da det kræver ekstra tilføjelser, som vi ikke har til rådighed, men vi har dog stadig fået et fornuftigt indtryk af skærmen, som helt klart tilbyder et par gode ideer - selv på den korte tid, som vi kunne teste i.

Skærmen først og fremmest

Selve skærmen byder på en 1080p "LCD VA Panel/E-LED" skærm. Sagt på en anden måde, så tilbyder den en ganske udmærket skarphed og læsbarhed på den 50 tommer store skærm. Synsvinklerne er relativt gode, og skærmen har en mathed over sig, som fjerner meget genskin, som virkelig kunne have været generende.

Matheden gør dog et eller andet forkert, for farverne bliver hurtigt en smule mørke og udvaskede, hvis man skulle være uheldig nok til at se på skærmen fra en skarp sidevinkel. Det er ikke et stort problem, men det vil være til at se.   

Farver bliver fremvist godt. Mindst lige så godt som på den XMG-gamerbærbar, som jeg brugte til at levere indholdet på skærmen. Videoer blev afspillet både fra YouTube og computeren. Ofte synes jeg, at skærme som er blevet brugt kommercielt har haft et underligt gråt skær over sig. Der er dog ingen problemer med Panasonics skærm.

Dertil kommer skærmens touch-del. Skærmen har en lidt "ru" overflade, som giver en masse friktion, hvis du kører fingrene hurtigt hen over skærmen. Det betyder, at dine fingerspidser hurtigt bliver varme, og du skal ikke spille fruit ninja længe, før du føler dig en smule brændt på fingerspidserne.

Det er selvfølgelig ikke hovedformålet med skærmen, men når vi nu havde en 50 tommer touchskærm, så skulle det da prøves...  
Friktionen er nok et kompromis. Alternativet var en glasskærm som på de fleste tablets, men der er genskinnet ofte noget mere voldsomt, hvilket ville være meget generende ved så stor en skærm - specielt når der skal være flere til at kigge på den.

Hvad kan den bruges til?

Og hvad kan man så bruge en skærm til i den størrelse? Langt de fleste virksomheder ligner jo hinanden. Diskussionsmøder, teammøder, morgenmøder eller produktudviklingsmøder af den ene eller anden art er hverdag.

Ved mange af møderne bruges der ofte en kombination af traditionelle whiteboards og skærme/projektorer til at arbejde ud fra. Hvad Panasonic vil med LFB70, er at tilbyde begge dele: En samlet løsning i ét.

Skærmen fungerer bedst ved at sætte en computer til skærmen, hvorefter den selvfølgelig bruges som medie til hvad end, der skal vises. Med et HDMI-stik og et USB-kanel fra skærmen til at køre touch-delen, blev skærmbilledet fra min computer delt med det samme. 

Den første gang gik der lige et par minutter med at installere drivere til touchskærmen, men det startede automatisk og har efterfølgende virket uden problemer.

Skærmen reagerer, som var det en standard Windows 8 med touch. Genveje fra kanterne, berøring og valg virker fuldstændigt som på pc'en. Den var ikke lige god til at reagere på dobbeltklik, som cirka 50 procent af Windows' interaktioner handler ud fra. Jeg synes, at der findes flere windowstablets, som har det samme problem i større eller mindre grad, men ved at holde fingeren inde blev det problem klaret.

Samtidig er kanterne rimelig store, så det kan være svært at lave Windows 8's "swipe"-fagter.

I skærmen er der en sparsom softwarepakke, der blandt andet indeholder et whiteboard-program, så man kan tegne og skrive direkte på fjernsynet. Softwaren er en lidt neddroslet udgave af den samme software, som Panasonic har udarbejdet til Windows og Mac, og som lader dig skrive, tegne og åbne JPG'er fra en USB-pind. Det fungerer okay, men softwaren kørende fra pc'en var væsentligt bedre.

Skærmen giver også mulighed for at åbne JPG'er direkte fra en USB-stik uden brug af computer, men det er en begrænset oplevelse. Det er kun JPG og BMP-billedfiler, som kan åbnes og dertil en række af de mest gængse videoformater. WMV, AVI, MP4, MPG, MOV. Ikke engang PDF'er eller PowerPoint-filer kan åbnes, hvilket havde givet bedst mening, når netop den slags filer ofte skal kunne bruges til fremvisning i mødelokalet.

Faktisk synes jeg ikke, at skærmens egen software, og specielt fjernsynets menuer, er bedre end for eksempel et Samsung-fjernsyn. Man tilbringer lidt for lang tid med sorte skærme med teksten "please wait", når man skifter fra den ene menu til den anden i forhold til andet tv-software, som jeg har testet.

Det medfølgende whiteboard-program til Windows er til gengæld noget mere gennemført og har flere muligheder.

Softwaren er jo ikke alverden, da der findes mange, mange programmer, som kan præcis det samme, men en smart funktion følger dog med, hvor man kan tegne direkte i et powerpoint-show og gemme det som JPG, og det er muligt hurtigt at gå til og fra programmet via en genvej i kanten af skrivebordet. Godt tænkt.

Software og touch... hvad ellers? 
Panasonics monitors fordele skinner virkelig igennem, når det kommer til opsætningsmuligheder.

Ud over den lidt halvgennemtænkte USB-tilgang tilbyder fjernsynet Miracast, som forsøger at blive en standard inden for billeddeling, som Airplay er hos Mac.

Det betyder, at hvis du er på samme netværk, som ens fjernsyn er, kan du - hvis din telefon, bærbar eller tablet understøtter Miracast - uden kabler eller noget sende billeder til skærmen i fuld HD med 60 fps.

Dertil kommer Panasonic igen med deres egen software, Wireless Manager ME, som kan sende både lyd og video til skærmen.

Ovenstående kræver jo en del software, men Panasonic har også udarbejdet en dongle med det nemme navn Easy Wireless Stick, som kan sættes i en computer via USB, og så sendes billedet direkte op til skærmen. Smart når gæster skal vise noget på skærmen, og de ikke har den nødvendige software installeret.

Der er selvfølgelig også mulighed for at sætte et dokumentkamera op, som man nok mest kender det fra uddannelsesinstitutioner (nutidens transparent-projector).

Generelt har skærmen et stort antal opkoblingsmuligheder, som man kun kan være imponeret af. Du kan læse mere om alt det, skærmen kan, her.

Selve hardwaren

Ud over den store 50 tommer skærm byder monitoren på et stort og meget spartansk design. Sort, tyk kant omkring og så er der ikke så meget mere at snakke om. Lidt synd. For som en af mine kollegaer sagde, da vi snakkede om designet: "Hvorfor skal businessmaskiner altid være så store og klodsede?"

Panasonic har klart valgt funktion over design, men i kanterne af den sorte metalramme, som omkranser skærmen, er der dårligt sammensatte samlinger, som ikke er acceptabelt til den pris, som fjernsynet koster. Når man giver over 20.000 kroner for et fjernsyn, skal samlinger og andet produktionsmæssigt altså bare spille.

Det er dog det eneste sted, hvor jeg kan sætte en finger på selve produktionen af Panasonics skærm. Det er en hamrende tung model, men som giver en følelse af, at skærmen kan holde til hvad som helst.

Hvornår skulle man købe sådan en skærm? 

Skærmen fra Panasonic er nok stadig et nicheprodukt, og der er mange funktioner, som jeg slet ikke har haft mulighed for at teste, fordi de er tilpasset meget specifikke arbejdssituationer. For eksempel skulle det kunne sættes sammen med mange skærme på én gang, så man hurtigt kan dele forskellige skærmbilleder - og der er også en iOS-app til iPads. Ingen Android eller Windows Phone dog.

Skærmen skal ses som et alternativ til en standardskærm, da touchskærmen netop giver nogle spændende muligheder for at gemme det arbejde, som man har kørende, direkte på computeren eller på et USB-stik.

Personligt kan jeg godt se den gode idé i det, da vi ofte her på redaktionen bruger de helt klassiske whiteboards og tager et billede af det skrevne efterfølgende - som så skal skrives ind på den ene eller anden måde.

Nu vil mange jo nok sige, "Hey hr. Madsen. Der findes jo allerede smartboards, som mange bruger."

Ganske rigtigt. Panasonics skærm tager langt de fleste funktioner fra de allerede funktionelle smartboards og sætter det ind i en skærm ved hjælp af touchskærmen. Har man allerede et smartboard, kan jeg ikke komme på de store grunde til at købe skærmen her.

Går man og overvejer en samlet løsning af elektronisk whiteboard og skærm, kan du overveje Panasonics. De få smartboards, jeg har arbejdet med igennem tiden, har alle haft det problem, at billedkvaliteten har været meget svingende, da det er en projektor, som viser billedet. Det er selvfølgelig noget anderledes, når man står med en 1080p skærm.

Prisen for en af Panasonics 50 tommer touch er cirka 22.000 kroner. Den findes også i en nyere version uden touch, men som har alle de samme forbindelsesmuligheder til cirka 16.000 kroner, og begge skærme fås også i 65 og 80 tommer størrelser.

Hvorvidt prisen er høj er relativt. Priser på smartboards er meget forskellige, men der findes modeller på omkring de 14.000 kroner, så det er et dyrere produkt, men til gengæld undgår du at sætte en projektor fast i loftet og blive lyst i ansigtet, mens du skriver diagrammer.

Læs også: Test: Asus BU401 er en stor og stilfuld forretnings-pc med få minusser



CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital
Job & Karriere
Her er Netcompanys nye hovedkvarter: Flytter til ikonisk adresse i hjertet af København - kommer til at betale million-leje