Vigtig tendens på IFA-messen: Priserne styrtdykker

ComputerViews: Teknologi-producenterne lægger an til rivende priskrig på en række vigtige produkter, som netop nu er på vej ud i butikkerne.

Artikel top billede

ComputerViews: Mere for pengene og lavere priser for selv avancerede maskiner er en fremherskende tendens på den store teknologi-messe, IFA, der netop er løbet af stablen i Berlin.

Traditionelt anvender mange af de teknologi-producenterne IFA-messen til at præsentere kommende modeller, der står til at ramme de europæiske markeder i den kommende tid.

Helt generelt gælder det, at prisen i år for alvor er kommet i centrum.

IFA-messen har nemlig i år været præget af en række præsentationer af lavpris-enheder - både smartphones, tablet-computere og meget andet.

Blandt andet har Motorola Mobility løftet sløret for sin nye Moto G-smartphone med quad-core Snapdragon-chip, 5" skærm, otte megapixel-kamera, to højttalere og andet kræs for 180 dollar - eller godt 1.000 kroner.

Telefonen rammer butikkerne i de store markeder i USA, Indien, Frankrig, Storbritannien, Brasilien, Spanien og Tyskland i disse dage.

Også Microsoft kaster sig ind i pris-pres på smartphone-markedet.

Selskabet er på trapperne med en billig-udgave af flagskibet Lumia, nemlig Lumia 830, der på specs vil udfordre iPhone og Samsungs Galaxy S5, men som til gengæld vil blive markant billigere med en pris på omkring 2.400 kroner.

Du kan læse Computerworlds første indtryk af de nye billige Windows-telefoner her: Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft.

Microsoft står også bag et veritabelt bombardement af nye Windows 8.1-baserede pc'er og tablet-computere til meget lave priser.

Sværmen af nye Windows-enheder kommer til at spille en afgørende rolle i Microsofts kamp mod de meget billige Chrome-books og Android-baserede enheder, der generelt er meget billige.

Microsoft har taget kampen op ved blandt andet at tilbyde en tunet Windows 8.1 bundlet med søgemaskinen Bing gratis til hardware-producenterne.

Nu er HP klar med laptoppen Stream 14 til knap 1.200 kroner, mens Asus er klar med den såkaldte EeeBook i samme prisleje - begge inklusive Windows 8.1.

Samme tendens gælder på tablet-markedet, hvor Microsoft for alvor forsøger at tage kampen op med de ellers traditionelt meget billigere Android-tablet-computere.

På IFA-messen har vi således set Windows-tablets med skærme på 8" fra eksempelvis Archer og Acer til 150 dollar - godt 800 kroner - inklusive et års abonnement på Office 365, mens Toshibas nye Encore Mini med skærm på 7" vil komme til at koste under 100 dollar - altså under 600 kroner - inklusive Windows 8.

Også på markedet for wearables er der for alvor ved at blive åbnet for priskrig. I hvert fald har taiwanske Asustek Computer på IFA præsenteret smartwatch-uret ZenWatch, som kommer til at koste knap 1.200 kroner.

Det kan du læse mere om her: Asus præsenterer ultra-billigt smartwatch.

De fleste teknologi-producenter har (naturligvis) også præsenteret nye high end-produkter på IFA-messen i lange baner. Som sædvanlig gælder det, at du kan købe computere og lignende til så en høj pris, som du har råd til.

I den lave ende af markedet er tendensen imidlertid tydelig: De pris-billige smartphones, pc'er og tablet-computere bliver mere og mere avancerede.

Microsoft er blandt de absolutte hovedaktører i pris-udviklingen på dette års IFA-messe.

Det skyldes, at Microsoft har besluttet sig for at tage kampen op mod Android og Chrome som led i selskabets nye strategi om, at Windows fremover skal være et middel til at score nye brugere fremfor det forkromede premium-produkt, som alle aktiviteter drejer sig om.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S