Canon: Det er slut med væksten på vores hardware

Top 100 2014: Priserne på vores hardware er presset i bund. Derfor ligger nøglen til fremtidens indtjening i service og softwareløsninger, lyder det fra Canon, som i år er kåret som bedste udstyrsproducent i Computerworlds Top 100.

Artikel top billede

Hvad gør man som it-virksomhed, når priser og avancer i ens kerneforretning tordner nedad?

Det spørgsmål har plaget de fleste producenter af it-hardware i efterhånden en del år.

Svaret er enkelt, men svært at omsætte til praksis.

Man bygger sig en ny forretning af services, software og sammenhængende løsninger, som kan få kunderne til at vælge netop dit brand fremfor konkurrenten, når der skal bruges penge på hardware.

På tværs af de forskellige former for hardware - pc'er, mobiltelefoner, periferiudstyr som tastaturer og hovedtelefoner er udfordringen den samme. Og det rammer - naturligvis - også print og kopibranchen.

Hos japanske Canon, der i år vinder kategorien "pc- og udstyrsproducenter " i Computerworlds Top 100, er man også i gang med omstillingen fra ren hardware-butik til at kunne tilbyde bredere løsninger, der ikke bare handler om sort blæk på hvide A4-ark.

Markedet bliver mindre

Canons danske direktør Kim Nielsen fortæller, at han ser print-markedet som opdelt i tre områder med traditionelle multifunktionsprintere som den absolut største bid.

Men det er samtidig her, at bevægelsen væk fra traditionel print slår stærkest igennem, siger han.

"Multifunktionsprintere er et marked, hvor der bliver mindre og mindre at slås om for de samme fire-fem producenter. Alene i de første seks måneder af 2014 er markedet skrumpet med fem procent."

"Så kan vi slås om markedsandele, og hvem der får den største del af kagen på et marked, der bliver mindre. Men det er ikke der, vi skal vokse," fortæller Kim Nielsen.

Der er dog fortsat god forretning at hente på mere specialiserede områder som produktionsprint, hvor virksomheder har deres egne in-house trykkerier, hvor der printes for eksempel årsrapporter og marketing-materialer og andre tryksager.

Men der hvor musikken for alvor spiller, er indenfor integrerede printløsninger, som de forskellige producenter markedsfører under mere eller mindre eksotiske betegnelser - med "managed print services" som det pt. mest udbredte buzz-word.

Det område står lige nu for omkring 15 procent af Canons danske omsætning. Men nok så bemærkelsesværdigt: Med en pæn årlig vækst på den gode side af 30 procent.

"Det er langtfra hovedparten af vores salg, der kommer ad den vej. Men det er der mange virksomheder, der er interesseret i at tale med os om, fordi de ser en mulighed for at være mere effektive og spare penge. Det er mere et value-salg end et boks-salg, og det er det, vi skal leve af fremover," siger Kim Nielsen.

Markant dansk opkøb

Et helt aktuelt eksempel på Canons rejse på vejen til at sælge løsninger rundt om den traditionelle kerneforretning er købet af det danske firma Milestone, som i parentes bemærket både i 2013 og i 2014 har markeret sig som vinder af kategorien for sikkerheds-software i Computerworlds Top 100.

Og med sin software til overvågningskameraer ligner Milestone da også et perfekt match for Canon, der med en stærk position på markedet for professionelle og semiprofessionelle spejlreflekskameraer og videokameraer er på jagt efter løsninger, der kan udnytte billedteknologi på tværs af produktområder.

"Vi er jo et imaging-firma, som både har rødder i vores consumerforretning med kameraer og print - men også i erhvervsmarkedet, hvor vi arbejder med dokumenthåndtering og workflow. Det handler også et eller andet sted om overførsel af digitale dokumenter, tekst og billeder til papir, så der spiller imaging også en rolle," siger Kim Nielsen.

Canon i Danmark har som sådan ikke været involveret i opkøbet af Milestone, men Kim Nielsen ser en klar parallel til den udvikling, han selv har arbejdet med, siden han for to år siden tiltrådte i jobbet som chef for Canon Danmark.

"Milestone opkøbet er centralt for den vej Canon er på - nemlig at vi skal accelerere vores service- og løsnings- forretning. Der passer de godt ind vores division for overvågningskameraer, fordi de har noget software, der kan styre vores kameraer," siger Kim Nielsen.

"Er man inde omkring software, er man i en position, hvor man højst sandsynligt også får salget af hardwaren. Det svarer til, hvad der sker på print- og kopimarkedet: Er man inde med value add- løsninger indenfor eksempelvis information management eller fakturahåndtering, så er der en høj sandsynlighed for, at du også får mere forretning på multifunktionsprintere," siger Kim Nielsen.

Han nævner også en række andre Canon-opkøb af firmaer, der har udviklet software til specialområder OCR og data capture.

Læs også:

Canons nye produkter skal få dig til at droppe din smartphone - mød dem her

Dansk direktør: Derfor har vi solgt vores firma til Canon

Hands-on: Canon EOS 70D kamera til entusiaster

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Digital transformation | København Ø

    Digital Innovation & Transformation Summit 2026

    Få indsigt i aktuelle digitale trends, lær af andres erfaringer med store transformationer og drøft fremtidens forandringer med ligesindede.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Dalmatic TNV A/S

    Dygtig svagstrømsingeniør

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S