Åbent protest-brev: Skrot forslag om sammenlægning af matematik og datalogi

De ansatte på Datalogisk Institut i København har i samlet flok skrevet et brev til universitets ledelse. Et forslag om at sammenlægge matematik og datalogi vil få konsekvenser, skriver de.

Artikel top billede

32 adjunkter, lektorer og professorer fra Datalogisk Institut (DIKU) har valgt at skrive et åbent brev til Science-dekan og ledelsen på Københavns Universitet.

Det har de gjort i kølvandet på et forslag fra ledelsen om, at de to institutter, Matematik og Datalogi, skal lægges sammen.

Der er fordele

Dekan John Renner Hansen har tidligere fortalt til Computerworld, at der er en række fordele i en fusion blandt andet i forbindelse med fælles administration og tiltrækning af flere forskningsmidler.

Det kan du læse mere om her: Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Men nu har DIKU-folkene altså sendt dekanen et brev underskrevet af alle VIP'er på instituttet.

Her er opfordringen klar:

"Skrot fusionsplanen," skriver de.

I brevet peger DIKU på, at en sammenlægning af de to institutter er et udtryk for et forældet syn på både matematik og datalogi som fag.

"Datalogi er oprindeligt udsprunget af matematik, men har i løbet af de sidste 40 år udviklet sig til et selvstændigt fag med en klar videnskabelig identitet baseret på tætte relationer til mange forskellige discipliner, både inden for og uden for naturvidenskab," kan man læse i brevet.

At de to fag er forskellige, har mange andre universiteter i verden taget konsekvensen af.

Det siger Erik Kjær Pedersen, der er institutleder på Institut for Matematiske Fag, der også er modstander af forslaget om en sammenlægning.

"Hvis du kigger på Top 50 over universiteter i USA, er der ingen af dem, der har institutter, hvor matematik og datalogi er slået sammen," siger han til universitetsavisen.dk, og fortsætter:

"Københavns Universitet skal jo sammenlignes sig selv med fem universiteter i IARU-alliancen (International Alliance of Research Universities). Der er heller ingen af de fem, der har et institut, hvor matematik og datalogi er slået sammen," siger Erik Kjær Pedersen til avisen.

Fagligheden er presset

Et andet ankepunkt, som DIKU-folkene peger på i det åbne brev, er, at fagligheden kan blive presset i en sammenlægning.

"Vi frygter derfor, at en fusion af DIKU og MATH (Matematik, red.) vil hæmme den faglige dynamik og afspore den positive udvikling, begge institutter har oplevet de senere år. En udvikling, der har placeret de to institutter helt i front på en række centrale videnskabelige felter," skriver de 32 DIKU-personer.

For tre år siden kom ledelsen med et lignede forslag, der havde til hensigt at samle de to institutter.

Her valgte man ideen fra fordi blandt andet fordi udnyttelse af faglige synergipotentialer bedre kunne findes sted på separate institutter.

Du kan læse hele brevet her (PDF).

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Reportage: 138 studerende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos