Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

ComputerViews: Streaming-løsningerne buldrer frem og gør op med de traditionelle leverandørers dominans på kabel-tv-markedet.

ComputerViews: Danskernes efterhånden ganske udbredte brug af bredbånd - mobilt som stationært - har banet vejen for streaming-tjenesternes gennembrud.

Det er tjenester, der er født på internettet og i en mobil verden, og de har skabt helt nye spilleregler på markedet for tv-løsninger.  

Og her taler vi ikke bare om Netflix og HBO, som vi har hørt så meget om i de senere år.

For med det netop lancerede Telia TV er konkurrencen for alvor også skudt i gang mellem de danske virksomheder, der leverer tv-løsninger.

Sagen er nemlig den, at alle med en bredbåndsforbindelse nu i princippet over nettet har adgang til det, der tidligere krævede et abonnement hos eksempelvis YouSee: Tv-pakker.

Zapper danskerne videre til noget mere spændende?
Om priserne på Telia TV er for høje eller for lave, og om tjenesten er god nok, er for så vidt ikke afgørende her. Mange vil også indvende, at der jo allerede findes et par af den slags tjenester, eksempelvis Watch Me Now.

Det afgørende her er dog, at rigtig mange danskerne er begyndt at få tv-øjnene op for, at der - undskyld udtrykket - måske findes noget andet og mere interessant på en anden kanal.

De dage, hvor man bevidsløst betalte et fast månedligt beløb til en bestemt kabel-tv-udbyder, fordi det nu engng bare var sådan, tingene var, er forbi.

I stedet har vi bevæget os ind i en verden, hvor det er muligt at shoppe rundt mellem et hav af tjenester og selv skræddersy sit eget tv-indhold.

Her er Telia TV kun en af flere mulige løsninger, men tjenesten skiller sig alligevel ud af tre grunde:

1) Det er et af landets største teleselskaber, der står bag - og en virksomhed, der på alle måder har musklerne til at forhandle de rigtige aftaler med indholdsudbyderne på plads (i hvert fald på sigt).

2) Telia TV kræver ikke, at man er bredbåndskunde hos Telia, mens man eksempelvis skal være TDC-kunde for at kunne bruge TDC's og YouSees Play-løsninger.

3) Telia forsøger at lave en slags central app ved også at integrere eksempelvis HBO.

Læs også: Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Med løsninger som Telia TV, der ikke er bundet til et bestemt netværk, bliver det muligt for forbrugerne at shoppe rundt efter den billigste og bedste bredbånds-løsning og den billigste og bedste tv-løsning, uden at de to ting nødvendigvis skal komme fra samme leverandør.

Men Telia TV er ikke det eneste aktuelle eksempel på, at der sker store ting og sager på det ellers noget fastlåste tv-marked.

TDC storsatser også på streaming
TDC selv er fuldt bevidst om de nye krav fra forbrugerne og er i fuld gang med at forsøge at komme helt ind i kampen mod de mange nye tjenester, der er boblet frem i de senere år.

Det ser vi eksempelvis ved, at YouSee for få dage siden lancerede "Tv med Bland Selv", hvor kunderne frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken.

Eller ved telegigantens forskellige Play-tilbud til kunderne.

TDC har såmænd også købt retten til Blockbuster-brandet, og på den endnu ikke lancerede streaming-tjeneste fra TDC på blockbuster.dk, teaser selskabet lige nu med ordene:

"Uden abonnement - Uden binding - Betal kun for det du ser. Glæd dig til de nyeste premierefilm og de seneste sæsoner af dine yndlingsserier."

Koncernchef i TDC, Carsten Dilling, har i et interview på Computerworld udtalt, at TDC's konkurrenter i dag ikke bare er de andre teleselskaber - men i høj grad også tjenester som Netflix, Spotify, HBO, Viaplay, Apples iTunes og Google Play.

"... det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage," har Carsten Dilling forklaret.

På den måde bliver Telia TV bare endnu en i rækken - men så alligevel: Netflix leverer noget helt andet end en traditionel kabel-tv-pakke. Telia TV er derimod et direkte alternativ - bare på nettets præmisser.

Og Telia lancerer ikke tjenesten uden at have tygget på de voldsomme forandringer på markedet først:
 
En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres i  streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke. 38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.


Kommer det store ryk nu?
Men der er åbnet en flanke hos de gamle generaler på tv-markedet med danskernes øget interesse for at streame.

Der er skabt en sårbarhed med nettet og alle de mobile enheder. Det er den sårbarhed, som Telia nu (sammen med alle de andre) forsøger at udnytte.

Hvad effekten bliver, må tiden vise.

At valgfriheden på tv-området lige har fået yderligere et nøk i vejret, ligger dog allerede fast nu.

Nye muligheder skyder frem måned for måned. Så er spørgsmålet bare, hvor du vælger at svinge kreditkortet?



Læs også:

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Farvel til dyrt kabel-tv - goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: ender det med at blive for dyrt?

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming kunderne kapres





Premium
Microsoft bekræfter gigant-opkøb af AI-selskabet Nuance
Nuance Communication, der blandt andet har leveret teknologi til Apples Siri, er blevet opkøbt af Microsoft, der mandag eftermiddag bekræfter handlen.
Computerworld
Gigantisk datalæk: 600.000 danskeres Facebook-data offentliggjort på hackerforum
Data om 533 millioner Facebook-brugere på verdensplan er i weekenden blev lækket på hackerforum.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Har du både dine applikationer og dit hoved i skyen?
Kan du nikke ja til en eller flere af disse situationer? • I bruger mange cloud-applikationer • I logger ind fra flere lokationer • I logger ind fra flere forskellige typer af devices Så kan du få stort udbytte af at læse dette whitepaper … Hver dag tilgår, navigerer og arbejder jeres medarbejdere i de applikationer, I har liggende i ”skyen”. Antallet af cloud-baserede applikationer stiger eksplosivt, så hvordan sikrer I ADGANGEN til dem og til de data, som applikationerne indeholder? Vel at mærke uden at gå på kompromis med BRUGERVENLIGHEDEN? Løsningen er Access Management, som er hovedtemaet for dette whitepaper.