Den er god nok, softwareudvikler: Nu skal du have din helt egen agent

Dygtige softwareudviklere er nu så eftertragtede, at agenter, der ellers repræsenterer rockstjerner, hjælper med at skaffe de bedste kontrakter i hus.

Artikel top billede

Det er en velkendt problemstilling, at der på nogle it-områder er ekstremt meget rift om de dygtige og erfarne medarbejdere.

Det begrænsede udbud og den markante efterspørgsel sender naturligvis prisen på medarbejderen i vejret, og særligt nogle softwareudviklere er nu så eftertragtede, at de får deres egen agent.

Som en anden Oscar-vindende Hollywood-skuespiller kan de på den måde overlade det til andre at at sikre den bedst mulige betaling og forhandle selve kontrakten på plads.

Det er der anerkendte amerikanske tidsskrift The New Yorker, der i en længere artikel fortæller, at man som arbejdsgiver nu kan kan gå via en agent, hvis man skal have i en kodekarl i den helt tunge kaliber.

Her fortæller stifteren af virksomheden AuthorBee, at han havde brug for en virkelig dygtig udvikler, der mestrede alle de sprog og frameworks, AuthorBee bruger; Python, Django, Angular, JavaScript og Twitter API.

"Det er et mareridt," lyder det til i The New Yorker fra AuthorBee. Selvom virksomheden fik masser af henvendelser, var der ikke den person, man ledte efter.

Først da nogle agenter fra virksomheden 10x, der tidligere har repræsenteret rockstjerner som John Mayer, men nu også arbejder med ‘digitale stjerner', meldte sig på banen, kom der skub i tingene.

Navnet 10x er opfundet ud fra den grundlæggende præmis, at de bedste programmører kan være op til 10 gange så produktive som de mindre dygtige.

Agenten havde relevante emner blandt sine klienter, og derfor endte AuthorBee-stifteren med at hyre en medarbejder den vej rundt.

Derfor kommer agenterne på banen

Nu sidder du måske et sted i det efterårsgrå Danmark og tænker, at det lyder lige lovligt amerikanske med rockstjerne-agenter, der nu får softwareudviklere som klienter?

Men selvom der er et stykke vej fra Herlev til Hollywood, så er de grundlæggende tendenser, der ligger bag agent-trenden ikke så forskellige fra det, vi oplever i Danmark.

Det er af samme grund, at der findes en del rekrutteringsfirmaer i Danmark, og at mange it-folk oplever, at de jævnligt bliver kontaktet på eksempelvis mail, telefon eller LinkedIn med gode tilbud.

I den slags situationer er det dog arbejdsgiveren, der hyrer et rekrutteringsfirma til at finde de rette folk - men den nye trend er nu ifølge The New Yorker, at arbejdstageren også selv hyrer en agent til at varetage sine interesser.

De dygtige udviklere har i den grad fat i den lange ende, og det er der en god grund til:

Du kan være verdens dygtigste it-iværksætter og have verdens bedste idé til det næste store forretningseventyr i Google eller Facebook-skalaen, men kan du ikke skaffe de rigtig dygtige udviklere, strander idéen hurtigt på papiret.

Det er, som venture-kapitalist Marc Andreessen, udtaler i artiklen i The New Yorker:

"Vores virksomheder er ved at dø på grund af manglen på talenterne. De ligger på stranden og gisper efter vejret, fordi de ikke kan finde nok talenter til disse jobs."

Samtidig kommer artiklen også ind på en anden væsentlig problemstilling: At man ikke altid kan regne med, at arbejdsgiverne tjener softwareudviklernens interesser.

Eksempelvis har der i USA været eksempler på, at virksomheder som Apple, Google, Intel og Adobe har forsøgt at indgå aftaler om ikke at nuppe hinandens top-udviklere.

Også her i Danmark har vi set eksempler på jobkarteller - læs mere om den problemstilling her.

Det er i denne slags tilfælde, at en personlig agent kan komme ind i billedet, fordi denne kender markedet, juraen og forhandlingsteknikken.

Derfor er det afgørende med de bedste udviklere

Og det er ikke kun i USA, der softwareudviklerne er i stadig højere kurs.

To danske it-rekrutteringsfirmaer fortalte for nylig til Computerworld, at de oplever en stigning i antallet af opgaver i sådan en grad, at de må takke nej til opgaver, når der skal hyres it-folk til danske virksomheder.

"Den er helt skæv i øjeblikket. Vi har rigeligt at se til, og vi oplever en øget efterspørgsel på rigtig mange kompetencer, men særligt inden for softwareudvikling. To ud af tre af de opslag, vi besætter, er softwareudviklere," fortalte Jesper Buch-Rønne, partner i Recruit IT.

Dansk Industri har gjort op, at der mangler 4000-5000 it-profiler i Danmark, og at samfundet generelt forsøger at få flere unge til at starte på it-uddannelserne, fordi der er en kæmpe mangel på de folk på arbejdsmarkedet.

Netcompany er en af de it-virksomheder, der har travlt med at kapre nye talenter i Danmark.

"Siden januar måned har vi ansat over 150 danske medarbejdere - og det er fastansatte, ikke freelancere. Det tal er fast stigende, og det betyder faktisk, at vi reelt er ved at ansætte en ny ansat per arbejdsdag," fortalte administrerende direktør André Rogaczewski fra Netcompany for nylig.

Han forklarede, at det ikke er uden grund, Netcompany ansætter danske it-folk i stedet for at rykke opgaverne til udlandet, hvor lønninger og produktionsomkostningerne er lavere:

"Det er egentlig forholdsvist enkelt: Hvis en dansk datalog eller dataingeniør er motiveret korrekt og ved, hvad han skal lave, er det mit indtryk, at han er op til fire-fem gange så effektiv som alle mulige andre i it-branchen."

"Hvis du har en god uddannelse, er du ufattelig produktiv. Vi står i kø ude på universiteterne og er klar til at tage dem, lige så snart de er færdige," udtalte André Rogaczewski, der samtidig forklarede, at lønnen ikke er en barriere.

"Det er ikke så super vigtigt for os, om en medarbejder får det ene eller det andet i løn - det, der er vigtigt, er, om han rent faktisk bliver færdig med det, han skal være færdig med på næste fredag - eller skal vi til at bruge to-tre-fire uger på at rydde op? Det er det, der koster."

Verdenskendt dansk programmør om fremtiden

Den verdenskendte danske programmør Anders Hejlsberg, der tidligere i år blev hædret med IT-Prisen 2014 for sit arbejde med blandt andet Turbo Pascal og C#, har i et interview på Computerworld fortalt, hvordan han ser på softwareudviklernes rolle i dag og i fremtiden.

"Behovet for programmører er større end nogensinde," sagde Anders Hejlsberg til Computerworld.

Han pegede blandt andet på, hvordan cloud og de mange nye web-tjenester kun er med til at øge behovet for dygtige programmører, og om, hvordan udviklerne i høj grad er årsagen til store omvætninger i industriuen, eksempelvis at open source fylder mere og mere i forhold til datacentrene og big data.

"Nørderne har mere power, end de nogensinde har haft. De har power nok til, at hele business-modellen for software-industrien fuldstændig har ændret sig," forklarede Anders Hejlsberg i interviewet.

Hejlsbergs egen karriere startede for alvor omkring 1980, da han påbegyndte arbejdet med en Pascal-compiler til Nascom-computeren.

Det udviklede sig siden til Poly Pascal, der blev opkøbt af Borland og markedsført som Turbo Pascal. Senere stod han han som chef-arkitekt hos Borland i spidsen for udviklingen af udviklingsværktøjet Delphi.

Anders Hejlsberg sluttede sig i 1996 til Microsoft, og selv om han også der har stået bag en række bemærkelsesværdige projekter, er det nok først og fremmest programmeringssproget C#, de fleste forbinder ham med.

Hejlsberg har siden 2000 stået i spidsen for C#-teamet hos Microsoft og dermed for et af verdens mest anvendte programmeringssprog.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    KMD A/S

    Senior Mainframe Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-ansvarlig / System Manager til Applikationsforvaltning i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen