Nu kommer der lavere priser på hukommelseschip: Bliver billigere efter lang tid uden prisfald

Priserne på DRAM-chip vil snart begynde at falde efter et usædvanligt år med stabilt prisniveau.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Efter mere end et år med helt stabile priser, står priserne på hukommelses-chip til at falde i det kommende år.

Sådan lyder forventningen fra analysehuset Gartner, der peger på to faktorer, der især vil spille ind på priserne:

- Overfyldte lagerbeholdninger, der skal ud på markedet.

- Stigende konkurrence mellem de forskellige DRAM-producenter.

Vil ramme omsætningen

Markedet for DRAM-chip er ret bevægeligt, og priserne varierer typisk en del i markedet, der er præget af en hastig udviklings-cyklus, der typisk sætter pres på priserne.

Salget af DRAM-chip udgør en relativt stor del af det samlede chip-marked, da DRAM-chip anvendes i en lang række forskellige elektronik-produkter.

Ifølge Gartner stabiliserede DRAM-priserne sig i fjor på grund af stor efterspørgsel, der faktisk gjorde, at der visse steder var problemer med at levere de mængder, som markedet efterspurgte.

Det skyldtes, at hukommelses-producenter som Samsung og Toshiba skruede ned for produktionen, efter målinger begyndte at vise, at pc-markedet var begyndt at skrumpe.

Noget kunne dog tyde på, at producenterne fik skruet lidt for langt ned. I hvert fald ser det ud til, at faldet i pc-salget nu er begyndt at flade ud.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget falder og falder - men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

I dag kører de fleste pc'er med DDR3 DRAM, mens mange nye servere bliver udstyret med de hurtigere og mere strømbesparende DDR4-chip.

Man kan følge med i aktuelle dagspriser på DRAM-chip på denne børs.

Gartner forventer i øvrigt, at den store vækst på chipmarkedet vil finde sted inden for flash-storage, der anvendes i mobile enheder, solid state drives og i komponenter til det spirende Internet of Things som eksempelvis intelligent lys, køkkenmaskiner og lignende.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job