Velkommen til morgen-briefingen fra Computerworld, som denne tidlige morgen er forfattet af redaktionens cyberredaktør Frederik Therkildsen.
Her er et stærkt espresso-opkog af de vigtigste it-nyheder til at starte ugen på.
Vi kommer - selvfølgelig - ikke uden om AI.
God læselyst
Ukontrolleret token-forbrug sendte regning på 500 millioner dollar
Generativ AI er blevet allestedsnærværende. Det er regningen også.
Hver gang en model læser et ord, hugger den teksten i tokens, og de tokens koster penge. Google alene maler omkring 3,2 billiarder af dem igennem om måneden. Ét firma vågnede op til en uventet AI-regning på 500 millioner dollar.
Nu leder branchen febrilsk efter måder at skrue ned, skriver vores amerikanske søstermedie Computeworld.com.
Dyre frontier-modeller bliver dirigeret over på billigere lillebrødre til simple opgaver som for eksempel kinesiske Deepsek.
Gartner-analytiker Deepak Seth siger det ligeud ifølge mediet:
"Jeg har ikke altid brug for en model, der er trænet på Shakespeare og Harry Potter."
For at tøjle omkostningerne bygger andre et hukommelseslag mellem AI-agenter og data, så de slipper for at brænde tokens af på de tunge GPU'er. Nogle trækker arbejdet hjem på lokal hardware, som for eksempel Lejre Kommune.
Den egentlige rettesnor er på vej væk fra tokens. Snart måles AI ikke på ordstumper, men på resultater.
Estland giver kunstig intelligens et personnummer:
Hvem handlede, på hvis vegne, med hvilke rettigheder?
Det lille baltiske land med tårnhøje digitale ambitioner vil ikke længere gætte.
Estland planlægger som det første i verden at give AI-agenter en digital identitet. Det sker for at skabe kontrol med den vilde teknologi, skriver mediet ERR News.
Det er den engelsksprogede netavis hos Eesti Rahvusringhääling (ERR). Estlands public service-radio og -tv, altså esternes svar på DR.
I dag må man ofte give sin AI-assistent adgang til alt på én gang. Med et ID kan agenten i stedet spændes fast: må kun læse data, kun skrive et udkast, eller kun handle inden for en bestemt beløbsgrænse.
"Det skal være klart, hvem der handler på hvis vegne, med hvilke rettigheder, og hvem der i sidste ende er ansvarlig," siger premierminister Kristen Michal. Kan du forestille dig vores statsminister udstikke sådan en retning? Næppe.
ID'erne bygger oven på den digitale stat, Estland allerede har rejst ved projekterne som X-Road og digitale signaturer. Sidste uge besluttede landets nye AI-råd, Eesti.ai, at køre videre med planen.
Mens resten af Europa skændes om at regulere AI, sætter esterne navneskilt på maskinen.
Næsten 4.000 robottaxaer kaldt tilbage: Waymos selvkørende biler kørte lige forbi vejarbejdet
En kegle. To kegler. En spærret vognbane. For et menneske er det indlysende. For Waymos software var det ikke.
Google-søsterselskabet Waymo kalder nu 3.871 selvkørende biler tilbage, efter at de gentagne gange overså vejarbejde på amerikanske motorveje, skriver det britiske techmedie the Register.
I Phoenix kørte seks biler direkte forbi skilte om lukkede ramper. Værre gik det i San Francisco-området, hvor syv biler i maj susede direkte ind mellem kegler, der markerede en spærret bane. Ifølge Waymos egen rapport prioriterede systemet at undgå andre farer og overså selve byggezonen.
Den foreløbige løsning er kontant: Bilerne får forbud mod at køre på motorvej, til en softwarerettelse er klar. Det er anden tilbagekaldelse på en måned. I maj kunne oversvømmede veje forvirre bilerne.
Waymo holder fast i sin store pointe: Selskabet har kørt over 170 millioner kilometer selvkørende og hævder 92 procent færre alvorlige ulykker end menneskelige bilister. I januar ramte en Waymo-bil dog et barn ved en skole i Arizona.
Sagen lander midt i en dansk virkelighed. Den 9. juni accepterede Færdselsstyrelsen den hollandske godkendelse af Teslas FSD Supervised, og danske Tesla-ejere må nu slippe rattet i store dele af kørslen - også i bytrafik.
Systemet kører ud trådløst til de nyere biler for 750 kroner om måneden. Navnet siger Full Self-Driving, men det vigtigste ord er Supervised. Føreren har stadig det fulde ansvar, hver eneste kilometer. Bilen er ikke autonom.
Waymos kegler er en påmindelse om hvorfor. Mens danske bilister slipper rattet, kan selv en moden selvkørende flåde stadig overse det, ethvert kørekortshold lærer i lektion ét: Når der står vejarbejde, så sæt farten ned.
Tænketank maler Europas AI-kollaps op: Bygger dommedag på aftaler der allerede er smuldret
Året er 2031. USA og Kina river Europa i stykker, og EU har spillet sit sidste kort.
Sådan lyder Europe 2031, et tankeeksperiment fra et par Bruxelles-tænketanksfolk, skriver det britiske medie The Guardian, som gennemgår scenariet.
Scenariet udkom dagen før, Trump-administrationen spærrede udenlandske statsborgere fra Anthropics AI-model Fable. Midt i G7-ugen gik teksten viralt og er nu læst i Europa-Parlamentet.
Handlingen er dyster. USA lægger i 2031 beslag på 70 procent af verdens regnekraft. Europas virksomheder adopterer aldrig AI, økonomien gisper, og AI-drevne cyberangreb flænser firmaerne.
Men den skeptiske læser bør standse op. Flere af de kæmpeaftaler, scenariet hænger sin pointe på, er allerede smuldret. Den højt udbasunerede OpenAI-Nvidia-aftalen til 100 milliarder dollar fordampede i februar.
For danske it-beslutningstagere er pointen ikke profetien, men suverænitetsspørgsmålet: Hvem bygger Europas AI-infrastruktur, og hvem får lov at bruge den? Som den spanske parlamentariker Nicolás Casares siger til mediet: "vi baner vejen for infrastruktur, som de vil bruge."
Når USA kan slukke for Fable fra dag til dag, er spørgsmålet ikke længere teoretisk.
