Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Elektronikforhandleren Fona har opført sig i strid med markedsføringsloven, og skal nu betale en bøde for at udsende spam. Fona undskylder sig med en teknisk fejl.

Artikel top billede

Fona har sendt elektroniske nyhedsbreve med reklamer til to forbrugere, som flere gange havde frabedt sig det.

Det er i strid med markedsføringsloven, og Fona skal for den handling betale en bøde på 10.000 kroner.

Det kan man læse på Forbruger-ombudsmanden.dk.

Det er Forbrugerombudsmanden selv, der i 2014 anmeldte Fona, sammen med fire andre selskaber, til politiet ud fra en opfattelse af, at firmaet har sendt uanmodede reklamer til forbrugere, der havde frabedt sig det.

Læs også: Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

En link med konsekvenser

I bødesagen havde to forbrugere afmeldt nyhedsbrevet fra Fona via et link og efterfølgende fået en bekræftelse fra Fona på, at det var afmeldt.

Alligevel fortsatte Fona med at sende nyhedsbreve med reklamer til forbrugerne.

"Det er op til forbrugerne selv at bestemme, om de vil modtage reklamer, og virksomhederne må indrette deres systemer, så de overholder reglerne. Det havde Fona ikke gjort i denne sag, og det udløser nu en bøde til selskabet," siger konstitueret forbrugerombudsmand, Benedikte Havskov Hansen i forbindelse med bøden.

De to forbrugere modtog samlet omkring 30 uanmodede reklamer fra Fona.

Teknisk fejl

Fona har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at nyhedsbrevene blev udsendt på grund af en teknisk fejl, som efterfølgende er blevet rettet, men den undskyldning er altså ikke god nok.

Ifølge markedsføringslovens paragraf 6 må virksomheder ikke sende elektroniske reklamer til dig, hvis du har tilbagekaldt et samtykke, som det hedder.

Eller med andre ord, hvis nyhedsbrevet er blevet afmeldt, så skal den beslutning respekteres af udsenderen.

Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden omkring 1500 spamklager hver måned.

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen