Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

Med over 200.000 spam-sms'er og mails får danske Smartguy en bøde på 800.000 kroner, hvilket er en tangering af den største spam-bøde nogensinde i Danmark.

Artikel top billede

Online-butikken Stylepit (tidligere SmartGuy) med blandt andet tøj og sko på hylderne er idømt en bøde på 800.000 kroner for at have sendt 231.293 spam-sms'er og 42 mails.

De uanmodede reklamer blev sendt i fem kampagnebølger.

Og selvom Forbrugerombudsmanden efter første sms-bølge gjorde virksomheden opmærksom på indkomne klager, fortsatte spammeriet på mails i perioden fra den 9. april og frem til 19. december sidste år.

Virksomheden blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden i december 2013, hvorefter Stylepit hjalp myndighederne med at opklare miseren.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Tangering af største bøde 

Med en bødestraf på 800.000 kroner er SmartGuy/Stylepit-sagen en tangering af den største spamsag i kroner og øre herhjemme.

En spam-sag mod DSB fra december 2010 udløste ligeledes et bødeforlæg på 800.000 kroner til statsbanerne.

"Kun én gang tidligere har en virksomhed vedtaget så stor en bøde i en sag om uanmodede reklamer. Det understreger sagens alvor. Den store bøde skyldes, at SmartGuy har sendt de ulovlige reklamer til et meget stort antal personer," skriver Forbrugerombudsmand Henrik Øe på sin hjemmeside.

I DSB-sagen blev 200.000 personer spammet.

I den mere kulørte ende af skalaen kan det oplyses, at en af de tidligere spambøde-rekorder lød på 400.000 kroner, efter telefirmaet Aircom i 2004 sendte uønskede reklamer via fax til op mod 15.300 modtagere.

Sms og mail er forskelligt

I sagen mod Stylepit/SmartGuy oplyses det på Forbrugerombudsmandens hjemmeside, at det har haft formildende omstændigheder for selskabet, at virksomheden troede, at den havde tilladelse til at sende de mange reklame-sms'er.

Ved en granskning af tilladelserne viste det sig, at personerne, der modtog sms'erne, kun havde givet samtykke til at modtage reklamer på mails - og altså ikke sms.

"Virksomheder skal være opmærksomme på, at et samtykke fra en person til at modtage reklamemails ikke gør, at virksomheden derved lovligt kan sende reklame på sms til personen. Det vil kræve et særskilt samtykke."

Du kan læse mere om spamreglerne på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Læs mere:
El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S