Fire ting som din virksomhed ikke har råd til at overse

Klumme: Hvis ledelsen ikke har forståelse for det teknologiske kapløbs enorme betydning, kan virksomheden lynhurtigt sakke agterud. Her er fire vigtige teknologi-tendenser, man ikke må misse.

Artikel top billede

(Foto: (c) Hocus Focus Studio / Hocus Focus Studio)

I et konkurrencepræget globaliseret marked, hvor danske virksomheder skal overleve på deres dygtighed, viden og erfaring, er det afgørende at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Men forandringer kan ikke dikteres oppefra. Heller ikke de teknologiske.

De skal forankres dybt nede i organisationen, og det kræver, at ledelsen er i stand til at kommunikere den vision, der ligger bag virksomhedens teknologier.

Ellers vil selv den bedste og mest forkromede løsning samle støv på hylderne.

Jeg ser desværre ofte, at afstanden mellem ledelse og medarbejdere kan være stor, når det handler om at finde den rigtige teknologiske kurs.

Det afspejler også det grundlæggende skisma, at medarbejderne kommer med deres egne private it-erfaringer, deres egne enheder og programmer fra en it-verden, der ser helt anderledes ud end det forretnings-it, som bruges i erhvervslivet.

Det er to it-universer, der har udviklet sig i forskellige retninger, men som er ved at finde sammen igen - og der er store gevinster for de virksomheder, der formår at udnytte det bedste fra begge verdener.

Jeg er overbevist om, at der er særligt fire tendenser, som alle danske virksomheder - uanset størrelse - bliver nødt til at forholde sig til i 2015.

Og de hurtige har en chance for at komme skridtet foran konkurrenterne.

1. Mobilitet er kongen

Den moderne arbejdsstyrke er mere mobil end nogensinde før og koblet op døgnet rundt.

Der er adgang til skyen gennem tablet-computere og smartphones, og mange medarbejdere tager deres eget udstyr med på arbejdspladsen.

Den tendens vil forstærkes, efterhånden som en helt ny kategori af mobile enheder - de såkaldte wearables - i højere grad bliver mainstream.

En af de helt store udfordringer bliver derfor at integrere medarbejdernes egne mobile enheder og applikationer i virksomhedens eksisterende systemer.

For virksomhederne handler det også om at udvikle en politik for, hvordan de forskellige enheder skal håndteres.

Tænk i muligheder frem for begrænsninger. Når en ny enhed kommer ind på arbejdspladsen, er det nemt at se den som en trussel - mod produktiviteten, sikkerheden, de etablerede arbejdsprocesser.

Men den kan også ses som en mulighed for at skabe bedre effektivitet og større processer.

Den enkelte medarbejder investerer trods alt sin egen tid og ofte også sine egne penge i udstyr, som finder vej til arbejdspladsen og måske kan være en gevinst for virksomheden.

Lyt til dine medarbejdere, når de fortæller, hvorfor det seneste nye smartwatch eller den fantastiske tablet er et fantastisk it-redskab.

Så lytter de måske også til dig næste gang.

2. En sikker sky

Flere store virksomheder blev ramt af alvorlige databrud i 2014. Skyen også har en skyggeside.

Truslerne har fået mange virksomheder til at genoverveje deres tilgang til it-sikkerhed og de risikofaktorer, der er forbundet med cloud-tjenester.

Inden ledelsen vælger cloud-baserede samarbejdsværktøjer, bør man undersøge, hvor nemt - eller svært - det vil være for en uautoriseret tredjepart at få adgang til følsomme data. Mindstekravene bør være to-faktor autentificering, single sign-on og kryptering.

Nogle cloud-værktøjer har sikkerhedshuller, der venter på at blive udnyttet, mens andre mangler troværdighed og verificering fra tredjeparter.

En grundig sikkerhedsvurdering bør være et absolut must, inden man lægger sig fast på en løsning.

Der er en række faktorer, som man bør kigge på, herunder databeskyttelse, adgang til opdateringer, support og juridisk beskyttelse.

Der findes heldigvis uafhængige undersøgelsesorganer, som vurderer sikkerheden hos cloud-tjenester.

3. Intelligens efter behov

Business intelligence er afgørende for en virksomheds succes, men de traditionelle løsninger er for komplekse og kræver specialviden.

Ingen virksomheder har råd til at kæmpe med den slags begrænsninger og ufleksible systemer.

"On-demand intelligence" sigter mod at levere brugervenlighed, samarbejde, sikkerhed og gennemskuelighed.

Men det kræver, at man klæder sine medarbejdere på ved at stille værktøjer til rådighed, der fokuserer på slutbruger-oplevelsen og optimal integration.

Det forudsætter igen, at teknologien bliver forankret i organisationen, og ledelsen skal kommunikere klart og tydeligt, hvilke fordele, man forventer at opnå.

Ellers risikerer man, at det kun er en lille gruppe af superbrugere, der formår at udnytte værktøjerne, selvom der er købt licenser til hele organisationen.

4. Send arbejdspladsen på slankekur

Leanbølgen har rullet ind over danske virksomheder i årevis.

Og det vil den også gøre i 2015, når jagten på nye arbejdsformer, der kan øge medarbejdernes produktivitet fortsætter.

Men modstand er nu engang forandringers fjende nummer et, hvad enten den udspringer fra ledelsen eller de ansatte selv.

Ledende eksperter i optimering af virksomheders arbejdsgange taler for, at de berørte medarbejdere altid skal involveres direkte i forandringsprocesser.

Også her spiller teknologien en vigtig rolle.

Den slanke arbejdsplads bygger på samarbejde, og den stiller krav om innovative teknologier, som faciliteterer forandringerne. Ledelsen skal fortsat styre tøjlerne, men samtidig skal arbejdsgrupperne have friheden til at organisere og tilpasse sig.

Det er min overbevisning, at disse fire tendenser kommer til at præge 2015.

Spørgsmålet er, om din virksomhed er klar til at imødekomme dem, og om du har råd til at lade være?

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S