Denne computer kan blive hjernen i fremtidens selvkørende biler

En computer på størrelse med en iPad kan blive hjernen i fremtidens selv-kørende biler. Audi er langt med udviklingen af computeren, der bliver i stand til selv at lære og udvikle sig efter brugerens kørsel.

Artikel top billede

Det tyske bilfirma Audi AG er langt med udviklingen af det såkaldte zFAS-board, som kan blive hjernen i selskabets kommende biler.

Audi udvikler den lille computer sammen med chip-selskaberne Mobileye og Nvidia samt hardware-producenten Delphi. Det bliver sidstnævnte, der skal samle enheden.

Ifølge Audi bliver zFAS-enheden udstyret med både en EyeQ3 mobilprocessor fra Mobileye samt Nvidias nye Tegra K1-processor.

Den lille enhed vil skulle behandle alle oplysninger fra sensorer og kameraer rundt omkring på bilen og i realtid omforme dem til instruktioner til bilens styring.

Skal kunne forbedre sig selv

Selskabet er snart klar med de første udgaver af zFAS, som fra bilerne løbende skal sende data tilbage til Audi, hvor de vil blive behandlet af selskabets systemer, inden de sendes tilbage til bilen igen.

"Her skal data behandles ved hjælp af 'machine learning'-algoritmer og kunstig intelligens, inden de sendes tilbage til bilen. Dermed vil zFAS-boardet løbende blive udviklet til senere at kunne håndtere komplekse situationer langt bedre," lyder det fra selskabet.

Det er planen, at zFAS-enheden skal sættes i produktion inden for kommende par år, hvor den som det centrale interface vil skulle håndtere alle funktioner inden for automatisk styring af bilen.

Ifølge Audi vil zFAS-boardet gradvist blive udrullet gennem Audis model-portefølje.

Bilfirmaet betegner udviklingen af zFAS-enheden som en "milepæl på vejen mod de nye automatiske køre-funktioner."

Der eksperimenteres i dag i stor stil med automatisk styring i bil-industrien.

Fordelen ved automatisk styring er blandt andet, at de automatisk styrede biler vil kunne køre ekstremt tæt på hinanden uden at ramme hinanden, hvilket vil kunne give langt bedre udnyttelse af pladsen på vejene.

I dag er de fleste selvkørende biler baseret på en række forskellige systemer, der er koblet sammen.

Ifølge Audi er zFAS-systemet det første af slagsen, der håndterer samtlige autonome funktioner i bilen under samme digitale motorhjelm i en central domæne-arkitektur, som selskabet kalder det.

"Takket være den høje integrations-grad er det nye board mindre end en tablet-pc," lyder det fra Audi.

Enheden kan desuden skaleres på flere måder og er derfor fremtidssikret, lyder det fra selskabet.

Læs mere om fremtidens biler her:

2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil.

Googles Android-kode indtager din bil: Mød det nye Android Auto

De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil - uden rat og pedaler

Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S