Netflix sætter prisen efter piraternes priser

Piratkopiering er en vigtig faktor, når prisen for streaming-abonnementet skal fastsættes. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Piratvirksomhed er en af de største konkurrenter til streaming-tjenesten Netflix.

Samtidig biddrager piraterne også til at lægge retningslinjer for Netflix' virksomhed eksempelvis med værdifuld information om, hvilket indhold der er værd at satse på.

Nu fortæller Netflix, at piratvirksomheden også har betydning for et andet centralt aspekt, nemlig prissætningen af selskabets streaming-tjeneste.

Oplysningerne kom frem i et interview med tjenestens ledelse i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for det første kvartal.

Det skriver TorrentFreak.

Lader piratkopiering sætte prisen

"Piratkopiering er styrende for priserne i områder med stor piratvirksomhed uden for USA. Vi ønsker ikke at sætte prisen for højt i disse områder, da vi er nødt til at konkurrere med piraterne," siger Netflix' finansdirektør David Wells.

Tidligere har Netflix udråbt en tjeneste som Popcorn Time, der ulovligt men gratis streamer indhold, som en de store udfordringer for firmaet.

Læs også: Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Med andre ord ser det ud til, at piraterne biddrager til at holde priserne på streaming-tjenestens indhold nede.

David Wells ønsker dog ikke at fortælle hvilke lande eller regioner, hvor det fungerer i praksis.

Strategien er da også ud til at virke i en hvis grad for Netflix.

Selskabet fortæller nemlig også, at piratkopiering mindskes i de regioner, hvor selskabet etablerer sig.

VPN er mindre alvorligt

Netflix-bossen kommenterede også på VPN-fænomenet, som mange brugere anvender for at få adgang til tjenestens indhold i regioner, hvor indholdet som udgangspunkt ikke er tilgængeligt, ved at omgå regionsspærring.

Læs også: Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix

Det spejdertrick har Netflix øjensynlig et ret afslappet forhold til i praksis.

"At benytte VPN for at tilgå eksempelvis indhold i Amerika, men samtidig betaler for det, er et langt mindre problem end piratvirksomhed. Det er ikke noget vi opmuntrer til, men det er samtidig vældig vanskeligt at opdage, fordi VPN er en ganske effektiv måde at skjule sine spor på," lyder vurderingen fra tjenestens boss, Reed Hastings.

Læs også:
Snyd ikke dig selv: Få mere ud af Netflix, Spotify, Office og iTunes

VPN-pirateri er næppe strafbart - men du kan stadig brænde fingrene

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job