Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix

Er den danske Netflix ved at være lidt for kedelig? Så prøv den amerikanske - helt lovligt. Vi giver dig massevis af metoder til at fuske dig til amerikansk Netflix, som har langt flere film og tv-serier.

Artikel top billede

Vi har nu i cirka et år haft en dansk udgave af Netflix, og streamingtjenesten har gået sin sejrsgang herhjemme. 

Selv jordnære Søren Ryge har i et interview med Berlingske fortalt, at han har fået Netflix.

Det siger vist alt om, at streamingtjenesten har tordnet gennem mainstreammarkedet som en rambuk spækket med dynamit.

Netflix vandt da også vores test af streamingtjenester tilbage i februar foran konkurrenter som HBO Nordic, Viaplay og YouBio.

Men der var også kritik af Netflix, som fik tæsk for ikke at levere i nærheden af det store udvalg, som der findes på den amerikanske version.

Prøv den amerikanske udgave

Selv om der løbende tilføjes nye film og tv-serier, er du måske ved at være nået til et punkt, hvor du godt kunne tænke dig lidt mere indhold på streamingtjenesten.

Så hvorfor ikke prøve den amerikanske version og få adgang til et større udvalg samt nyere titler? Når du allerede er kunde, er det forholdsvis simpelt at skifte.

Netflix benytter en geoblokering, der betyder, at man i Danmark kun har adgang til en bestemt mængde indhold, hvor aftalerne for visning af indhold er forhandlet lokalt.

Derfor handler det om at omgå geoblokeringen, så tjenesten tror, at man er i USA, hvorefter der gives adgang til et større udvalg af film- og tv-serier.

Finten er ikke ulovlig, da du allerede er betalende kunde hos Netflix - ja, vi danskere betaler faktisk mere for et abonnement på streamingtjenesten end amerikanerne.

At snyde sig uden om geoblokeringen svarer til, at du omgår en regionskode på en dvd-skive.

Der har tidligere været en del debat omkring geoblokering og om, hvorvidt det krænker ophavsretten at fuske sig forbi de virtuelle grænser.

Det er dog blevet afvist af it-advokater, og retningslinjerne fra Kulturministeriet kan ses her.

Få adgang til Netflix via browseren

Der findes en lang række metoder til at 'amerikanisere' sit it-udstyr, så du får adgang til en større mængde tv- og film. Lige fra de simple til de mere avancerede. 

En af nemmeste måder at få amerikansk Netflix på er via computeren, hvor der skal fifles lidt med opsætningen. 

Her skal IP-adressen ændres, så den ikke længere ser dansk ud. Det kan gøres ved hjælp af en VPN-klient (Virtual Private Network), som du måske allerede kender.

En del virksomheder benytter nemlig VPN-klienter, når medarbejderne skal opnå sikker forbindelse og logge på firmaets it-system udefra. 

I det her tilfælde skal VPN-klienten ikke forbindes til en virksomhed, men derimod et knudepunkt i eksempelvis New York. Dermed tror Netflix, at din pc befinder sig i den amerikanske storby.

Der findes massevis af tjenester - både gratis og betalingsversioner - som tilbyder amerikansk adgang, og selv om det måske kan lyde lidt kluntet, er det forholdsvist nemt at sætte op selv for folk uden det store it-kørekort. 

Blandt de gratis udgaver kan nævnes Hotspot Shield, som vi tidligere har testet

Vi har desuden tidligere haft gode erfaringer med StrongVPN og OverPlay, der typisk koster et sted mellem 25 og 50 kroner om måneden alt efter abonnementsvalg. 

På de respektive sider er udførlige guider til opsætning, og med betalingsløsningerne er der naturligvis support. 

Det kan betale sig at...betale

Det er fristende at vælge en gratis VPN-løsning, men det kan faktisk godt svare sig at vælge en, som koster penge.

I hvert fald hvis du vil være sikker på at have en fornuftig downloadhastighed. Gratis-udgaverne benytter nemlig tit sløve servere, og derfor kan det blive en hakkende eller meget grynet oplevelse at se film og tv-serier via Netflix. 

Det praktiske ved en VPN-klient er, at den er meget let at slå til og fra, når du først én gang har konfigureret opsætningen.

Du kan altså 'tænde' for den, når du skal se amerikansk Netflix, og slå den fra, når du bare skal surfe og bruge computeren normalt. 

Brug et plugin som alternativ

En læser har i øvrigt i en kommentar til vores gamle Netflix-artikel påpeget, at man som alternativ kan bruge pluginet Media Hint til Firefox og Chrome.

Vi har kort testet det her på redaktionen, og det giver også adgang til amerikansk Netflix og et større udvalg af film og tv-serier.

Det skal dog installeres manuelt uden om den normale procedure i eksempelvis Chrome, og pluginet får ifølge sin egen beskrivelse 'adgang til dine data på alle websites'.

Så installation er på eget ansvar.

Amerikansk Netflix på din iPad og fladskærm

Mens VPN er praktisk til browseren, forholder det sig anderledes med alt dit andet it-udstyr, som du også bruger med Netflix: Eksempelvis iPad, PlayStation, Apple TV og din smarte fladskærm. 

Her kræver det, at du går ind indstillingsmenuen og justerer DNS-nummeret på hvert enkelt produkt.

Igen handler det om at få Netflix til at tro, at dit it-udstyr er placeret i USA.

Men hvilket nummer skal du taste ind? Jo, der findes naturligvis webtjenester, som tager sig betalt for at levere adgang, og en af de mest populære er Unblock-US.com.

Den stiller et DNS-nummer til rådighed, som giver din tablet eller tv en ny amerikansk adresse. Derfor vil der ikke længere være begrænsning på streamingtjenesten, når du logger ind.

Virker også med andet end Netflix

Vi har i en længere periode testet Unblock-US.com, og det virker glimrende på tværs af en lang række produkter - og fungerer også med andre amerikanske tjenester end Netflix.

Det kræver heller ikke den store it-indsigt at finde frem til menuerne i dine produkter, hvor DNS-nummeret skal ændres.

Ligesom med VPN-tjenesterne har Unblock-US en lang række opsætningsguider til alt fra tv-bokse, konsoller til fladskærme samt Apple- og Android-produkter.

Det er i øvrigt gratis at prøve tjenesten i en uge, herefter er prisen cirka 28 kroner om måneden.

Gør din router amerikansk

Hvis du ikke gider at taste DNS-numre ind i alt dit elektroniske udstyr, kan du også vælge at fifle med din router. Det kræver dog lidt mere teknisk snilde, og her skal du drible frem til de avancerede indstillinger og justere opsætningen.

Det betyder, at alle trådløse produkter, der kører via dit Wi-Fi-netværk, automatisk får tildelt et amerikansk statsborgerskab.

På Unblock-US.com er der guider til opsætning af de mest populære routere.

Det kan dog have en uheldig bivirkning at skifte DNS-nummeret på din router, da du så risikerer at blive geoblokeret, når du besøger danske sider med videoindhold, eksempelvis TV 2 og DR.

Så kræver det, at du justerer indstillingerne i routeren igen, så den bliver 'dansk'.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Kan du drive succesfulde strategiske IT projekter i PET?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS