Google og Apple bruger formuer på lobby-arbejde - så mange penge bruger de på at påvirke politikere

Google har skruet gevaldigt op for sit lobby-apparat og er i dag den virksomhed, der bruger flest penge på at påvirke politikernes beslutninger i USA. Også Apple er godt med.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Google, Apple og Amazon spenderer betydelige summer på at påvirke de amerikanske politikere til at træffe politiske beslutninger, der fremmer selskabernes forretninger.

Alene i årets første kvartal har Google brugt godt 38 millioner kroner på lobby-virksomhed i USA's politiske centrum, Washington D.C, viser en opgørelse fra det amerikanske senats sekretariat, Senate Office of Public Records.

Google har længe været den it-virksomhed, der har brugt flest penge på lobby-virksomhed.

Med de 38 millioner kroner - det største beløb, som selskabet har brugt på lobby-virksomhed i et kvartal - svinger selskabet sig imidlertid helt op i den øverste liga.

Kun fire store branche-organisationer har i første kvartal brugt flere penge end Google på at påvirke de amerikanske politikere.

Top 10-listen er Google og General Electric de eneste virksomheder, mens de øvrige otte er branche-organisationer.

Google har i de senere år støt øget sine investeringer i lobby-virksomheder. Selskabet har siden 2011 brugt mindst en million dollar om måneden på politisk påvirkning inden for eksempelvis online-annoncering, it-sikkerhed, net neutralitet, drone-lovgivning, beskatning og lignende.

Også Apple forsøger at gøre sine hoser grønne i de øverste lag af amerikansk politik.

Selskabet har i første kvartal brugt knap 8,7 millioner kroner på at påvirke de amerikanske politikere.

Google har otte lobbyister på lønningslisten. De forsøger at påvirke politikernes beslutninger inden for eksempelvis international handel, patenter, copyright og lignende.

Mens Google og Apples investeringer i lobby-virksomhed vokser, har Facebook og Microsoft droslet ned for de beløb, som selskaberne bruger på politisk påvirkning.

Du kan se listen fra Maplight.org over de 10 organisationer/virksomheder, der i første kvartal brugte flest penge på lobby-virksomhed i Washington D.C. her: Chamber and Google among Top Lobby Spenders in First Quarter of 2015.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S