Derfor bliver investorerne ved med at tro på Trustpilot trods mange års underskud

ComputerViews: Investorerne bliver ved med at strømme til Trustpilot, selv om pengene fosser ud ad selskabets kasse. Hvad er det, investorerne kan se? Det får du nogle bud på her.

Artikel top billede

ComputerViews: Den danske forbrugeranmeldelses-tjeneste Trustpilot har netop modtaget yderligere en halv milliard kroner i kontant tilskud fra primært kapitalfonden Vitruvian, der nu også tager plads i selskabets bestyrelse.

Det kan du læse mere om her: Guldregn over Trustpilot: Får en halv milliard kroner til udvikling

Selskabet har givet konstant underskud stort set siden etableringen i 2007 og har samlet tabt næsten 200 millioner kroner. Alene i fjor tabte selskabet 92 millioner kroner.

Pengene fosser med andre ord ud ad kassen.

Hvordan kan det så være, at investorerne fortsat står klar med enorme summer penge?

Det er der flere grunde til.

For det første har direktør og stifter Peter Mühlmann som 'the man with the plan' vist sig som en habil fundraiser, der er i stand til at overbevise investorerne om, at det hele vil ende godt.

Han har igen og igen gentaget, at de mange års løbende underskud skyldes Trustpilots aggressive og vedholdende vækstplaner, der har gjort, at selskabet konstant er på farten for at åbne i nye markeder. Det kræver (mange) penge til markedsføring, synlighed, teknologi og mandskab.

Underskuddene er altså dermed resultatet af en bevidst strategi for at komme til tops i markedet, lyder det.

Den aggressive ekspansion har for eksempel gjort, at Trustpilots omsætning fra 2013 til 2014 steg med 80 procent, mens antallet af medarbejdere blev næsten fordoblet. Underskuddet blev på 92 millioner kroner.

Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. For eksempel kørte pengemaskinen Amazon i mange år med konstante underskud, inden selskabet begyndte at tjene penge.

Investorerne tror selvfølgelig på, at det en dag vil vende og at pengene vil komme hjem igen - gerne mangfoldiggjort.

Hvordan ser de muligheder lige ud for Trustpilot?

Det er værd at bemærke, at Trustpilots indtjeningskilde bygger på forskellige former for abonnements-ordninger, som virksomheder skal købe for blandt andet at kunne give svar på tiltale til eventuel kritik fra forbrugerne samt for at kunne vise anmeldelser på eget site samt for at eksempelvis at kunne udnytte de indsamlede data i eget CRM-system til salgs-fremmende tiltag.

Det er en forretningsmodel, som Trustpilot flere gange har fået på puklen for, ligesom der tidligere har været rejst kritik af anmeldelsernes troværdighed (for er de nu også skrevet af 'rigtige' kunder?)

Det kan du læse mere om her: Anklage: Trustpilot lader betalende kunder skjule dårlige anmeldelser

Generelt skal der meget stor volumen til, hvis Trustpilot skal kunne hente de beløb hjem, som investorerne indtil videre har pumpet ind i selskabet - 806 millioner kroner indtil videre. Plus en forventet fortjeneste.

Ganske vist sigter Trustpilot efter at blive et globalt foretagende, hvis tjenester skal blive et 'need to have' for alverdens virksomheder, men det må være et åbent spørgsmål i et hastigt udviklende online-marked med meget kraftigt voksende kompleksitet og transparens, om det vil kunne lade sig gøre.

Vi ved nemlig, at forbrugerne ofte læser andre forbrugeres vurderinger af produkter inden køb (hvis de kender butikken) men at de kun måske tjekker andre forbrugeres oplevelser af en butik, hvis de ikke har handlet der før.

Trustpilot fastholder, at selskabet omgående ville blive en overskudsforretning, hvis de høje udgifter til vækst-investeringer i fremtiden blev fjernet via den abonnements-model, som Trustpilot for tiden belaver sig på.

For investorerne er det langt vigtigere med en kommende, guldrandet exit - altså at kunne sende Trustpilot videre i armene på nye ejere inden for en kortere årrække og her score kassen.

Trustpilot har tidligere selv talt om børsnotering, og det kan sagtens blive aktuelt, hvis selskabet kan blive ved med at præsentere en tilstrækkelig troværdig vækst-plan for fremtiden.

Men også andre muligheder kan hurtigt komme i spil.

Trustpilot ligger nemlig inde med inde med vare med meget stor værdi, nemlig selskabet database, der allerede i dag indeholder mange millioner adresser, bruger-anmeldelser og oplysninger om forbruger-vaner, købe-mønstre, forbruger-trends, produkt-oplysninger og meget andet, som man må formode, at flere af verdens helt store online-selskaber vil kunne være interesserede i. Hvis altså volumen er stor nok.

Et af tiden store teknologiske udviklings-trends er cloud'en, der - blandt meget andet er i gang med at få systemer og data og funktioner til i stigende grad at smelte sammen, så der hele tiden udvikles nye metoder at høste værdi på at knække og analysere og kværne data.

Det kan du et eksempel på her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Her er data-indsamlingen afgørende, hvis man skal have værdi af sammenkoblingen af data - som i den sidste ende skal udmøntes i salg af produkter af en eller anden art.

Som amerikanerne siger: "If you are not paying for the product, you are the product."

Og derfor er det måske i den sidste ende ikke Trustpilots abonnements-ordning, men den store indsamling af bruger-data, der er den reelle værdi, som selskabets investorer virkelig har tiltro til.

Hvilken fremtid venter der Trustpilot? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Sydjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network