Prosa betaler for at hindre lønnedgang

It-fagforeningen Prosa låner penge til syv it-folk i Hjemmeværnskommandoen, som er blevet ramt af lønnedgang, da de skiftede overenskomst. Pengene kommer ind igen, når fagforeningen vinder en voldgiftssag, vurderer næstformand Niels Bertelsen.

Syv it-ansatte i Hjemmeværnskommandoen har mistet deres personlige løntillæg i forbindelse med, at arbejdspladsen sidste år skiftede overenskomst fra HK Samdata til Prosa.

Nu kompenserer it-fagforeningen de ramte for løntabet, mens man afventer afgørelsen af en voldgiftssag mod Personalestyrelsen i slutningen af juni.

Løntabet blev en realitet, idet man i overenskomstskiftet samtidig skiftede til skalaløn, fordi Prosa ikke har accepteret vilkårene for ny løn i staten.

Det har Personalestyrelsen, der forvalter de offentlige ansattes løn, udnyttet til at sætte lønningerne ned med op til 84.000 kroner årligt per medarbejder.

Men Prosa hævder, at Personalestyrelsen slet ikke har ret til at foretage den ændring.

- Vi er 100 procent sikre på at få ret. I den allerførste overenskomst mellem Prosa og staten fra 1977 står der, at man ikke må få et løntab ved skift af overenskomst, siger faglig sekretær i Prosa, Steen Andersen.

Den passage er dog tilsyneladende gledet ud af senere overenskomster, men det mener Steen Andersen ikke er tilstrækkeligt til, at Personalestyrelsen kan skære i medarbejdernes løn.

Lønnedgangen er for nogle af it-ansatte i Hjemmeværnskommandoen trådt i kraft fra marts i år, mens de sidste får lønnedgangen fra maj, og Prosa kompenserer løntabet for de ramte.

Konkret låner Prosa pengene til de ansatte, i alt cirka 45.000 kroner om måneden, og det er normal procedure, når medlemmer bliver ramt af en overenskomstkonflikt, forklarer Niels Bertelsen, næstformand i Prosa.

- Hvis voldgiftssagen giver os ret, får de ansatte ret til at få udbetalt lønnen med tilbagevirkende kraft, siger Niels Bertelsen, som forventer, at voldgiftssagen vil være afsluttet en gang i juni.

Da sagen startede for et år siden, var der 14 it-ansatte i gruppen, der skiftede fagforening og blev ramt af overenskomst-problematikken. Halvdelen følger dog ikke sagen til ende. De har skiftet afdeling og dermed overenskomst, tilbage til HK Samdatas ny løn-aftale.

Prosa, HK og Finansforbundet har siden 1983 haft en aftale om, at overenskomstretten tilfaldt det fagforbund, som har flertal på arbejdspladsen. Det forhold reguleres hvert år, og har medlemsforholdet ændret sig, skifter arbejdspladsen overenskomst.

Ifølge Prosa er tilfældet i Hjemmeværnskommandoen den første og hidtil eneste gang, at et overenskomstskifte har medført lønnedgang for de ansatte.

Tillidsrepræsentant Christian B. Høst har over for Computerworld Online tidligere tilkendegivet, at han mener, at Personalestyrelsen har ønsket at straffe Prosa-medlemmerne, fordi Prosa ikke har accepteret vilkårene i ny løn-ordningen inden for det offenlige, ligesom eksempelvis HK har gjort.

HK Samdata har på sin side kritiseret Prosa for at rådgive sine medlemmer dårligt i sagen ved ikke advare dem om risikoen for at skulle gå ned i løn.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job