Topnordic får CMS-selskab tilbage i familien

Intranet- og CMS-selskabet Swwwing er blevet opkøbt af it-forhandleren Topnordic. De to selskaber har fælles relationer fra det hedengangne Systemforum og bliver med opkøbet genforenet.

It-forhandleren og -konsulentfirmaet Topnordic har endnu engang været ude med pengepungen og har købt Swwwing, som specialiserer sig i at kombinere content management- og intranet-systemer i en open source-platform.

Selskaberne har til dels samme rødder, idet Topnordic opkøbte dele af Systemforum, der siden gik konkurs i 2000.

Ved konkursen blev Swwwing udskilt af Systemforum med Jakob Kunøe ved roret og hans far, stifteren af rekrutteringsfirmaet Mercury Urval Ib Kunøe, som investor via selskabet Consolidated Holdnings. Ib Kunøe er også medejer af Topnordic.

Der bliver dog ikke lagt kontanter på bordet for Swwwing, men Consolidated Holdnings får en andel i det fremtidige salg, forklarer Jakob Kunøe.

- Der er investeret fem-seks millioner kroner i produktet, og den investering skal vi nu have ind gennem målrettet salg, siger Jakob Kunøe.

Direktør for Topnordics konsulentforretning, Peter Trans, forklarer, at genforeningen først nu giver mening for Topnordic.

- Kvaliteten var ikke god nok dengang. Men de har investeret rigtig meget og brugt et år på at udvikle produktet, så det er der kommet styr på, siger han.

Swwwings hovedprodukt, webpubliceringssystemet (CMS) Swwwing 3000, skal nu præsenteres for de cirka 6.000 kunder hos Topnordic, og Peter Trans melder om stor forhåndsinteresse. Forventningen er, at Swwwings omsætning bliver fordoblet på et år.

Topnordic har været på opkøb af flere gange i det seneste års tid og overtog i august sidste år Mærsk Datas hardware-forretning.

Tilkøbene og vækst i den eksisterende forretning har ifølge Peter Trans givet en 50 procents vækst i omsætningen i årets første måneder, og samtidig er der kommet 80 nye medarbejdere til.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S