Frankrig har for nyligt dag vedtaget en skærpet overvågningslovgivning af sine egne borgere, der blandt andet giver landets efterretningstjenester muligheder for telefonaflytning uden dommerkendelse.
Skærpelsen kommer efter Charlie Hebdo-tragedien og pudsigt nok nogenlunde samtidig med nyheden om, at at tre franske præsidenter igennem tiden er blevet overvåget af NSA-spioner.
I Storbritannien ser det også ud til, at overvågningsskruen bliver drejet en omgang eller to mere med den konservative flertalsregerings såkaldte 'snooper's charter'-lovforslag.
Lovforslaget går ud på, at oplysninger om briternes internet-historik, mail-skriverier, sms-korrespondancer og telefonsamtaler skal indsamles og opbevares i et år.
Og der kan være meget hårdere stramninger på vej.
Giv os nøglen til bagdøren
For online-mediet Ars Technica har tidligere berettet om, at Storbritanniens premierminister David Cameron før valget i maj har krævet statslige bagdøre til krypterede kommunikationsservices som WhatsApp og Snapchat.
Her var det så underforstået, at hvis ikke den britiske regering kunne få en bagdør til beskederne, skulle disse tjenester forbydes.
Nu kan Ars Technica berette, at flere britiske software-virksomheder udvandrer af Storbritannien ved udsigten til yderligere statsovervågning.
Blandt andet selskabet bag blogplatformen Ghost har valgt at flytte sit hovedsæde til den hollandske by Amsterdam, hvor der blæser mildere vinde på overvågningsfronten.
"Holland har nogle af de stærkeste love i verden til at sikre privatlivets fred. Der er flere fortilfælde, hvor hostingsselskaber succesrigt har nægtet at svare på regeringens data-henvendelser, hvis ikke papirarbejdet var i orden," forklarer Ghost-stifteren til Ars Technica.
Hvad med et friere Danmark?
At Amsterdam og Holland modtager sådan et og andre, lignende selskaber er godt for landets økonomi.
Men hvad med Danmark - kunne lempeligere overvågningsregler herhjemme betyde en konkurrencemæssig fordel for vort eget kongerige i kampen om at tiltrække it-arbejdspladserne?
"Vi anser det (overvågning, red.) generelt ikke som et problem i virksomhedernes forhold til Danmark, og jeg tror faktisk ikke, at virksomhederne ser denne slags overvågning som et problem," forklarer chefkonsulent Henning Mortensen fra Dansk Industri til Computerworld.
Heller ikke hos Dansk Erhverv er man lun på tanken om, at mindre overvågning herhjemme kunne tiltrække udenlandske software-selskaber.
Computerworld har også kontaktet Dansk Erhverv med henblik på erhvervsorganisationens syn på sagen, men Dansk Erhverv har ingen kommentarer til, om lempeligere overvågningsregler kunne tiltrække udenlandske firmaer.
Læs også:
To nye sikkerhedssheriffer: Der skal strammes op om danskerens ret til privatliv
