Turbo til trådløse net lover for meget

Producenterne af udstyr trådløse netværk står i kø med lokkende tilbud på udstyr, som er dobbelt så hurtigt som konkurrenternes. I virkeligheden vil kunderne aldrig opleve hastigheder på 108 megabit, selv om det er, hvad flere producenter lover.

Lynhurtigt trådløst netværk med en båndbredde på helt op til 108 megabit per sekund. Det lover flere producenter af udstyr til trådløse lokalnetværk, også kaldet WLAN eller Wi-Fi, men det er en sandhed med modifikationer.

Elektromagnetisk støj fra naboens netværk, mikrobølgeovnen, dæmpning og refleksion af signalerne i byggematerialer, problemer med at blande udstyr fra forskellige producenter og den måde, producenterne måler båndbredden på, gør sit til, at netværket slet ikke når de hastigheder, kunderne drømmer om.

- Alt dette står der ikke noget om, når man hiver produktet ned fra hylden, siger Torben Rune, direktør for telekonsulentfirmaet Netplan.

Mindre indpakning ? mere båndbredde

I øjeblikket findes der to teknologier på markedet, som lover mere båndbredde til trådløse lokalnetværk: Speedbooster og Super-G.

Det kan lade sig gøre ved hjælp af enten opgraderinger af firmwaren, altså den indbyggede software eller driverne til udstyret, eller ved at bygge særligt kraftige chips til signalbehandling ind i udstyret.

Den ene teknologi sælges under navnet Speedbooster af amerikanske Linksys. Speedbooster lover op mod 35 procent mere båndbredde ved at reducere mængden af overhead-data, altså data der omhandler selve transmissionen.

Som standard i 802.11g-baserede netværk er 54 procent af den datamængde, der transmitteres, overhead-data. Linksys har udviklet en teknologi, som betyder, at overhead-data kun optager 37 procent af båndbredden. Dermed bliver der i teorien mere plads til brugerne til at overføre data, fordi indpakningen fylder mindre.

Flere kanaler åbne

En anden teknologi, som markedsføres under navnet Super-G, åbner flere kanaler på samme tid, en teknologi som kaldes "channel bundling". Det betyder til gengæld, at der kan opstå problemer i eksempelvis etageejendomme, hvor flere trådløse netværk deles om æteren.

Fordi Super-G spreder sig over flere kanaler, er risikoen for, at et andet netværk eller blot en mikrobølgeovn forstyrrer transmissionen, væsentligt større.

Super-G hævder at kunne forøge båndbredden til 108 Mbit/s fra de 54 Mbit/s, som er udgangspunktet i de trådløse netværk, der baserer sig på IEEE 802.11g-standarden.

Kan ikke sammenlignes med ADSL

I praksis er der dog adskillige forhindringer, som gør, at ydelsen på hverken de superhurtige eller de almindelige trådløse netværk ikke når op på det niveau, som producenterne umiddelbart lover.

- Som kunde kan man ikke sammenligne sin to megabit-ADSL-linje med de båndbreddeangivelser, som producenterne af det her udstyr opgiver, siger Torben Rune.

Først og fremmest gælder de 54 Mbit/s for 802.11g-netværk den samlede trafik begge veje. På et lokalnetværk med kabler betyder 100 Mbit/s, at der i teorien er plads til 100 Mbit/s både udgående og indgående på samme tid. For trådløse netværk er 54 Mbit/s ikke engang summen af den udgående og indgående trafik.

Udover selve de data, som sendes over netværket, går en stor del af båndbredden nemlig til at sende de såkaldte overhead-data, som er nødvendige for at sende datapakkerne over en radioforbindelse. I en standardopsætning går mere end halvdelen af båndbredden i et 802.11g-netværk til overhead.

Ustabilt ved tynd dækning

Forstyrrelser af radiosignalerne er en anden faktor, som trækker væsentligt ned i ydelsen, og det kan især mærkes på de lynhurtige trådløse netværk, hvor flere tests har vist problemer med ustabilt udstyr.

- Alt, hvad der gør signalet svagere, er også med til at skrue ned for sendehastigheden. Når man kommer ud i marginalerne, hvor signaldækningen er tynd, så giver nogle produkter hurtigere op, siger Torben Rune.

Signalerne kan forstyrres, når radiobølgerne reflekteres i stålkonstruktioner eller skal passere gennem glas og andre materialer.

Passer ikke sammen

Et andet af de problemer, man uvægerligt vil løbe ind i, hvis man investerer i trådløst netværksudstyr, er, at udstyr fra forskellige producenter sjældent taler optimalt sammen.

Alle IEEE-standarderne for trådløse lokalnetværk er åbne industristandarder. I mange tilfælde er produkterne lavet, inden standarden er endeligt på plads. Men fordi det er industristandarder, så bliver et produkt ikke forbudt, hvis det ikke overholder standarden.

- Vores erfaring er, at inkompatibilitet mellem produkter fra forskellige leverandører er den største forhindring for at få det optimale ud af et trådløst netværk, siger Torben Rune.

Opbygger man sit trådløse netværk udelukkende med udstyr fra den samme producent, så er sagen en anden, understreger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job