Det har vakt opstandelse, at det offentlige ser ud til at være på vej med endnu en stor og hundedyr it-skandale.
Denne gang er det Skats ineffektive såkaldte inddrivelsessystem, EFI, den er gal med.
Systemet skulle erstatte 850 medarbejdere i Skat, men systemet virker ikke, og skatteminister Karsten Lauritzen (V) har besluttet sig for at lukke det ned.
Computerworld reagerede onsdag med det oplagte spørgsmål om, hvorfor strømmen af offentlige it-skandaler bliver ved med at vokse, og hvorfor det offentlige tilsyneladende ikke er i stand til at tage ved lære af tidligere (nærmest identiske) brølere.
Det kan du læse mere om her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.
Det har fået en række Computerworld-læsere til at reagere.
Flere nævner, at de offentlige systemer er så komplekse, at de offentlige kunder ikke magter dem.
De er ikke dygtige og vidende nok om it til at kunne beskrive de ønskede løsninger korrekt, mener flere.
De offentlige chefer kaldes for 'inkompetente' - men også en del af et usundt system, hvor mange først og fremmest får travlt med at tørre ansvaret af sig, hvis noget går galt.
Det betyder, at kunderne i det offentlige dybest set er ligeglade, når it-leverandørerne begår fejl, fordi de i givet fald alene fokuserer på at tørre ansvaret af sig, mener Computerworld-debattør Flemming_Hansen.
Og it-leverandørerne er kun glade, fordi fejlslagne systemer betyder, at de tjener flere penge på enten at løse problemerne eller på at drive det gamle system videre - eller begge dele.
Flemming_Hansen kalder således det offentlige for et 'uansvarligt fakturerings-isbjerg.'
Kan faktureres igen og igen
"Det bedste er, at hvis der begåes fejl - så [er] kunden fakturebar igen og igen - og igen...[...]..For kunden er ikke uddannet - og har næsten en adfærd, som en idiot. Koste hvad det vil - af med ansvaret - og ind med lønchecken og resultatkontrakten i ny løn. Virker det ikke - skal jeg ikke fyres. Vi laver det bare igen," skriver han.
På den måde bliver det offentlige hurtigt til en 'gammel 170-årig død-senil idiot, som næsten skider penge ud over det hele,' mener Flemming_Hansen.
"For leverandørene kommer det så til at handle om, hvordan man hælder mest afføringsmiddel i den her nar, som ikke er til at arbejde sammen med (fatter næsten ikke, hvad man siger til ham ... ikke uddannet eller bange - eller en grønskolling)," mener Flemming_Hansen.
Nogenlunde samme holdning har Hans Hansen.
"Der er overalt i det offentlige tale om, at de ansvarshavende procesindehavere ikke er specialuddannede i it, men at de har alle mulige andre kompetencer. Det kvalificerer dem imidlertid ikke," skriver han.
Også leverandørerne af de it-systemer, som skal erstattes, spiller en væsentlig rolle, mener debattøren Mads Krogh Nielsen.
Leverandører kaster grus i maskinen
De 'gamle' leverandører - som ifølge Mads Krogh Nielsen ofte er KMD eller CSC - skal nemlig typisk levere snitflader og datakilder, som det nyudviklede system skal opbygges på.
"Desværre har dataleverandørerne et stærkt incitament til at komplicere denne proces - hvis ikke det nye system kommer i spil til tiden, bliver det som minimum forsinket - og så triller pengene tilbage til leverandøren, for så skal det eksisterende system anvendes i en udvidet overgangsperiode - selvfølgelig med dataleverandørens prissætning af, hvad denne ekstraomkostning bør koste," skriver han.
Systemudviklingen gribes forkert an
Flere af Computerworlds debattører nævner desuden problemer med styringen af udviklings-processerne - som igen bunder i udbuds-systemet, hvor de offentlige kunder tvinges til at aflevere ekstremt omfattende kravspecifikationer.
"Man griber systemudviklingen forkert an. Man mister overblikket, dels på grund af it's exceptionelle hurtige udvikling, der forudsætter stigende behov for iterativ systemudvikling, og dels fordi beslutninger naturligvis bør varetages af personer med den krævede viden," mener Hans Hansen.
Han påpeger, at 'iterativ styring er et nøgleord.'
Computerworld-debattør Preben KH er i samme boldgade.
"De underlige regler, det offentlige har, med at det skal udbud, når de nu skal have lavet noget, er jo, som vi snart har set rigtigt mange gange, en dårlig ide, for de kan jo alligevel ikke lave det, så det virker, som det skal," skriver han.
Udbuds-systemet er et problem
Flere af Computerworlds debattører peger også på det offentliges udbuds-system som en kilde til mange af problemerne med de offentlige it-systemer, der blandt andet tæller havarier for sammenlagt flere milliarder kroner i Amanda, Digitial Tinglysning, PolSag, DeMars og senest ProAsk, der måtte lukkes ned.
Et af problemerne med udbuds-systemet er, at kunderne tvinges til at aflevere ekstremt omfattende kravspecifikationer på nogle gange 40.000-50.000 sider, som skal beskrive hele den ønskede løsning - der imidlertid jo ændrer sig undervejs i kraft af ændrede ønsker, ændret lovgivning og lignende.
Samtidig har det offentlige det med at tænke i gigant-systemer, der skal bygges i gigantiske udviklings-projekter med gigantisk mange mennesker, som koster gigantisk mange penge.
"I virkeligheden burde opdragsgivere i højere grad beskrive, hvilke udfordringer, de ønsker løst og så lade leverandørerne komme med løsningerne," skriver CW-debattør Darko Loncar.
Den holdning deler flere af debattørerne.
"Nu er det teknisk muligt at lave det vanvittigt komplekst, og så bliver det mere komplekst, end de fleste udviklere kan overskue - hvilket selvfølgelig ikke gør kravspecifikationer i flere ringbind mere fordøjelige. Hverken udviklere eller opdragsstillere kan jo overskue, hvad der står i den slags," skriver Ditlev V. Petersen.
Dømt til at gå galt
Morten Hansen peger på, at det næsten er dømt til at gå galt, når Skat sigter efter at samle al inddrivelse i et enkelt system.
"At skrive en kravspec på mere end 40.000 sider og have tre underleverandører - fra starten - burde tænde flere advarselslamper," skriver han.
"Det drejer sig om at udvikle på den rigtige måde. Starte i det små og bygge systemet op i små iterationer. EFI kunne være bygget ved at tage en enkelt indsats ad gangen og gjort den færdig. Staten har det med at aflevere et stort kravsdokument til leverandøren og derefter vende tilbage et par år efter og forvente et klart system," skriver Tim Gundmann.
Læs hele debatten her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.
