Snart stopper supporten på en række IE-browsere - så mange brugere kan få problemer

Microsoft stopper supporten på en række Internet Explorer-browsere. Det bringer en gruppe webbrugere i risikozonen.

Artikel top billede

Der er kun få uger til, at en række ældre versioner af Internet Explorer mister supporten fra Microsofts side.

Som vi skrev tirsdag, trækker Microsoft den 12. januar 2016 stikket til alle versioner af Internet Explorer, der er ældre end version 11.

"Efter den 12. januar 2016 vil Microsoft ikke længere komme med sikkerhedopdateringer og teknisk support til ældre versioner af Internet Explorer," lyder det hos Microsoft.

"Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompabilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10," skriver Microsoft og opfordrer kunderne til at opgradere til denne version.

Læs også: Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

"Sikkerhedsopdateringer lukker sårbarheder, der måske kan udnyttes af malware, og hjælper med at sikre brugerne og deres data. Hyppige sikkerhedsopdateringer hjælper med at beskytte computere mod ondsindede angreb, så det er vigtigt at opgradere og holde sig opdateret," forklares det - læs mere her.

Så mange bruger de gamle browsere

Selvom Microsofts besked ikke bør komme som den store overraskelse, så er der stadig en del brugere af de IE-versioner, der nu snart ikke længere er support på.

Det potentielle problem er blevet mindre i takt med, at flere og flere er begyndt at anvende Chrome, ligesom de fleste trofaste IE-brugere enten er på version 11 eller er skiftet til den nye Edge-browser, som Microsoft lancerede sammen med Windows 10.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at de ældre IE-versioner stadig er i brug hos mange webbrugere.

Ifølge Statcounter seneste opgørelse over de forskellige browseres globale markedsandele i november ligger IE 11 på en markedsandel på lidt over 10 procent og er dermed den mest anvendte version af IE.

IE 8 har en markedsandel på 1,89 procent, IE 9 har 1,48 og IE 10 har 1,44 procent.

Disse versioner modtager nu ikke længere support, og de står for en samlet markedsandel på 4,81 procent på globalt plan.

Tager vi et kig på situationen i Danmark, viser de seneste Gemius-tal, at IE 11 ligger på en markedsandel på 12,36 procent.

IE 10, 9 og 8 har en samlet markedsandel på 2,65 procent i Danmark.

Edge erstatter Internet Explorer

Microsoft opfordrer IE-brugerne til at opdatere til version 11. Denne version vil dog også have en udløbsdato, selvom den ligger et stykke tid ude i fremtiden.

Microsofts nye Edge-browser erstatter nemlig den aldrende Internet Explorer.

Edge er en af grundpillerne i det nye Windows 10 og Microsofts bud på, hvordan web-browsing kan ske sikkert og hurtigt.

Indtil videre har Edge dog kun haft begrænset succes med at vinde markedsandele. Læs mere om det her.

Læs også:

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension