Google Play versus Apple App Store: Her hentes der flest apps - og her tjenes flest penge

Forbrugere verden over downloader apps fra Google og Apple i ét væk. Her kan du se styrkeforholdet mellem de to platformes app-butikker.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Der downloades flest apps fra Googles Play-butik, der henvender sig til Android-brugerne.

Det er dog Apples App Store, som iOS-brugerne anvender, der genererer langt den største omsætning.

Sådan lyder det i en netop udgivet rapport fra App Annie, der leverer analyser og rådgivning med udgangspunkt i det globale app-marked.

I rapporten gennemgås udviklingen på det globale marked for apps i 2015.

"Google Play oplevede en enorm stigning i downloads, hvilket var drevet af førstegangsejere af enheder på udviklings-markederne."

"I sidste års tilbageblik bemærkede vi, at Google Plays download-føring i forhold til iOS var på 60 procent. Dette blev øget til 100 procent i 2015," skriver App Annie.

Der er langt flere Android-smartphones og -tablets i brug på verdensplan, end der er iPhones og iPads, og derfor er Googles føring, hvad angår antal app-downloads, heller ikke så overraskende.

Apple har knækket penge-koden

Til gengæld kan man sige, at det er interressant, at Apples App Store - selvom der altså hentes færre apps derfra - er langt bedre til rent faktisk at generere en omsætning til app-udviklerne og naturligvis til Apple selv.

"App-omsætningen blev øget markant i løbet af året, da iOS cementerede positionen som kongen af app store-omsætning," lyder det i rapporten fra App Annie.

Det fremgår, af analysefirmaets figurer i rapporten, at der downloades lidt over dobbelt så mange apps fra Google Play som fra App Store på verdensplan.

Alligevel omsættes der for omkring 75 procent mere i Apples App Store.

"Begge butikker oplevede betydelige fremskridt i omsætningen, selvom iOS fortsatte med at overhale Google Play. iOS nød godt af stærk vækst på grund af Kina, USA og Japan, der stod for næsten 90 procent af iOS App Stores omsætningsvækst."

Det er ifølge App Annie fortsat spil-apps, der genererer den største del af omsætningen hos både Google og Apple. 90 procent af omsætningen i Google Play stammer fra spil, mens det i Apples App Store er 75 procent.

"Der er stadig masser af plads til vækst i den mobile app-økonomi. Device-udbredelsen forbliver relativ lav i en række udviklingslande, og fremtidig vækst vil formentlig føre til download-vækst," fastlås det i rapporten fra App Annie.

Læs også:

De mobile platforme storhitter: Men vi begår en fejl med gamle applikationer og data

Opråb til it-afdelingen: Nemme og effektive mobil-løsninger ligger lige til højrebenet

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen