Mac-computere er for dårlige: Derfor kommer der ingen Oculus Rift-briller til Mac

Der kommer ikke noget Mac-kompatibelt Oculus Rift-headset. Mac-computere er for dårlige på ét bestemt område.

Artikel top billede

Mac-brugerne er vant til at være med, når der lanceres nye især visuelt og grafisk tillokkende løsninger. Men når det gælder det kommende og længe ventede VR-headset Oculus Rift, vil de stå med en tom smag i munden: Der kommer nemlig ikke en version af Oculus Rift til Mac,

Sådan lyder det fra grundlæggeren af Oculus Rift VR, Palmer Lucky.

For dårlige

Oculus Rift har truffet beslutningen om at holde Mac uden for det gode selskab af én grund: Mac-computere er for sløve og for ringe til at være med.

"Vi vil gøre det [lancere en version til Mac, red], hvis de [Apple, red] nogensinde lancerer en god computer," lød det således fra Palmer Lucky, da han forleden blev interviewet af Shacknews.

Ifølge ham skyldes fravalget, at Apple ikke prioriterer high-end grafikkort i selskabets computere. Og de er nødvendige, hvis brugeren skal have udbytte af et VR-headset som Oculus Rift.

"Du kan købe en Mac Pro til 6.000 dollar med den bedste AMD FirePro D7000, og den vil stadig ikke leve op til vores anbefalede specs," siger Palmer Lucky.

Ifølge ham er der ikke en eneste Mac i markedet, der reelt understøtter de krav, som Oculus Rift stiller til grafikkort.

Det er da også solide krav, der bliver stillet. Skal en computer kunne trække en Oculus Rift VR, kræver det som minimum en 3,7GHz quad-core Intel i5-4590 processor, 8GB RAM og et Nvidia Gforve GTX 97- grafikkort eller et AMD Radeon 290-grafikkort.

Bedre kan naturligvis også gøre det.

Der findes masser af Mac-computere, der lever op til minimumskravene for processor og RAM.

Problemet opstår på GPU-siden, hvor Mac-computerne kort og godt ikke kan følge med.

VR-headsettene har nemlig brug for en maskine, der kan levere 90 fps, for at fungere optimalt i eksempelvis spil. Ellers bliver billedsiden tung og hakkende.

Hertil kommer, at Oculus Rift især ventes at ville henvende sig til gamer-verdenen, der i dag i meget stor udstrækning er Windows-baseret.

Microsoft er også på trapperne med selskabets HoloLens, der er bygget til både spil og industrielle løsninger.

Du kan se vores galleri af nogle af muligheder i HoloLens her:  Her er de første vilde spil og apps til Microsofts Hololens

Se hele interviewet med Palmer Lucky herunder.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub