DSB's CIO stopper - har fået ny topstilling i it-branchen

CIO i DSB, Martin Börjesson, der var i spil til titlen som Danmarks bedste CIO sidste år, forlader DSB til fordel for en ny topstilling i it-branchen.

Artikel top billede

Foto: Nicolai Devantier.

CIO/it-chef i DSB, Martin Börjesson, har fået nyt job og stopper derfor i DSB ved udgangen af juni.

"Jeg begynder hos Gartner, hvor jeg skal være ny executive partner og kommer til at arbejde med de nordiske kunder," fortæller han til Computerworld.

Martin Börjesson skal dermed på vegne af Gartner rådgive topledere i Norden om digitalisering og it - det gælder både it-chefer og andre former for topledere.

Martin Börjesson var sidste år nomineret til titlen som Årets CIO i Danmark for sit arbejde hos DSB, hvor han har ansvaret for omkring 150 medarbejdere og blandt andet har arbejdet med den digitale transformation og hele moderniseringen af DSB's it-miljø.

Læs også: 7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

En af de største umiddelbare forskelle på jobbet i DSB og i Gartner bliver derfor også, at han går fra at have ansvaret for 150 medarbejdere til i stedet at skulle fokusere på at rådgive.

"Udgangspunktet er, at Gartner skal vokse og har brug for nogle folk, der er visionære og ambitiøse. Det er et super interessant selskab, for der er jo en viden og forskning omkring it og om, hvordan det udvikler sig," lyder det fra DSB-CIO'en.

"Som executive partner møder man mange selskaber, så jeg kan ikke forestille mig, at det bliver kedeligt. Der vil hele tiden være nye situationer og udfordringer."

Derfor skifter han til Gartner

Du skifter til den anden side af bordet og går fra at være bruger/kunde til at være en, der skal rådgive om it. Hvad har du gjort dig af tanker om det skift?

"Jeg tror faktisk, at jeg får endnu større mulighed for at få impact, end jeg har i dag."

"I dag er min impact begrænset til DSB og så kan jeg måske inspirere nogen med mine tanker og idéer. Men nu bliver det faktisk mit job at arbejde med andre og at hjælpe med at gøre dem gode. Det, synes jeg, er super spændende."

"Man har adgang til forskning og en værktøjskasse, som Gartner har, som man kan udvikle ud fra."

"Så jeg ser både muligheder for en ganske stor personlig udvikling og for at få indsigt i situationer og selskaber, som jeg måske ikke tidligere har haft et indblik i."

Den vigtigste agenda

Nu kommer du jo fra et job som CIO, så hvad bliver din vigtigste agenda, når du skal rådgive andre topledere om it og digitalisering?

"Det bliver at nedbringe skellet mellem it og forretning. It begynder i mit perspektiv at være forretning. Jeg tror ikke, at det er alle, der ser det på den måde, og derfor vil jeg mene, at jeg kan hjælpe dem med, hvordan man griber udfordringen an."

Læs også: Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

"Det gælder også på det personlige plan, hvor jeg tror, at en del it-chefer har udfordringer med, at de ikke kommer til at tale med dem, de gerne vil tale med."

"Det handler om at bygge tillid og tiltro til, at det, man gør, er det rigtige. Jeg har selv lagt meget vægt på, at vi skulle have en stabil drift i DSB - og vi har eksempelvis ikke haft et stort nedbrud i 2016. Når det kører rock solid, får man lov til at snakke om de andre ting."

"Hvis man prøver at sætte digitalisering på agendaen, når man ikke har en stabil drift, tror jeg ikke, at man lykkes med det."

Var klar til nye udfordringer

Martin Börjesson fortæller, at han for noget tid siden meddelte sin egen chef i DSB, at han havde lyst til at prøve noget nyt - og at han efterfølgende har haft gang i flere forskellige dialoger om nye mulige jobs.

Det har også har været lidt af en proces, før det er faldet på plads med jobbet som executive partner i Gartner, fortæller han.

"Processen er ikke, ligesom den plejer at være. Jeg har været til syv-otte samtaler og var igennem en meget kompleks test."

Martin Börjesson har sidste arbejdsdag i DSB ved udgangen af juni, og han starter i det nye job i Gartner efter sommerferien. Han bor allerede i dag i Sverige ved Lund, hvorfra han kommer til at have base, selvom Gartners kontor i Sverige ligger i Stockholm.

"Jeg skal jo ud på klienternes kontor, og når jeg ikke er der, kommer jeg til at arbejde lidt i København og lidt i Stockholm og så lidt i mit hjem."

"Jeg bliver ansat i Gartner i Stockholm, men kommer til at referere til en spanier, der er ansvarlig for vores region," fortæller han til Computerworld.

To videointerviews

Her kan du se to videointerviews med Martin Börjesson, som Computerworld tidligere har bragt.

Læs også:

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetid og udgifter

DSB's CIO: Derfor taler jeg meget sjældent om teknik

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics