Dell-topchef i Danmark: Derfor skal man ikke have tiltro til succeshistorier om HP

Interview: Direktøren for Dells enterpriseafdeling skyder med skarpt mod HP's CEO Meg Whitman og ambitionerne om succes med et mindre og agilt HP Enterprise. For på ægte amerikansk manér er større bare bedre.

Artikel top billede

Dell og HP er to af de helt store spillere på enterprise markedet, og begge har ambitioner om at blive endnu større.  Men it-kæmpernes strategier kunne næsten ikke være mere forskellige.

HP's CEO Meg Whitman delte sit enorme firma op i to mindre firmaer med hver sit fokus. HP Inc. til pc'er og printere og HP Enterprise til det vigtige enterprise marked for cloud, servere og lignende.

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Småt men godt

Hendes ræsonnement har hele tiden været, at et mindre firma med et mere specialiseret fokus kan levere en bedre vare, som skal lade Hewlett Packard Enterprise øge sin markedsandel betragteligt.

"Delingen har ladet os accelerere vores turnaround af Hewlett Packard Enterprise og fokusere på et mindre antal ting," forklarede Meg Whitman i marts ifølge Bloomberg.com.

"Vi er super fokuserede på at være hurtige og adrætte for vores kunder."

I samme omgang understregede HP's CEO, at hun er ganske overbevist om, at Hewlett Packard Enterprise har valgt en bedre vækststrategi end ærkerivalen Dell, der med sit opkøb af EMC bliver en it-kolos næsten uden lige på enterprise markedet.

"Begge strategier kan måske virke. Jeg synes tilfældigvis bare bedre om vores plan end om Dell-EMC planen."

Meget tyder på, at der er noget om snakken, for aktiekursen på Hewlett Packard Enterprise er steget støt siden februar.

Stort og godt

Udtalelserne er dog ikke noget, som imponerer CCO og direktør for Dells enterprise afdeling, Marius Hass.

Han har svært ved at se en trussel i Hewlett Packard Enterprise og ser i stedet den stigende aktiekurs som et tegn på Meg Whitmans manglende ambitionsniveau.

"Det, Meg har gjort, er, at sætte meget lave forventninger. Hvis du klarer dig bedre end dine meget lave forventninger, ser det jo hurtigt flot ud. Men det eneste, du har gjort, er, at klare dig bedre end dine lave forventninger," siger enterprise-direktøren til Computerworld.

Marius Hass skal næsten også mene, at Meg Whitman tager fejl, når hun satser på at være mindre.

Dell er nemlig så langt fra lille, som man efterhånden kan være det.

Med købet af EMC satser Dell på at blive den største it-leverandør i verden. En såkaldt one-stop-shop, hvor kunderne kan få alt på et sted.

"Vi vil være den essentielle leverandør af it-infrastruktur for alle kunder over hele verden. Alt fra devices til hele datacenterløsninger," fastslår Marius Hass.

Tal bag påstanden

Selvfølgelig skal en direktør hos Dell heppe på sit eget hold, og sidst Marius Hass talte med Computerworld slog han også på tromme for, at Dell skulle fordoble sin markedsandel inden 2019.

Da vi går ham på klingen, smider han hjemmevant lidt data bag sine påstande.

"Lad os se på vores gode venner hos HP igen. På det Europæiske marked for mainstream-servere har vi vundet 200 basis point mod HP alene i år. Vi har vundet mellem dobbelt så meget og tre gange så meget mod Lenovo. Så vi har det rigtigt godt med udviklingen. Men vi vil selvfølgelig altid have mere."

Så skulle det være på plads. Men der er alligevel lige plads til et endnu et angreb mod Meg Whitman.

"Hvis du kalder det for en sejr, når du slår dine egne lave forventninger, er det helt fint. Det kan Meg Whitman gøre dagen lang, men når du faktisk ser på de reelle resultater på markedet, er det en helt anden historie."

Der er efterhånden tradition for at HP og Dell kritiserer hinandens strategier.

Det kan du læse mere om her:

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Jyske Bank

    Analytiker til Modelafdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S