Dansk udvikler: Her er de hotteste nyheder fra den store Google-konference

De store produktlanceringer stjal rampelyset på Googles store konference. Men her er udvikler-nyhederne, der får de danske udviklere helt op og ringe.

Artikel top billede

(Foto: Rafael Zajac)

Der var måske ikke ligefrem tale om landskampstemning.

Men det var tæt på, da knap 200 it-folk fra Aalborg onsdag aften mødtes for i fællesskab - og iført Google t-shirts - at overvære Googles I/O-event på storskærm i Aalborg Universitets nyopførte lokaler på havnefronten i den nordjyske by.  

"Det summede, og der var godt humør, men vi udviklere er nok ikke det mest udadreagerende folkefærd. Så jubelscener blev det ikke ligefrem til," forklarer Martin Hansen, der deltog i arrangementet og til daglig arbejder som udvikler for Aalborgfirmaet MapsPeople.

Afhængig af Googles værktøjer

MapsPeople laver en indendørs-navigations-app, der er bygget med Google Maps.

Derfor spiller Googles værktøjer en helt central rolle i Martin Hansens daglige arbejde. 

En af de nyheder, der har skabt størst begejstring hos Martin Hansen og de øvrige deltagere i salen, var afsløringen af den nye udgave af Googles udvikler-app Android Studio 2.2.

Den blev gjort tilgængelig umiddelbart efter, at den knap to timer lange præsentation var overstået.

Blandt Android-udviklerne er det især populært, at compileren i Android Studio er blevet betydeligt hurtigere, fortæller Martin Hansen.

"Det betyder ganske enkelt, at jeg kan lave apps hurtigere, og derfor kommer jeg til at spare en del tid i løbet af en arbejdsdag," siger han.

Som udvikler sætter han desuden pris på, at Google takket være en ny JIT-compiler er i stand til at forbedre batteritiden på brugernes enheder samt, at det bliver 75 procent hurtigere at installere en app.

Modulariserede apps er hotte

Google nye compilere har stor betydning i dagligdagen, men den mest nyskabende nyhed for udviklerne er ifølge Martin Hansen, at Google har lanceret såkaldte modulære apps eller Instant Apps, som Google også benævnte dem. 

Den nye typer apps betyder ifølge Martin Hansen, at det bliver muligt at sende links direkte til dele af en app. Det fungerer på samme måde som, når vi deeplinker til en hjemmeside.

Den helt afgørende nyskabelse er dog, at det er muligt for folk at se linket, selv om de ikke selv har appen installeret. 

"For os betyder det, at vi kan gøre det muligt for vores brugere at linke direkte til eksempelvis et indendørskort på et universitet, som brugerne så kan dele med deres venner," siger han. 

Produktnyheder stjæler rampelyset

Det er især de store produktnyheder, der har stjålet rampelyset efter Google I/O.

Eksempelvis lanceringen af Googles nye intelligente højtaler Google Home og den nye virtual reality-platform Google Daydream, der bliver lanceret sammen den næste generation af Android N. 

De store produktnyheder har dog kun begrænset betydning for Martin Hansen arbejde.

Eksempelvis ser han et vist potentiale i VR-løsninger, men han vurderer ikke, at det er relevant for MapsPeople i øjeblikket, 

"De fleste bruger vores app, når de er ude i felten og skal finde vej. Her giver det jo ikke mening at bruge en virtual reality-løsning, "siger han. 

Martin Hansen kan dog godt forestille sig, at det engang i fremtiden kan være potentiale i at lave løsninger, der gør det muligt for folk at udforske kort via VR, når de befinder sig derhjemme.

Det ville dog ifølge ham kræve, at VR-teknologien bliver betydeligt mere moden, end den er i dag. 

Læs også:
Her er de seks vigtigste nyheder fra Googles store konference

Microsoft giver kodeplatform Xamarin gratis væk for at fange iOS og Android-udviklere

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S