Stigning på 280 procent: Prisdump på DDoS-angreb betyder flere og voldsommere angreb

Antallet af de meget kraftige overbelastningsangreb på over 100Gbps er mangedoblet i det første kvartal i 2016. De er stadig sjældne, men tendensen er tydelig. Ligeledes er der stor fokus på angrebsmålene.

Artikel top billede

Kilde: Akamai.

En stigning på næsten 300 procent i antallet af de helt voldsomme DDoS-angreb er en kendsgerning, skriver netværks- og sikkerhedsfirmaet Akamai.

Der er dog stadig tale om relativt få episoder.

I første kvartal i 2015 var det fem angreb, mens det tal altså steg til 19 i første kvartal i 2016.

Det kan man læse i firmaets rapport, der hedder State of the internet 2016.

Læs også: Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

De 19 angreb på over 100Gbps var primært rettet mod gaming- samt underholdningssektoren.

"Spilbranchen overhalede allerede for nogle år siden Hollywood i forhold til omsætning, og der er mange hundrede millioner brugere verden over. Med den øgede interesse og brug af online-spil ser vi desværre også flere hacker-angreb, hvor hackere går efter branchen med et voksende antal DDoS-angreb, der oversvømmer spillenes servere med store mængder trafik," har Allan Højby, Major Account Executive hos Akamai, tidligere sagt til Computerworld.

Læs også: Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Spil og porno-branchen er det rene vilde vesten på denne konto, siger en anden sikkerhedsmand.

"Det er ikke ualmindeligt, at man angriber hinanden, for der er meget hård konkurrence mellem denne type sider. Det der sker er, at siderne bomber hinanden, så konkurrentens side går ned. Herefter forsøger man så at fiske kunderne, som ikke kan spille eller se porno via deres normale udbyder," har sikkerhedsekspert Peter Kruse fortalt.

Budget-angreb

Hovedparten af angrebene kommer fra de såkaldte stress-netværk, der er store botnet hvor det er muligt at leje sig ind på eksempelvis timebasis.

Priserne for disse tjenester er da også ofr nedadgående, skriver Akamai.

Du kan i øvrigt selv hente og læse hele rapporten her.

De faldende priser giver også grobund for en stigning i de såkaldte budget-angreb, der ikke har så stor båndbredde, men som sender enorme mængder af små pakker.

Hver pakke stjæler plads i hukommelsen, og angrebet kan derved overbelaste systemerne. Akamai rapporterer om to angreb, der er toppen af kransekagen, med mere end 50 millioner pakker per sekund.

Læs også: Når DDoS-angreb rammer Danmark: Sådan svarer TDC igen via backbone-nettet

Overbelastningsangrebene bliver også mere avancerede i udførslen og kan således bestå af flere angrebsvektorer som DNS, NTP eller UDP Fragment.

"Vi ser en stigning i multivektorangrebene, hvilket antyder, at angriberne eller deres værktøjer bliver mere sofistikerede. Det skaber et problem for de sikkerhedsansvarlige fordi hver angrebsvektor kræver en unik beskyttelse," skriver Akamai i rapporten.

Samlet set er antallet af DDoS-angreb, ifølge Akamai, vokset med 125 procent i det førstekvartal i 2016 i forhold til samme kvartal i 2015.

Læs også:
Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

15-årig fik hacket Steam-konto: "Jeg kan bare se til, mens hackeren spiller med min profil"

Annonceindlæg fra SoftwareOne

Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

Allan Bo Christiansen

Simple Agency Group A/S

netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job