Tysk cloud-gigant lover europæisk alternativ til AWS og Microsoft

Tyske T-Systems satser tungt på et europæisk cloud-alternativ, der ifølge selskabet skal være lige så god som de amerikanske cloud-giganter.

Artikel top billede

(Foto: T-systems / PR)

Deutsche Telekom og dets datterselskab T-Systems trapper nu markant op i konkurrencen med amerikanske cloud-giganter som Amazon, Microsoft og Google.

Med selskabets offentlige cloud-platform, T Cloud Public, der bruges af mere end 4.000 virksomheder og offentlige myndigheder, hævder den tyske koncern, at man allerede i dag tilbyder 80 procent af kernefunktionerne, som er kendt fra de amerikanske udbydere.

Ifølge T-Systems vil platformen ved udgangen af 2026 kunne matche samme niveau af kernefunktioner samt levere skalerbar infrastruktur og specialiserede AI-tjenester på det, som selskabet kalder et ”konkurrencedygtigt niveau”.

"Vi afslutter æraen med enten-eller-beslutninger," siger Ferri Abolhassan, der er CEO for T-Systems og medlem af Deutsche Telekoms koncernledelse, i en meddelelse.

"Indtil nu har virksomheder skullet vælge mellem maksimal funktionalitet fra oversøiske leverandører eller europæisk suverænitet. Med T Cloud Public leverer vi nu det bedste fra begge verdener," lyder det videre.

Åbne standarder og løfte om suverænitet

Ifølge T-systems understøtter T Cloud Public centrale cloud-funktioner som compute, storage, managed databaser og værktøjer til udviklere.

Samtidig lyder det, at alle disse er tilgængelige gennem brugervenlige grænseflader.
Videre fremgår det, at den tyske koncern satser stort på et af de mest debatterede emner i europæisk cloudpolitik, nemlig datasuverænitet.

Tjenesten skal køre i europæiske datacentre og være "strengt beskyttet mod adgang fra tredjelande", lyder det fra selskabet.

Dermed positionerer T-Systems sig som et alternativ for offentlige og regulerede kunder, der har forbehold over for amerikansk lovgivning og jurisdiktion.

Selskabet garanterer samtidig "omfattende juridisk og operationel suverænitet under europæisk lovgivning og standarder".

"Vi udfordrer løbende vores eget suverænitetsniveau, bruger reguleringerne i telekommunikationsbranchen som en central målestok og undersøger måder at blive endnu mere uafhængige på," lyder det fra Christine Knackfuss, som tidligere har været CTO i T-Systems, men som sidenhen er blevet udnævnt til koncernens første chief sovereignty officer.

Gigantisk AI-satsning skal styrke Europas digitale fundament

Som en del af udspillet lancerer Deutsche Telekom også Industrial AI Cloud, der skal kobles tæt sammen med selskabets øvrige cloud-tjenester.

Det skal være med til at lægge fundamentet for koncernens nye AI-Gigafactory, som er et Nvidia-drevet supercomputeranlæg med en investering på én milliard euro, som ventes at øge Tysklands samlede GPU-kapacitet med op mod 50 procent.

Ifølge selskabet er det samtidig Europas første suveræne AI-platform i storskala, som er designet for industrien og virksomheder i regulerede brancher så som life science, den finansielle sektor og det offentlige.

Målet er at gøre det muligt for både offentlige og private aktører at tilgå avanceret AI-kapacitet på europæisk jord, uden at skulle være afhængige af amerikanske infrastrukturer.

T-Systems skriver, at kapaciteten ville kunne give alle 450 millioner EU-borgere mulighed for at bruge en AI-assistent eller chatbot på samme tid.

På nuværende tidspunkt opererer den omtalte AI-fabrik allerede med mere end en tredjedel af sin kapacitet med eksisterende kunder.

Annonceindlæg fra XFlow

Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

Politiets Efterretningstjeneste

Fullstack-udvikler med fokus på IAM og dataoverførsler til PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Sales Coordinator

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse