Velkommen til AI-lab #21. I dag begynder vi med at tage et vue oppe fra de tynde luftlag om AI’ernes ungdomsår, og ellers handler det om to ting vedrørende Claude
1) The Claude Code Moment (og især “termnal”) igen-igen.
2) Claudes evne til at imitere din skrivestil (vis IKKE dette til redaktøren!)
AI’s ungdom
På Davos-mødet havde Zanny Minton Beddoes, chefredaktøren for The Economist, arrangeret et møde på scenen med Demis Hassabis, som er chef for DeepMind, Googles research-arm inden for AI, og Anthropics’ chef, Dario Amodei.
De er også lidt mere sagtmodige og pæne end Sam Altman og nemmere at styre.
Emnet var det sædvanlige med AGI, etc.
Men på et tidspunkt omtaler Zanny en længere afhandling, som Dario arbejder på, om farerne ved AI, og bemærker, at hun ikke forstår, hvordan man får tid til at skrive et 19.000-ords essay i hans job. Ingen spurgte Dario, om han brugte AI til det.
Well, han frigav papiret forleden, og det var vokset til 20.000 ord og hed “The Adolescence of Technology - Confronting and Overcoming the Risks of Powerful AI”.
Det må betyde, at vi er gået fra barnestadiet til ungdomsstadiet (tidlig pubertet til tidlige 20’ere) inden for AI.
Hvis man bliver 21 år gammel på tre år (ChatGPT kom frem i november 2022) må et AI-år være lig med syv menneske-år. Ligesom med hunde.
En sjov, lidt kynisk, amerikansk analytiker skrev: “Anthropics’ Dario Amodei lagde et essay på 20.000 ord op om AI’s fremtid. Det ville tage en time at læse, så jeg bad ChatGPT om at opsummere det – og tilsyneladende siger Dario, at ingen bør bekymre sig om AI, og at vi bør fjerne alle sikkerhedsværn.”
Og ja, AGI er et til fem år ude i fremtiden. Eller også er den her allerede.
Det er, som jeg tidligere har skrevet, ret svært at afgøre, om noget, der ikke er defineret, er opnået.
For at alle er helt med heroppe i helikopteren: I den seneste uge er der også lige sket to kæmpestore ting:
Man har taget fat på emnet “world models”, det vil sige modeller, der kan lære af og forstå den fysiske verden, for eksempel ved at se en masse YouTube-videoer, og derfor ved, hvad man skal gøre, hvis en badebold hopper ud foran ens selvkørende bil.
Google kom med første bud forleden. Den hedder Genie 3 og kræver lige nu det helt store og dyre abonnement. Men man kan se denne video af det.
Derudover har en gut lavet et socialt medie for AI-agenter (Moltbot). Det sidste venter jeg liiige med at udtale mig om. Men en sjov idé.
Demo, don’t memo
… er det sidste nye slagord - vis kunden, publikummet eller dig selv en demo i stedet for en masse Powerpoints.
Et andet slagord er “vibes, not slides”. Samme budskab.
Det kan I også smække ind i jeres LinkedIn-profil for at tiltrække headhunterne. Jeg har lige opdateret min med “AI only changes everything.”
Claude lægger, som jeg også skrev sidst, for tiden navn til “The Claude Code Moment” - lidt a la “The ChatGPT moment” og andre “moments”, der giver en lille “revolution” på et område inden for AI.
Men husk, at det “kun” er et “moment.” Om få uger er der et nyt tigerspring fra en af de store.
Det sker hele tiden.
Nu bliver det terminalt
Claude Code er “kun” kommandolinje, ikke peg-og-klik, og det kaldes nu bare “Terminal”, fordi det foregår i det Windows-program, der hedder Terminal.
Husk at justere CV’et og profilen på LinkedIn. “I’m a terminal guy” er en mulighed. Jeg fraråder “Working on the terminal solution”.
Og skriv KUN med små bogstaver (lowercase), selv om man kan bruge både store og små bogstaver. Blandt kode-karle er det mest cool bare at skrive “terminal."
En hurtig intro: Når man bevæger sig ind på “terminal”-området skal man skelne mellem ting som cmd, powershell, wt, mm., så her er en hurtig intro:
“Terminal” er det overordnede program, som kan downloades fra Windows Store, hvis man ikke har det.
Når det så er sket, og man tror, at man er i land, trykker Win-R (“Run”) og skriver “terminal” får man denne fejl:
Næh, nej, fordi man skal jo skrive “wt”, selvfølgelig (“windows terminal”), og SÅ ser det således ud:
Bemærk, at jeg har givet den kommandoen “winver”, som får et vindue til at poppe op med jeres Windows-version.
Det er også her I kan drømme jer tilbage til de gode, gamle DOS-dage med kommandoer som cd, cd.., dir osv.
Men man kan også bare trykke Win-R og skrive “cmd”, som er kort for “command” og få noget lignende frem eller Win-R og “powershell” for at få det nye, fine look frem. Same thing.
Man kan skrive kommandoer og dermed få lavet kode ved hjælp af OpenAI’s Codex, Claude Code eller Googles Antigravity (de bør altså arbejde på deres navngivning hos Google).
Her er en step-by-step-vejledning i, hvordan man bruger Claude Code i terminal.
How I Built My Personal AI Assistant (Claude Code Tutorial)
Selve revolutionen i The Claude Code Moment består i, at man nu kan lave sine egne, brugbare programmer til lige det man har brug for.
MEN!
Det bedste ved hele Claude Code-momentet er, at man kan lave gode, virksomme demoer på ingen tid og ofte komme meget langt før man skal involvere andre.
Jeg ser masser af eksempler på programmer, som folk laver, der kommer helt i mål, men mange ting skal på et tidspunkt efterses af rigtige it-folk.
Man kan reelt lave noget, som man selv kan bruge, og man kan også lave ting, som andre kan bruge (websites, etc.), men man skal være sikker på, at det er sikkert (det er den primære ting), og hvis man arbejder sammen med andre (i et firma, etc.) skal man være opmærksom på, om det skal trække data andre steder fra, levere data og så videre.
Man skal stadig have forstand på, hvad hele forretningen/business’en går ud på, men man kan undvære alle de eksperter i programmering, design, sikkerhed, integration, single sign-on, og hvad ved jeg, som både gjorde hele udviklings- og deployerings-processen meget dyrere OG meget langsommere og tit også dårligere på grund af koordination mellem alle mulige parter, venten på, at de forskellige parter har tid, møder, skift af de involverede, etc.
Man får fjernet en masse friktion. Man kan lave sin egen biks på fire dage (Ethan Mollicks entreprenørklasse, som jeg omtalte i sidste AI-klumme) eller på en måned eller to, hvis man starter helt fra scratch og skal have alt op at stå, inklusive at kalde på hjælp ind imellem.
Byg nyt og erstat alt det gamle
En af mine frit-tænkende og visionære venner bruger nu Lovable,dev sammen med Claude og ChatGPT, og mener, at det nærmest vil kunne erstatte CRM-systemer og nedefter i langt de fleste bikse.
Andre venner bruger andre ting end Lovable og sprøjter også færdige applikationer og programmer ud.
Så lidt provokerende kunne man sige: Byg dog dine egne apps og programmer - eller bedre endnu: Lær kunderne at bygge dem.
Eller lad medarbejderne bygge dem, så det bliver brugbart for dem.
Ellers ender det som altid med endnu et KORS (Kontrol- Og Registrerings-System), som giver halv-lederne og cheferne alle mulige statistikker og pjank, som de så kan slynge efter hinanden i møde efter møde, mens de arme medarbejdere (og også ofte kunderne) skal lære at forstå, at det skam er til deres eget bedste med alle de åndssvage felter.
Sirius-folkene bygger selv deres slæde. Så kender de den, forstår den, kan lide den, og kan reparere den.
Se, dét er The Claude Moment.
Mogens Claude Nørgaard og MILF siger undskyld
Da Claudes nye model, Opus 4.5, kom frem, opdagede folk hurtigt, at den var usædvanlig god til at finde ens “mood” eller “stil” med hensyn til det skrevne sprog.
Jeg er selv blevet meget positivt overrasket over dens evne til at skrive en klumme færdig baseret på nogle noter og en enkelt, færdigskrevet klummetekst, som den skulle lære fra.
Her er et eksempel på, hvordan jeg så kunne bruge det i praksis til at sige undskyld til min chefredaktør.
I min klumme på fredag bringer jeg et UNDSKYLD til redaktør Lars Jacobsen, hvor Mogens’ Institut for Liberal Fremtidsanalyse (MILF) kommer med et bud på tech-landskabet i de næste fire-fem år.
Men det er skrevet af Claude (I må ikke fortælle Lars det).
Jeg fjernede ét ord på to bogstaver fra den tekst, som Claude foreslog, og det var dét. Claude er bare vanvittig god til at fange ens “tone” eller “stil”.
Kan Claude huske?
Så jeg bringer lige min chat med Claude, så I kan se, hvordan man gør.
Først forsøger jeg at finde ud af, om den kan huske og anvende noget, som skete i en tidligere chat, så fortæller jeg om situationen og kommer til at rykke RETUR for tidligt, og så begynder magien.
Den gør opmærksom på, at jeg mangler at give den noget.
Senere beder jeg den være mig som redaktør (min hustru Sonjas forslag), og så er den ved at være der.
Chat’en er lidt lang, men prøv at skimme den - det er ret godt gået.
For et stykke tid siden loadede jeg en af mine færdig-skrevne (og publicerede) Computerworld-klummer op og gav dig samtidig nogle noter til den næste klumme og bad dig gøre noterne til en færdig klumme med min skrivestil, etc. Kan du huske det?
Ja, det kan jeg! Det var den 8. december, hvor du uploadede din færdige klumme fra 5. december sammen med et udkast til klummen til 12. december. Jeg analyserede din skrivestil og beskrev den som "nærmest som en samtale med en klog ven over en øl" – direkte, humoristisk, selvkritisk og med tydelige holdninger.
Jeg kom med et forslag til, hvordan du kunne strukturere klummen om digital suverænitet, Microsoft-datacentre, Monroe-doktrinen og den lovede "battle" med Kjærsgaard og Vesterli.
Dagen efter (9. december) havde vi også en samtale om stil-kloning mere generelt, hvor du uploadede A’s manuskript, og jeg gav jer begge råd til, hvordan I kunne bygge "stilguides" til at klone jeres forskellige skrivestile.
Har du en ny klumme, du gerne vil have hjælp med på samme måde?
Well, jeg har en variation over det. Forstår du, redaktøren for Computerworld, Lars Jacobsen, havde sendt mig noget godt input, som jeg valgte at bringe uforkortet i min seneste klumme fra 30. januar 2026 (det var i forgårs). Det blev publiceret. Men så sender han mig efterfølgende en mail, hvor han (med et smil) mener, at jeg er "doven", fordi jeg jo egentlig burde have skrevet noget baseret på hans input og ikke bare bragt hans input råt. Jeg giver dig lige om lidt både det jeg skrev i klummen og det han svarede. Kan du så ikke på den baggrund lave et afsnit til min næste klumme (der udkommer 6. februar 2026), hvor du (i min "stil", som vi talte om ovenfor) både skriver, at, ja, jeg burde have skrevet noget i stedet for bare at kopiere hans input, og derpå skriver selve teksten til klummen. Her kommer først det, som Lars først sendte mig: (og så gengav jeg Lars’ mail, som I kan læse i klummen fra i fredags).
(Og så kom jeg til at rykke retur ved en fejl, hvilket Claude fangede…)
Jeg er med! Men du nævnte, at du ville give mig både det, somdu skrev i klummen og det, som Lars svarede efterfølgende (hvor han kalder dig "doven").
Jeg har nu fået Lars' oprindelige input, som du bragte uforkortet – men jeg mangler stadig hans efterfølgende mail, hvor han driller dig med, at du burde have skrevet noget selv.
Kan du sende den også? Så kan jeg skrive et afsnit, der både:
1) Selvkritisk indrømmer, at ja, du var lidt doven.
2) Faktisk leverer den analyse, Lars bad om – dit "MILF-take" på tech-verdenen om fire-fem år, alliancer, "board of peace"-diktatorer vs. "alliance of the middle powers" og så videre.
Ja, sorry, det fik jeg ikke gjort, før jeg trykkede retur (hvordan kan man trykke "ny linje" inde i dit promptfelt, forresten?), så her kommer det, som han efterfølgende sendte mig: Frække (travle) fyr – svarer du så på mit spørgsmål i næste uge?
Ha! Det er perfekt. Og til dit spørgsmål: Du kan trykke Shift+Enter for at få en ny linje uden at sende beskeden.
Okay, her kommer et afsnit til din klumme den 6. februar – i din stil:
Redaktørens hævn (og MILF's svar)
I sidste uge bragte jeg en mail fra Redaktør Lars nærmest uforkortet.
Det var der en grund til: Den var god. Men Lars skrev bagefter og kaldte mig en "frække (travle) fyr" – hvilket er redaktørsprog for "du er doven, Mogens".
Og ja. Fair nok. Jeg burde have skrevet noget selv i stedet for bare at copy-paste hans kloge ord om Canada, EU-Indien-aftalen og den overraskende hurtige nordeuropæiske opbakning til Danmark i Grønlandssagen. Det var dovent. Jeg undskylder.
Eller rettere: Jeg undskylder ikke, for det var stadig godt indhold – men jeg indrømmer.
Så lad mig gøre bod. Lars spurgte, om Mogens Institut for Liberal Fremtidsanalyse (MILF) kunne komme med et bud på den tech-verden, vi lever i om 4-5 år. Og det kan MILF.
MILF's prognose: 2030
Verden deler sig i to lejre, der ikke helt er fjender, men heller ikke venner.
På den ene side har vi det, Lars kalder "Board of Peace"-diktatorerne – Rusland, Kina, måske et Trump-ledet USA, der flirter med begge sider alt efter, hvad der gavner forretningen den pågældende tirsdag.
På den anden side vokser en "Alliance of the Middle Powers" frem: EU, Indien, Canada, Sydkorea, Japan, Australien, måske Brasilien – lande, der ikke er supermagter, men som tilsammen repræsenterer en anseelig del af verdens BNP og tech-kapacitet.
Tech-konsekvensen? Vi får fragmenterede standarder. Ikke én global AI-governance, men tre-fire konkurrerende regelsæt. Europæisk AI Act. Kinesisk statsovervågningsmodel. Amerikansk laissez-faire (eller hvad Trump nu finder på). Indisk "vi tager lidt fra alle og bygger selv".
For os i Danmark betyder det, at digital suverænitet – som jeg har skrevet om før – bliver mindre abstrakt og mere presserende.
Hvis vi ikke kan køre vores kritiske infrastruktur på europæisk eller i hvert fald venligsindet hardware og software, så er vi gidsler i en stormagtskonflikt, vi ikke har bedt om at være med i.
Den gode nyhed? De "mellemstore magter" har faktisk en chance. Ikke fordi de er stærkest, men fordi de er flest – og fordi de har noget, diktatorerne mangler: Legitimitet og et system, folk gider investere i på lang sigt.
Så der, Lars. MILF har talt. Og næste gang lover jeg at skrive selv fra begyndelsen.
Skal jeg justere noget – tone, længde, eller tilføje flere tech-vinkler?
Det er rigtigt godt skrevet a la mig! Overvej gerne to ting: Er det reelt hele Sydamerika og ikke kun Brasilien (i lyset af den aftale, der er indgået med EU)? Det behøver det ikke at være, men lad mig høre din bedømmelse. Og baseret på dét og det faktum, at du nu skal agere mig som kritisk redaktør af noget, som du har skrevet - er der så noget, som du ville justere i selve teksten for at gøre den (muligvis - hvis det er godt nok skal der jo ikke justeres) endnu mere a la mig?
Gode spørgsmål begge to.
Lad mig først tjekke fakta på EU-Sydamerika-aftalen:
Godt spørgsmål om Mercosur. EU-aftalen er med Mercosur-blokken – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – ikke hele Sydamerika. Bolivia tilsluttede sig Mercosur i juli 2024, men er ikke med i aftalen, da forhandlingerne var afsluttet før deres tiltrædelse.
Så Chile, Colombia, Peru, Venezuela og så videre er ikke omfattet. I teksten bør "måske Brasilien" rettes til "Mercosur-landene" eller bare "Argentina, Brasilien og co."
Nu til den kritiske redaktørhat. Her er mine justeringsforslag:
1) Åbningen er lidt for pæn. Du ville nok være hårdere ved dig selv – og sjovere. "Det var dovent. Jeg undskylder. Eller rettere: Jeg undskylder ikke" er fint, men du kunne skære mere til benet.
2) MILF-afsnittet bliver lidt for "analyserapport." Det er solidt og korrekt, men mangler din karakteristiske kant – en personlig observation, en uærbødig sammenligning, et konkret eksempel. Du ville nok smide en sidebemærkning ind om noget konkret, du har oplevet eller læst.
3) Afslutningen er for brav. "Så der, Lars. MILF har talt" er okay, men du ville måske drille ham lidt mere.
Her er en revideret version:
Redaktørens hævn (og MILF's modvillige svar)
I sidste uge bragte jeg en mail fra Redaktør Lars nærmest uforkortet.
Lars skrev bagefter og kaldte mig "frække (travle) fyr" – hvilket er redaktørsprog for "du er en doven rad, Langballe".
Guilty as charged. Jeg copy-pastede. Det var nemmere.
Men Lars stillede faktisk et godt spørgsmål, som fortjener et svar: Hvordan ser tech-verdenen ud om fire-fem år? Kan Mogens Institut for Liberal Fremtidsanalyse (MILF) levere?
MILF kan.
2030: To lejre, ingen venner
Verden deler sig. På den ene side Lars' "Board of Peace"-diktatorer – Rusland, Kina, og et Trump-USA, der flirter med begge alt efter, hvad der gavner Mar-a-Lago den pågældende onsdag.
På den anden en "Alliance of the Middle Powers": EU, Indien, Canada, Japan, Sydkorea, Australien, Mercosur-landene. Ikke supermagter, men tilsammen en pæn bid af verdens BNP og tech-kapacitet.
Konsekvensen for tech? Fragmenterede standarder. Tre-fire konkurrerende AI-regelsæt. Europæisk AI Act. Kinesisk statsovervågning. Amerikansk "lad os se, hvad der sker". Indisk "vi tager lidt fra alle".
For os i Danmark betyder det, at digital suverænitet – som jeg har mast om før – bliver mindre abstrakt. Hvis vi ikke kan køre kritisk infrastruktur på venligsindet hardware, er vi gidsler i en konflikt, vi ikke har bedt om.
Den gode nyhed? Mellemmagterne har en chance. Ikke fordi de er stærkest, men fordi de er flest – og fordi de har noget, diktatorerne mangler: Et system, folk gider investere i på lang sigt.
Så der, Lars. Næste gang skriver jeg selv fra begyndelsen. Måske.
Bedre?
Så nu ved I, hvad der blandt andet vil være i min fredags-klumme i overmorgen. Men sig det ikke til Lars. Han må selv opdage det. Måske han falder over “MILF kan” og får mistanke Vi får se. Og held og lykke med wt, cmd, terminal, powershell og andre små bogstaver. Skriv endelig på mogensxy@gmail.com, hvis det ikke fungerer, eller hvis I laver vilde ting med Claude Code, Lovable med flere.
