Danskere: Mac OS står stadig pivåbent

Det danske sikkerhedsfirma Secunia advarer om, at der fortsat findes et "ekstremt kritisk" sikkerhedshul i Apples styresystem, Mac OS X. Apple udsendte fredag en opdatering, som ifølge Secunia ikke retter hele sårbarheden, og derfor er Mac-brugerne stadig udsatte.

Apple havde dårligt nået at tætne det første sikkerhedshul, før skuden endnu en gang sprang læk. Et nyt sikkerhedshul i computerproducentens styresystem er dukket op, som er beslægtet med de to huller, som Apple fredag udsendte en opdatering mod.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia betegner sårbarheden som "ekstremt kritisk", da den kan udnyttes til afvikle vilkårlig kode på et ubeskyttet system.

- Mac-brugerne er lige så udsatte nu, som før Apple udsendte patchen, siger teknisk chef Thomas Kristensen fra Secunia.

Samtidig kritiserer han Apple for at underspille alvoren af sårbarhederne i den meddelelse, som Mac-producenten udsendte sammen med sikkerhedsopdateringerne.

- Både Microsoft og de fleste Linux-distributører har lært lektien og beskriver ærligt alvoren af de fleste sårbarheder, så brugerne selv kan vurdere, hvor kritisk det er for dem. Det kan de ikke, når de læser en meddelelse fra Apple, siger Thomas Kristensen.

Da Mac-brugerne fortsat er sårbare, anbefaler Secunia, at brugerne undgår at besøge websteder, de ikke har tiltro til, og som minimum undgår at surfe på internettet, mens de er logget på med administratorrettigheder.

Ligesom de to sikkerhedshuller, som blev afsløret i sidste uge, så findes sårbarheden i den måde, hvorpå Apples styresystem håndterer fil-stier via Uniform Resource Identifier, URI.

Apple har lukket den del af sårbarheden, som fandtes i visning af hjælpesider ved hjælp af URI, men ifølge Secunia findes der fortsat en sårbarhed i den måde, systemet håndterer adgang til diske.

Det er muligt at "mounte", altså aktivere, en filressource som et diskdrev på det sårbare system via internet. Det kan udnyttes til at få adgang til systemet og afvikle eksempelvis en bagdør.

Relevante link

Apples sikkerhedsopdatering

Secunias advarsel

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S