Data-boom på mobilnettet: Disse enheder og apps sluger mest data

Vores data-forbrug på mobilnettet eksploderer. Ny rapport afslører, hvilken hardware og hvilke apps, der sluger mest data.

Artikel top billede

Mere vil som bekendt have mere - og det gælder ikke mindst vores data-forbrug.

For selvom der har været tale om et regulært data-boom i de senere år, har vi kun set toppen af data-bjerget.

Alene over det seneste år er der sket en stigning på 50 procent i data-trafikken på mobilnetværk verden over.

Fra 2016 til 2022 vil trafikken til og fra vores smartphones øges med en faktor 10.

Det fremgår af Ericssons årlige mobility-rapport, der netop er udkommet, og som vi også skrev om tidligere på ugen:

5G på tærsklen af kæmpe globalt gennembrud - men vi kommer til at sakke agterud

Ifølge Ericsson vil en smartphone på det nordamerikanske marked i 2022 hente og sende 25 GB data om måneden - i dag er det 5,1 GB om måneden.

Det er næsten dobbelt så meget som her i Vesteuropa, hvor det ventes, at der vil udgangen af 2016 vil være et data-forbrug på 2,7 GB per smartphone per måned.

Vesteuropa er dog den næstmest data-ivrige region i verden, og vi kan også vente os et regulært data-boom i de kommende år, så der i 2022 vil være et data-forbrug på over 20 GB per måned per smartphone i Vesteuropa.

"De faktorer, der vil drive forbruget, inkluderer en stigning i antallet af LTE-abonnementer, forbedrede muligheder på enhederne og mere attraktive data-planer, ligesom der vil være en stigning i det data-intensive indhold," forklarer Ericsson i rapporten.

Smartphonen driver data-væksten

Kigger man på data-trafikken samlet set, vurderer Ericsson i rapporten, at der vil være en vækst på 45 procent om året i de kommende år.

Det er ikke mindst smartphonen, der driver den vækst frem.

Læs også: Ny måling af 4G-netværk: Sådan står det til med 4G i Danmark

Mellem 2016 og 2022 forventes smartphone-trafikken at blive tidoblet, mens det for alle enheder vil komme otte gange så meget data-trafik.

"Ved udgangen af perioden vil over 90 procent af den mobile data-trafik komme fra smartphones," skriver Ericsson.

De øvrige enheder på de mobile netværk, pc'er, tablets og routere, vil således komme til at anvende 4G og 5G langt mindre end smartphones.

I stedet vil eksempelvis tablets i langt højere grad anvende de lokale WiFi-netværk.

Her er de store data-slugere

Ifølge Ericsson er video i dag den klart største data-sluger på de forskellige mobilnetværk, da video udgør 50 procent af den samlede trafik.

Det vil dog være steget til hele 75 procent af den samlede trafik i 2022, og video-data-trafikken vil stige med 50 procent om året frem mod 2022.

De andre kategorier, der sluger masser af data, er de sociale netværk (årlig vækst på 39 procent frem mod 2022), lyd (34 procent), software-downloads (33 procent), webbrowsing (23 procent) og fildeling (19 procent).

Når video fylder så meget, skyldes det ikke bare, at streamingtjenester som Netflix og HBO hitter, men også, at video i stigende grad er en integreret del af internettets forskellige tjenester:

"Brugen af indlejret video på sociale medier og på websider fortsætter med at vokse, og det drives af større skærme, højere opløsning og nye platforme, der understøtter live streaming," skriver Ericsson i mobility-rapporten.

Du kan læse rapporten  fuld længde her (PDF). 

Læs også:

Magtskifte på vej: Samsung og Apple mister grebet om smartphonemarkedet - konkurrenter stormer frem

5G på tærsklen af kæmpe globalt gennembrud - men vi kommer til at sakke agterud

Ny måling af 4G-netværk: Sådan står det til med 4G i Danmark

Vil du have hurtigere internet på smartphonen? Så brug 4G i stedet for WiFi

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect