5G på tærsklen af kæmpe globalt gennembrud - men vi kommer til at sakke agterud

Antallet af 5G-abonnementer vil eksplodere i de kommende år, og den nye type trådløse netværk vil især slå igennem i Nordamerika. Til gengæld er der knap så lyse 5G-udsigter her i Vesteuropa.

Artikel top billede

Foto: Lars Sundström. (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Det er 4G, der er danskernes vej til data og internet på smartphonen her i 2016, men om ganske få år skal vi til at vænne os til at bruge 5G.

5G bliver en markant anderledes netværksteknologi end 4G, hvad angår anvendelses-mulighederne, hvor der især er store forventinger til kombinationen IoT/5G. 

Samtidig giver 5G muligheder for langt højere data-hastigheder og mere stabile og robuste trådløse netværk. 

Og det kommer til at gå hurtigt med 5G-udbredelsen, når først netværkene er klar. 

Det fremgår af Ericssons årlige mobility-rapport, der netop er udkommet. Den finder du her.

I rapporten skriver Ericsson blandt andet, at der på verdensplan vil være en halv milliard 5G-abonnementer i 2022, og at Nordamerika kommer til at føre an med 5G:

"Der vil være 550 millioner 5G-abonnementer i 2022. Nordamerika vil føre an med indførelsen af 5G, hvor en fjerdedel af alle mobilabonnementer forventes at være 5G i 2022," skriver Ericsson.

Den næsthurtigste region med 5G-abonnementerne bliver Asien, hvor 10 procent af alle abonnementer vil være 5G i 2022.

Vesteuropa, der er rigtig godt med med 3G og LTE/4G, ser dog ud til at komme til at halte noget bagefter med 5G-udrulningen, vurderer Ericsson:

"I Vesteuropa er andelen af mobile bredbånds-abonnementer høj på grund af veludviklede WCDMA/HSPA-netværk og en tidlig LTE-udrulning."

"Den regionale andel af 5G-abonnementer vil være fem procent i 2022," skriver Ericsson, der altså dermed også anslår, at 5G vil fylde fem gange så meget i Nordamerika som i Vesteuropa i 2022.

Der bliver dog over hele kloden tale om en skøn sammenblanding af de forskellige typer af netværk i de kommende år.

Overordnet set vil vi opleve, at væksten kun tager til, vurderer Ericsson:

"I slutningen af 2016 vil der være 3,9 milliarder smartphone-abonnementer. Næsten 90 procent af disse abonnementer vil være registreret på WCDMA/HSPA og LTE-netværk."

"I 2022 forudsiges det, at antallet af smartphone-abonnementer når 6,8 milliarder med mere end 95 procent af abonnementerne registrerede på WCDMA/HSPA, LTE og 5G-netværk."

Ericsson forudsiger også, at der i 2022 vil være 8,9 milliarder mobil-abonnenter.

90 procent af disse vil være til mobil bredbånd. 

Læs også:

Ny måling af 4G-netværk: Sådan står det til med 4G i Danmark

Vil du have hurtigere internet på smartphonen? Så brug 4G i stedet for WiFi

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Annonce

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

Politiets Efterretningstjeneste

Vil du bygge API'er uden en facitliste i IT-afdelingen i PET?

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank