Heftig debat om Apples "rabat" på iPhone-reparation: Arrogant eller god service?

Problemer med skærmen og touch-funktioner på iPhone 6 Plus har fået Apple til at tilbyde kunderne en billigere reparation end normalt. Flere mener dog, at der er tale om en klar design-fejl, så det burde være helt gratìs at få iPhonen repareret.

Artikel top billede

Et ukendt antal iPhone 6 Plus'er fra Apple er blevet defekte, efter at være blevet tabt - men uden at være gået fysisk i stykker.

Brugerne har efterfølgende meldt om, at iPhonens multitouch-funktioner stopper med at fungere, eller den ellers så knivskarpe skærm begynder at blinke og virke ustabil.

Fredag gik Apple så ud med en officiel melding om de defekte iPhones:

"Apple har fastslået, at nogle iPhone 6 Plus-enheder kan vise blinkende displays eller have multitouch-problemer efter at være blevet tabt flere gange på en hård underflade, hvorefter enheden er pådraget yderligere stress," lød det fra Apple.

It-giganten henviser altså til, at problemerne opstår, når iPhonen bliver tabt.

Samtidig lyder det dog fra Apple, at de iPhones, der ikke har fysiske skader udvendigt, kan blive repareret til en billigere pris end normalt.

"Hvis din iPhone 6 Plus har de symptomer, der er beskrevet herover, ellers fungerer, og skærmen ikke er revnet eller gået i stykker, vil Apple reparere din enhed for en service-pris på 1.342,25 kroner," lyder tilbuddet fra Apple til kunderne.

Læs om det her: Apple om skærmproblemer på iPhone - nu kan kunderne få en "billig" reparation

Den nye pris, som Apple altså tilbyder kunderne, er under halvdelen af den oprindelige pris - selvom det altså fortsat er et anseeligt beløb.

Det er dog ikke det, der i de senere dage har fået en del forbrugere, både Apple-kunder og andre smartphone-brugere, til at fare til tasterne rundt omkring på nettet - blandt andet her på Computerworld. 

God service eller arrogant?

Diskussionen går i stedet på, om der i virkeligheden ikke er tale om en design-fejl i iPhonen, der gør, at problemerne opstår alt for let - og altså også selvom skærmen ikke er gået fysisk i stykker eller lignende?

"Hvorfor er denne reparation IKKE gratis, når det rammer mange, dvs. en produktions- eller designfejl," lyder det eksempelvis fra en læser i debatten under Computerworlds artikel fra i fredags. Læs den her.

"Sådan en reparation skal intet koste, der er heldigvis ingen slinger i valsen med Samsung. Alt bliver betalt eller ombyttet, og kunderne lider ingen økonomiske skade," skriver en anden læser.

Læs også: Magtskifte på vej: Samsung og Apple mister grebet om smartphonemarkedet - konkurrenter stormer frem

Flere argumenterer også for, at en smartphone trods alt skal kunne holde til at blive brugt. Eksempelvis skriver en læser i debatten:

"Hvis der er et problem, mange har (og det er det), så er der ret stor chance for, at designet kunne have været bedre. Det er en brugsgenstand, der skal kunne holde til at blive brugt. Hvor meget den skal kunne holde til er naturligvis en vurderingssag."

"Men hvis det er noget, mange oplever, er der også mange, der har vurderet forkert - eller så har selskabet, der producerer telefonen," lyderr et inspark i debatten.

Derfor kan det være en designfejl

Læseren Jon Lund kommer også med et indspark med lidt mere teknisk indsigt i debatten, da han, som han skriver, arbejder fuldtids med lige præcis bundkortsreparationer af Apple-enheder:

"Det ER en designfejl. Bagsidens godstykkelse er simpelthen for lille i forhold til de store dimensioner, telefonen ellers har, og dette skaber en "fleksibel" telefon. Fleksibilitet er ikke godt ved telefoner, for når telefonen vrides og bøjes, så følger bundkortet med."

"Placeringen af skruerne der holder bundkortet, skaber et vridningspunkt i bundkortet lige ved touch chippene, hvilket med tiden vil flække en eller flere af de lodninger som skaber kontakt mellem bundkort og touch chips. Hvis man holder i top og bund af telefonen, og vrider lidt i den, kan fejlen fremprovokeres = lodningerne mister/får kontakt."

"I mine øjne har Apple selv indrømmet deres fejl. De har nemlig valgt at produere 6s'eren og 6s+'eren med en bagside med større godstykkelse. Men selvfølgelig går de ikke ud og indrømmer det. Det er jo Apple. De skal kunne tjene penge på deres egne fejl."

"Med antallet 6+ere med touch problemer, jeg laver, kan jeg kun sige, at relativt til antal solgte enheder, så er det DET absolut mest udbredte bundkortsproblem."

Læs om det her: Apple om skærmproblemer på iPhone - nu kan kunderne få en "billig" reparation

Der er dog også flere, der forsvarer Apple i debatten:

"Apple har valgt at hjælpe, selvom de kan have en god samtidighed, og det kaldes altså god service på højt niveau," lyder det fra en læser.

"En tabt telefon er ikke en produktionsfejl, men en fejl i brugerhåndtering," lyder det et andet sted. 

En iPhone 6 Plus med 128 GB lagerplads kostede ved lanceringen i 2014 7.500 kroner.

Ifølge meddelelsen fra Apple gælder tilbuddet om den billigere reparation, indtil der er gået fem år fra den oprindelige start-dato for salget af iPhone 6 Plus.

Læs også:

Apple om skærmproblemer på iPhone - nu kan kunderne få en "billig" reparation

Magtskifte på vej: Samsung og Apple mister grebet om smartphonemarkedet - konkurrenter stormer frem

Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S