Nye danske data afslører: Her er de mest populære smartphones i Danmark

Stort overblik over de mange smartphones på TDC's mobilnetværk viser, at danskerne slet ikke er i tvivl om hvilken producent, de foretrækker.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Træt af at høre om Apple hele tiden?

Du slipper ikke endnu. For danskernes smartphone-præferencer er ganske enkelt ikke til at tage fejl af: Det er Apple, Apple og atter Apple, før andre producenter kommer ind i billedet.

Det viser spritnye data fra landets største teleselskab, TDC/YouSee.

TDC har til Computerworld lavet et dataudtræk, der viser, hvilke smartphones og tablets, der var på selskabets 2G/3G/4G-mobilnetværk i oktober måned.

Skulle nogen stadig være i tvivl, så lad os bare slå det fast med syvtommersøm: Danske forbrugere er til Apples iPhones mere end til noget andet.

Så meget fylder Apples enheder i Danmark

Listen herunder viser de 15 enheder, der var flest af på TDC's mobilnetværk i oktober måned.

Ikke nok med at 10 af de 15 enheder bærer Apple-logoet; det er endda de første 10 pladser, Apple nupper.

Som det ses, er iPhone 6 og iPhone 5S de to klart mest populære smartphones på TDC's netværk.

Selvom den nye iPhone 7 nu har været på markedet i nogle måneder, er den slet ikke med på top 15-listen endnu.

Læs også: Mange danske iPhone-brugere mener pludselig at være ramt af batteri-problem - men de fleste tager formentlig fejl

Til gengæld er det interessant at se, at eksempelvis iPhone 4 stadig fylder så meget. Denne iPhone-model blev sendt på markedet i 2010 og har altså efterhånden en del år på bagen.

Det ses dog også, at antallet af iPhone 4-enheder på TDC's netværk er dykket med 5,93 procent alene fra september til oktober.

I samme periode er iPhone SE steget med 15,67 procent.

Lige så suveræn Apple er på førstepladsen, lige så solid er Samsungs andenplads, som det fremgår af tabellen herunder:

De 10 mest populære producenter

TDC har også lavet et data-udtræk, der viser de 10 mest populære smartphone- og tablet-brands på TDC's netværk.

Her står Apple-enhederne samlet for hele 49 procent. Til sammenligning er Apples globale markedsandel ifølge den seneste opgørelse fra Gartner på 11,5 procent. Læs mere om det her.

Samsung lander i TDC's opgørelse på andenpladsen med 20 procent.

Det er på listen herunder også interessant, at Nokia-enhederne stadig ligger på otte procent - det er ligeså meget som Huawei, Sony og HTC til sammen.

De 10 mest populære producenter på TDC's netværk i oktober måned:

Apple Inc: 49%
Samsung Korea: 20%
Nokia Corporation: 8%
Microsoft Mobile Oy, Nokia Corporation: 6%
HUAWEI Technologies Co Ltd: 3%
Doro AB: 3%
Sony Mobile Communications: 3%
HTC Corporation: 2%
LG Electronics Inc: 2%
Andre: 5%

Læs også:

Magtskifte på vej: Samsung og Apple mister grebet om smartphonemarkedet - konkurrenter stormer frem

Mange danske iPhone-brugere mener pludselig at være ramt af batteri-problem - men de fleste tager formentlig fejl

Ny måling af 4G-netværk: Sådan står det til med 4G i Danmark

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,