EU-lande må ikke tvinge teleselskaberne til over en kam at gemme oplysninger om deres brugeres telefon-samtaler og brug af internettet.
Sådan lyder det i en opsigtsvækkende dom fra EU-domstolen i en sag mellem svenske Tele2 og det svenske Post- och Telestyrelsen, hvor Tele2 blankt har nægtet at gemme oplysningerne.
Ifølge afgørelsen kan myndighederne alene tvinge teleselskaberne til at gemme oplysningerne, hvor det er nødvendigt i forbindelser med efterforskning eller lignende af sager med høje strafferammer - og i givet fald kun, hvis det her godkendes af en domstol.
Logningsdirektiv kendt ugyldigt
EU-domstolen erklærede allerede i 2014 det såkaldte lognings-direktiv for ulovligt.
Det skete hele syv år efter, at direktivet i sit fulde omfang blev indarbejdet i dansk lov. Det skete i efteråret 2007, hvor de danske dataudbydere blev pålagt at gemme data i et helt år for alle danskeres nøjagtige brug af fastnet, mobil, sms, mail og internet.
I 2013 lagrede de danske dataudbydere således 3.500 milliarder oplysninger om danskernes telefon- og internettrafik.
EU-domstolen konkluderede altså efter syv års lagring, at direktivets krav om at logge europæernes digitale gøren og laden er et "alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger."
Spørgsmålet var allerede på dette tidspunkt, om ikke logningsdirektivet havde udspillet sin rolle.
Det kan du læse mere om her: Logning: Løbet er kørt forlængst - 'de' ved allerede alt om dig.
Ifølge Computerworlds svenske søstermedie fik afgørelsen i 2014 dog ikke de svenske myndigheder til at droppe kravet. Her lød det nye krav, at operatørerne i stedet skulle gemme data i mindst seks måneder.
EU-domstolen fastslår imidlertid nu, at den svenske lovgivning ikke er forenelig med EU-retten og at EU-lande ikke kan tvinge operaterne til at opbevare generelle og uidentificerede trafik- og lokaliseringsdata.
Herhjemme har tidligere justitsminister Søren Pind (V) flere gange luftet ideen om at genindføre en form for logning. Det er sket efter konkret ønske fra politiet, der ønsker at anvende logning i dets kriminalitets-bekæmpelse.
Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage.
Ideen er blevet mødt med både forbløffelse og modstand fra en række fremtrædende organisationer, som blandt andre tæller Dansk Erhverv, DI, Amnesty International og Advokatsamfundet.
Det kan du læse mere om her: 25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne.
Protesterne fik i foråret Søren Pind til at sende lovforslaget til hjørne.
Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt.
Det fremgår imidlertid af det nye regeringsgrundlag, at VLAK-regeringen inden længe vil fremsætte forslag om ny logning.
I regeringsgrundlaget skriver regeringen bestående af V, LA og K således, at den vil arbejde efter, at: "Politiet skal have effektive og moderne efterforskningsredskaber, så de[t] kan bekæmpe kriminalitet og beskytte os alle. Regeringen vil derfor i begyndelsen af 2017 fremlægge nye regler om logning, der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet, og som ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder."
