Podcast:Her er de nye (dyre) iPads og den nye Surface Laptop - men kan manglen på chips drille?

Vilde, billige og teknisk overlegne: Her er de bedste smartphones lanceret i 2016

2016 er snart ovre, og derfor tager vi et kig tilbage på årets bedste smartphones. Er din favorit med på listen?

2016 har været et spændende mobil-år.

Apple præsenterede en lidt kedelig, men stadig bedre iPhone 7, kinesiske producenter som Huawei og Xiaomi rykkede op i mobilhierakiet, og Google lancerede sin egen smartphone.

Derudover så vi en virkelig lækker smartphone, der desværre selvdestruerede.

Det kan du læse mere om her: Ny Samsung Note 7 brød i brand ombord på et fly: Sådan opstod PR-katastrofen, der ikke vil stoppe.

Samtidig ser vi de gamle, asiatiske konger, koreanske LG, japanske Sony og taiwanske HTC, miste terræn til de kinesiske selskaber Huawei, Xiaomi, Lenovo og Oppo.

I listen herunder har vi samlet, hvad vi anser som årets bedste smartphones. Der er både billige og dyre smartphones i mellem. For det er ikke altid bedst emed et hav af funktioner til en skyhøj pris.

Kom gerne med dit bud på hvilken smartphone, der er årets bedste i kommentarfeltet.

Huawei Mate 9 Pro
Huawei overraskede i efteråret med en Android-telefon i den absolutte topklasse.

Huawei Mate 9 blev lanceret i resten af Europa og USA sammen med en latterlig dyr "Porsche Edition"-mobil til 13.000 kroner, men ingen af dem blev lanceret i Danmark.

I stedet fik vi Mate 9 Pro, der er en 5,5 tommer stor smartphone, som er identisk med Porsche Edition uden Porsche-branding og til en mere tilgængelig pris på 6.000 kroner.

Telefonen har en HiSilicon Kirin 960-processor, produceret af Huawei selv, der yder lige så godt som processorerne i de bedste Samsung-telefoner og Apples iPhone 7.

Desuden kommer telefonen med seks gigabyte RAM, så du vil aldrig opleve telefonen blive sløv.

Læs også: Test: Huaweis nyeste smartphone er en af årets bedste Android-telefoner

Telefonen er udstyret med et dobbeltløbet kamera, hvoraf det ene kun opfanger sort/hvid.

De to billeder samles til ét for at forstærke kontraster og farveforskelle, og kameraet tager langt hen ad vejen flotte og skarpe billeder.

Mest imponerende er dog telefonens 4.000 mAh batteri, der nemt holder telefonen i gang i halvanden dag. Det er endnu ikke lykkes os at køre telefonen død ved almindelig, hård brug. iPhone 7/7 Plus
Apple lancerede sine to nye iPhones i september og er naturligvis de bedste iPhones bygget til dato. 

Lanceringen bød ikke på de store designændringer, men derimod finpudsninger af det eksisterende iPhone 6S-design. 

Skærmen er lidt lysere, A10-processoren er en af de kraftigste på markedet, "hjem"-knappen er blevet erstattet med et vibrerende felt, og audioporten er fjernet. 

Læs også: Test: Du kan roligt købe en iPhone 7 Plus - også selv om Apples designafdeling må være faldet i søvn

Sidstnævnte er stadig et minus i forhold til tidligere, da der kun findes meget få headsets på markedet med Lightning-stik.

Kameraet på iPhone 7 Plus er dobbeltløbet, men ikke på samme måde som på Huawei Mate 9 Pro. iPhone 7 Plus' ekstra kamera fungerer som en telelinse, og til at fange dybde i billedet.

Det kan bruges til at kreere et falsk dybdeslør, som bedst kendes fra spejlreflekskameraer. En funktion Apple har lånt fra Huawei.

Prisen er lige så høj som altid og starter på 5.700 kroner for en iPhone 7 (32GB).

OnePlus 3T
En anden kineser på listen. OnePlus 3T er en opdateret udgave af OnePlus' forårshit, OnePlus 3.

Den er bygget med en Snapdragon 821-processor, som du også finder i Googles Pixel-telefoner, og det er derfor en af de hurtigste smartphones på markedet. 

For 3.600 kroner får du en smartphone, der langt hen ad vejen fungerer lige så godt som Samsungs S7 til 5.700 kroner.

Telefonen har en 5,5 tommer stor FullHD-skærm, hvor andre smartphones i toppen har en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, men omvendt er skærmen flot og farverig.

Ligeledes kan dens kamera heller ikke helt leve op til skærmen på telefoner fra Samsung eller Apple, men det er til at leve med, når du sparer 2.000 kroner. 

Det er derfor stadig et af de bedste bud på en smartphone, hvis du kan leve med, at telefonen kun kan købes online via OnePlus' hjemmeside, og at service ikke foregår i Danmark.

Læs også: Oversigt: Hvornår får din smartphone Android 7.0 Nougat?

Honor 8
Teknisk set er Honor 8 listens anden Huawei-telefon, da Honor er et søsterbrand til Huawei. Honor 8 er en telefon i mellemklassen til knap 3.000 kroner, og for de penge får du dækket alle mobilbehov. 


Honor 8 byder på en flot skærm med FullHD-opløsning, en solid ydeevne godt, flot design og Huaweis dobbelte kamera, der opfanger flotte fotos. 

Nej den er ikke lige så god, hurtig, flot, skarp eller veldesignet som en dyrere Huawei Mate 9 Pro eller Samsungs S7, men til 3.000 kroner er det et røverkøb og et tydeligt bevis på, hvor gode og velfungerende selv billigere smartphones er begyndt at være.

Læs også: Test af Honor 8: Virkeligt meget telefon for pengene

Samsung Galaxy S7/S7 Edge
Samsung indledte året med at lancere Samsung Galaxy S7 i februar, og ved årets slutning er det stadig en af de bedste smartphones på markedet. 

Den excellerer ganske enkelt på næsten alle områder og har en af de flotteste skærme, den bedste ydeevne og det vildeste kamera.

Telefonen kommer også i en Edge-version med buede kanter og et større batteri.

Der er dog stadig ikke meget fidus i den buede skærm ud over, at det ser flot ud. 

Havde Samsungs Note 7 ikke haft sin batterifejl og dertilhørende selvdestruktionsfunktion, havde Note 7 også ligget i den absolutte top, men vi må nøjes med Samsungs S7-modellerne.

Samsung forventes at lancere nye Galaxy S-modeller i løbet af foråret 2017. 

Samsung Galaxy S7 har i december 2016 en startpris på cirka 5.000 kroner.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge: Blandt de bedste telefoner på markedet lige nu

Jokere
2016 har budt på andre gode smartphones, som er værd at nævne. 

I Danmark blev vi også mødt af HTC 10, der bød på en smartphone med forårets bedste Snapdragon processor (820) og et smukt chassis i metal.

Telefonen var og er en super-telefon, men der var kun få unikke elementer ved telefonen og var i lang tid dyrere end Samsung S7, der løb med opmærksomheden. 

Læs også: Test af HTC 10: Lækker, hurtig og enkel

I samme periode i foråret udkom LG's LG G5. Det er en smartphone med et særligt unikt modul-system, hvor du kan tilføje ekstra moduler med eksempelvis bedre batteri eller et B&O Play-modul til bedre lyd.

Det fejlede stort, brugerne var ikke interesserede, og LG har ifølge rygter igen droppet det modulære design i sin kommende topsmartphone.

Læs også: Test: LG G5's vilde dobbeltkamera opvejer ligegyldige funktioner

Disse telefoner kom aldrig til Danmark
Dog måtte Danmark også se sig overset af tre andre supertelefoner. 

Pixel og Pixel XL, Googles to første egenproducerede smartphones, er endnu ikke blevet lanceret i Danmark. De skal istedet importeres fra England eller købes via parallelimport til en højere pris.

Telefonen bliver rost af samtlige tech-medier verden over for at være velfungerende og god på trods af, at den er Googles første forsøg på selv at levere en smartphone. 

Læs også: Anmelderne går i selvsving over Googles nye Pixel-telefon: Så fantastisk er den

LG V20 er heller ikke blevet lanceret i Danmark endnu. Det er en monstertelefon og var den første med Android 7.0-systemet. Den har en lille ekstraskærm over den almindelige 5,5-tommer AMOLED-skærm, og byder på vilde specifikationer og et dobbelt kamera ligesom på LG G5.

Til sidst bør vi også nævne Xiaomis Mi Mix.

Det er en smartphone, der tegner den måske kommende tendens fra smartphone-producenterne: Ingen kanter omkring skærmen.

Mi Mix's skærm går helt ud til kanten øverst på telefonen og er dækket af keramik på bagsiden. Keramik er langt mere ridseresistent end glas og metal, men går lettere i stykker ved tab. 

Der går i øjeblikket mange rygter om kommende smartphone-lanceringer af smartphones med lignende designs. 

Læs også: Ny Android på vej: Her er nyhederne i Android 7.1




Premium
Efter vanskeligt år jagter aarhusianske Mjølner nu tocifrede vækstrater: Vil for alvor indtage Sjælland - her er planen
Interview: Efter et corona-plaget år er aarhusianske Mjølner Informatics nu klar til at trykke på speederen. Topchef Brian Gottorp Jeppesen forventer tocifrede vækstrater, der især skal hentes fra det sjællandske marked. Se hans plan for 2021 her.
Computerworld
Næste uge går det løs: Apple inviterer til event på utraditionel vis
Apples store event i næste uge blev afsløret af Siri før tid. Få overblik over, hvad Apple ventes af løfte sløret for.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Sådan outsourcer du effektivt – og undgår fælderne
Nogle outsourcer for at minimere omkostningsniveauet, andre for at skaffe ressourcer og spidskompetencer, der er svære at skaffe lokalt – eller af en helt tredje årsag. Der er dog talrige forhold, der er gode at afdække, før man overhovedet begynder at lede en outsourcingudbyder. Man skal klarlægge egne projektbehov samt de spørgsmål og krav, man vil stille samt indsamle viden og erfaringer om, hvordan samarbejdet indledes, drives og styres optimalt. Dertil skal man kende til de hyppigste faldgruber, der kan få et ellers lovende outsourcingsamarbejde til at køre i grøften.