Nye tal afslører: Vi er da flintrende ligeglade med sikkerhedsopdateringer af smarte dimser derhjemme

Trods it-sikkerhedsbranchens bekymringer om softwareopdateringer til smarte el-pærer, køleskabe og andre enheder tilkoblet internettet, er folk bedøvende ligeglade. Det viser nye tal fra Ubuntu-selskabet Canonical.

Artikel top billede

It-selskabet Canonical med open source-styresystemet Ubuntu på hylden som sit flagskibsprojekt har haft de nysgerrige fingre nede i folks internet of things-enheder (IoT) for at kigge på sikkerheden.

Og resultatet er langt fra opløftende set igennem sikkerhedsbriller.

For de fleste folk med IoT-enheder derhjemme som eksempelvis smarte pærer, smarte termostater eller sågar smarte køleskabe bekymrer sig sjældent om sikkerhedsopdateringer og deslige.

I hvert fald ikke før, at skaden er sket.

Folk er ligeglade

Canonicals IoT-sikkerhedsundersøgelse med 2.000 respondenter viser blandt andet, at kun 31 procent opdaterer deres smart-enheder, når der er nye softwareopdateringer.

40 procent af IoT-fanatikerne har aldrig bevidst opdateret deres enheder derhjemme, og over 60 procent af IoT-folket mener ikke, at sikkerhed er deres ansvar.

Sikkerheden i folks IoT-enheder har i det seneste halve års tid ellers vakt stor bekymring i it-sikkerhedsbranchen, da IoT-enheder uden passwords og softwareopdateringer er guf for hackere, der kan benytte de pivåbne IoT-værktøjer i hackerangreb.

Det kan du læse mere om her: Sådan kan vi få styr på de ekstreme it-sikkerheds-risici i Internet of Things

Også industri-brister

Mens et stadig stigende antal mennesker lader smart-enhederne flytte inden for, er IoT først og fremmest udset til at blive den store revolution i industriens verden.

Her skal milliardvis af IoT-enheder give os smartere byer, bedre klima og ikke mindst en mere effektiv hverdag.

Læs også: Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Op mod 50 milliarder enheder forventes at være koblet til internettet i 2020, hvilket er mere end dobbelt så mange som i dag.

På trods af alle IoT-bølgens lyksaligheder er der også i industriens verden fundet IoT-sikkerhedsbrister, der bør tænde en alarmlampe et sted eller to.

Blandt andet har et dansk sikkerhedsfirma fundet frem til en ekstrem sløset brug af kommunikationsprotokoller og kryptering af passwords.

Det kan du læse mere om her: Dansk sikkerhedsfirma slår alarm: "Jeg har fundet et atomkraftværk, hvor man kunne hæve strålingsniveauet og et fængsel, hvor fængselsdørene kan åbnes fra en server"

Et af de store sikkerhedsspørgsmål i de kommende år bliver derfor, hvordan producenterne kan sørge for sikkerheden i IoT-enhederne, når mange privatbrugere er pivligeglade med den slags.

Læs også:
Når IoT-enheder er det svage led: Sådan går ransomware-hackerne på jagt i dit netværk

Sikkerhedsekspert advarer: Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender i dag

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,