Dansk bredbåndsprojekt i alvorlige problemer: Kommune må trække sig fra projektet efter alvorlige fejl

Dramatisk udvikling i det meget omtalte bredbåndsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, der skal sikre fiberbredbånd til kommunens borgere og virksomheder. Kommunen trækker sig fra projektet.

Artikel top billede

Bredbåndsprojektet i Ringkøbing-Skjern Kommune, der med EnergiMidt (nu Eniig) som leverandør skulle sikre kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande højhastighedsinternet, tager nu en højst dramatisk drejning.

Ringkøbing-Skjern Kommune trækker sig nemlig fra projektet.

"På byrådsmødet d. 17. januar 2017 besluttede byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune at bringe kontrakten med Eniig til ophør."

"Beslutningen kommer efter at advokatfirmaet Bech-Bruun og EU-Kommissionen har påpeget fejl i udbuds-processen, der førte frem til aftalen," oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Kritik af aftalen

Aftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og energiselskabet Eniig om fiberbredbånd blev indgået i november 2015, men har lige fra starten ført til en del debat om, hvorvidt en sådan aftale var lovlig og eventuelt kunne være konkurrenceforvridende.

Blandt andet har Teleindustrien og flere bredbåndsvirksomheder kritiseret aftalen.

Læs også: Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: "De går langt over stregen"

Flere end 32.000 adresser skulle med aftalen få adgang til højhastighedsinternet, men nu trækker kommunen sig altså fra aftalen.

"Det er nødvendigt at sikre alle borgere og virksomheder højhastighedsinternet. Vi har samtidig vidst, at vi med vores udbud skulle holde tungen lige i munden, da juraen på dette område kan være svær at navigere i," udtaler borgmester Iver Enevoldsen fra Venstre.

"Derfor allierede vi os også fra begyndelsen med de bedste rådgivere på markedet. Alligevel er vi nu der, hvor vi er nødt til at ophæve kontrakten. Det ærgrer os selvfølgelig utrolig meget," fortsætter han.

"Jeg vil gerne takke Eniig og RAH Fiberbredbånd. Begge selskaber er gået til opgaven på en særdeles konstruktiv måde, og der er leveret på den opgave, der er stillet. Det er ikke fejl fra selskabernes side, der gør, at vi nu er nødt til at stoppe op, men derimod fejl i udbudsprocessen," forklarer borgmesteren i pressemeddelelsen.

Bredbånd er stadig vigitgt

Kommunen har på grund af kritikken haft advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge hele processen.

Det er den undersøgelse samt en dialog med EU-Kommissionen, der har afdækket fejl i udbuddet i forhold til EU's statsstøtteregler, og som nu betyder, at vi er nødt til at stoppe op og gøre status, oplyser Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere: Teleindustrien klager over manglende indsigt i kæmpe-aftale om fiberbredbånd

Det fremgår samtidig af meddelelsen, at målet om at sikre højhastighedsbredbånd ikke er opgivet.

"Vi vil finde en løsning, der sikrer alle i kommunen adgang til en fremtidssikret digital infrastruktur," skriver kommunen og tiføjer: "Samtidig er det tydeligt, at markedet ikke af sig selv kommer til at give alle i kommunen de samme muligheder uanset geografi."

Eniig og selskabet RAH Fiberbredbånd, der står for selve udrulningen, har opgjort, at der ved udgangen af 2016 var 4.943 virksomheder, husstande og sommerhuse, der kunne få fiberbredbånd som følge af aftalen med kommunen.

Det tal forventes at være steget med yderligere godt 11.000 adresser ved udgangen af 2017, også selvom selskabet ikke længere har en kontrakt med kommunen.

Læs også:

Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: "De går langt over stregen"

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S