TDC-regnskab med milliard-tilbagegang: TDC har hårdt brug for vækst - ellers slår fundamentet revner

"De små vækstområder i TDC er meget afgørende for, at fundamentet ikke slår fuldstændig revner," lyder reaktionen, efter at TDC netop har offentliggjort et årsregnskab med et voldsomt fald i både omsætning og indtjening.

Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

"Der er en tilbagegang på driftsindtjeningen på en milliard kroner og også næsten en milliard mindre på toppen. Det er et udtryk for, at der er rigtig mange af TDC's forretningsområder, som er under massivt pres."

Sådan lyder reaktionen fra Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, efter at TDC fredag morgen offentliggjorde årsregnskabet for 2016.

Læs om regnskabet: TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Morten Imsgard forklarer, at TDC's regnskab grundlæggende vidner om en koncern under hårdt pres, hvor enkelte vækstområder redder selskabet fra at havne i en meget alvorlig situation:

"TDC har brug for forrretningsområder, der kan skabe noget vækst."

"Tingene må ikke bremse op i Norge, og mobilforretningen må ikke forværres i Danmark, for så bliver udfordringen med at holde indtjeningen langt mere vanskelig."

"Hvis vækst-nicherne i TDC forsvinder, bliver kravet til at spare på omkostningerne bare endnu større. På et eller andet tidspunkt er det svært at presse citronen mere på omkostningssiden - og så er TDC nødt til at finde en måde at få en bedre toplinje på."

"De små vækstområder i TDC er meget afgørende for, at fundamentet ikke fuldstændig slår revner," siger Morten Imsgard fra Sydbank til Computerworld.

Her er resultatet for 2016

TDC Groups omsætningen i 2016 faldt med 4,1 procent i forhold til året før til nu 21 milliarder kroner. Det betyder, at TDC har mistet næsten en milliard kroner i omsætning over det seneste år.

Indtjeningen (EBITDA) faldt med 10,5 procent - hvilket betyder, at også en milliard kroner er forsvundet på den post.

Indtjeningen (EBITDA) før skat, afskrivning og renter blev på 8,5 milliarder kroner, mens TDC efter skat landede et overskud på lidt over tre milliarder kroner i 2016.

Læs om regnskabet: TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Her skal man dog huske, at TDC hentede næsten to milliarder danske kroner på frasalget af TDC Sverige i 2016. En øvelse, der i sagens natur ikke kan gentages i 2017.

Ser vi isoleret på den danske del af TDC, står det ekstra skidt til, for her faldt indtjeningen i 2016 med 12,1 procent, mens omsætningen gik tilbage med fem procent.

Erhvervskunderne gjorde også det slemme ved TDC i 2016, hvor indtjeningen på det forretningsomåde faldt med 14,3 procent, mens omsætningen dykkede med 10 procent.

Her er det alvorligt

Morten Imsgard fra Sydbank ser ikke mindst situationen i erhvervsforretningen og i tv-forretningen som alvorlig for TDC. 

"Erhvervsdivisionen har været igennem et forfærdeligt 2016, hvor kunderne har vist sig at være ekstremt prisfølsomme. Det betyder, at TDC mister kunder - og de kunder, der fastholdes, er til en langt lavere pris."

"Og så har du tv-forretningen i Danmark, der er meget udfordret af, at så mange kunder forlader den."

Blandt lyspunkterne er, at den samlede TDC/Yousee-mobilkundebase (både taleabonnementer og rene dataabonnementer) voksede med 44.000 privatkunder og 10.000 erhvervskunder fra 2015 til 2016.

Norge helt afgørende for danske TDC

Der er også i år fremgang i Norge, hvor TDC's Get opnåede en en vækst på 10,1 procent i EBITDA.

Væksten i Norge er dog mindre prangende end tidligere, fremhæver Morten Imsgard.

"I Norge går tingene ikke så godt, som de har gjort tidligere. Konkurrencen er tilspidset, så væksten er gået lidt i stå i Norge, og det er et problem i forhold til den samlede ambition hos TDC om, at have Norge som en modvægt til det meget hårde pres på omsætningen."

Der er dog også andre lyspunkter i TDC-regnskabet:

"Noget af det, der er gået godt, er TDC's ageren i det danske mobilmarked."

"Det er hele denne her bølge af prisstigninger, som vi nu ser de positive effekter af. Det er med til at stabilisere forretningen, og det er ret vigtigt også i forhold til 2017."

Morten Imsgard vurderer, at TDC's kundefremgang i mobilforretningen i høj grad bunder i, at TDC har et meget stærkt 3G og 4G-netværk, og at mange kunder i dag ikke kun kigger på prisen, når de skal vælge mobilselskab.

Stor fyringsrunde i TDC

Torsdag kunne Computerworld fortælle, at i alt 125 stillinger i TDC bliver nedlagt, og at der i denne uge er gennemført en større fyringsrunde i TDC Operations:

"Vi har desværre måtte sige farvel til 72 gode og dygtige medarbejdere ved en overtallighedsrunde, som vi meldte ud i går onsdag den 1. februar. Derudover er der 53 frivillige fratrædelser," udtalte Peter Schleidt, koncerndirektør i TDC Operations.

Læs mere om det her: Stor fyringsrunde i TDC: Telegiganten fyrer og nedlægger masser af stillinger

TDC indledte 2017 på den værst tænkelige måde med det store Yousee-nedbrud. Læs om det her.

Flere udfordringer vil dog presse telegiganten i 2017, har Morten Imsgard forklaret til Computerworld:

"TDC står over for et meget udfordrende år." 

Læs interviewet: Opbrud på tv-markedet og en latent mobil-priskrig: Her er TDC's barske 2017

Læs også:

TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Stor fyringsrunde i TDC: Telegiganten fyrer og nedlægger masser af stillinger

Opbrud på tv-markedet og en latent mobil-priskrig: Her er TDC's barske 2017

Yousee-nedbrud skabte kunde-shitstorm og ramte på ekstremt uheldigt tidspunkt: Det kan det koste TDC

Telenor har vendt alvorlig krise i Danmark til fremgang: Nu vælter det ind med kunder

Telia efter TDC-opkøbsrygter: Opkøb i Danmark er 'ikke attraktivt'

Teleselskabet 3 skovler kunder ind: Kaprede 47.000 nye mobilkunder i 2016

Sandhedens time: Derfor venter vi i spænding på årsregnskaberne fra TDC, Telenor og 3

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

AI i det offentlige - København

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Sikkerhed | København

Cyber Security Summit 2026 - København

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse