Elektronik-giganter slår alarm: Ny afgift på pc'er og smartphones vil sende priserne på himmelflugt

Elektronik-giganter slår fast, at regningen for en kommende ordning med ekstra betaling for lagermedier med plads til film, musik og bøger kun kan havne et sted: På kundernes regning.

Artikel top billede

Power-direktør Jesper Boysen er ikke tvivl om, hvem der kommer til at betale en ny kultur-afgift på smartphones og computere: Det bliver kunderne. (Foto: Power)

Debatten omkring en reform af den såkaldte blankmedie-ordning ruller for fulde drøn, efter kulturminister Mette Bock (LA) har offentliggjort, at hun vil kigge på ordningen i løbet af 2017.

Blankmedie-afgiften er kort fortalt en kompensationsafgift på digitale lagerenheder, hvortil der kan kopieres lovlige kopier af eksempelvis musikeres, film-folks og forfatteres arbejde, som disse rettighedshavere skal kompenseres for.

Med inspiration fra blandt andet Sverige lyder det fra rettighedshaverne, at "nye" digitale medier som pc'er, smartphones og lignende enheder med en harddisk også skal omfattes af ordningen.

Computerworld har derfor spurgt de to elektronikgiganter i Danmark, Power og Elgiganten, om konsekvenserne ved en blankmedie-afgift på den slags it-udsty err, og budskabet er klokkeklart:

Det vil medføre prisstigninger for kunderne.

It-udstyr er som at trække vejret

Power-direktør Jesper Boysen har svært ved at forstå, hvorfor afgiften overhovedet skal indføres i en tid, hvor mange streamer film, musik og bøger i en underholdnings-buffet med en fast, månedlig pris.

"Jeg under da helt sikkert musikindustrien, at den tjener penge, men jeg har virkelig svært ved at sluge, at det skal ske igennem en afgift på harddiske på kundernes vegne. For selvfølgelig vil sådan en afgift føre til prisstigninger for kunderne i sidste ende," siger Jesper Boysen til Computerworld.

Han mener som it-købmand, at det er noget nær en menneskeret at have råd til en smartphone eller andet smart it-grej, som unge eksempelvis benytter i skoleøjemed.

"It-udstyr er jo lige så naturligt at have som at trække vejret, og hvis der kommer afgifter på udstyret, så vil der være nogle unge, der ikke har råd."

"Er det virkelig det, som politikerne vil; at forhindre unges digitale uddannelse og deres sociale netværk?" lyder det retoriske spørgsmål fra Jesper Boysen.

Han undrer sig over, hvordan en eventuel lovgivning konkret skal håndhæves, så alle med digitale lagermedier må punge ud ved kasse 1, når de køber en ny telefon eller computer.

"Og hvad så med skyen? Det er jo masser af lagerplads til både at gemme det ene og det andet. Jeg håber virkelig ikke, at denne reform ser dagens lys," siger Jesper Boysen til Computerworld.

Priser på himmelflugt

Hos konkurrenten Elgiganten er man heller ikke ligefrem i fødselsdagshumør over, at der muligvis skal lægges afgifter på alle telefoner og computere med en harddisk.

Slet ikke, når man kigger på udviklingen i Sverige, hvor man beregner priserne på eksempelvis smartphones ud fra, hvor meget lagerplads den har.

Hvis du i Sverige køber en telefon med 256 gigabyte, kommer den i svenske kroner til at koste dig små 900 kroner ekstra (700 danske kroner).

"Vi deler bekymringen for en gigabyte-model, der lynhurtigt kan sende priserne på himmelflugt," forklarer Elgigantens kommunikationschef Frederik Danvig til Computerworld.

"Det er klart, at hvis en smartphone eller en tablet pludselig stiger voldsomt i pris, så kan det resultere i, at danskerne blot handler i udlandet i stedet, og det er ingen tjent med," runder han af.

Læs også:

Vildt slagsmål på vej: Nu vil de lægge nye musik- og film-afgifter på din pc og smartphone

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S